Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1680877_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 27. oktober 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 7 (MOF alm. del) stillet d. 6. oktober 2016
efter ønske fra Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 7
”Er ministeren bekendt med, om Astma og Allergiforbundets informationsapp har modtaget direkte
statsstøtte, og i givet fald hvor stor den offentlige støtte er?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at Astma-Allergi Danmark på nuværende
tidspunkt driver følgende seks forskellige apps: KemiLex, Dagens Pollental, Håndeksem, Madallergi,
Planteguide, Astma&Idræt. KemiLex er Astma-Allergi Danmark’s app til formidling af risikoen for
udvikling af allergi forbundet med (kemiske) indholdsstoffer i plejeprodukter. I det følgende er der
kun redegjort for finansieringen af denne.
Astma-Allergi Danmark oplyser, at app KemiLex i 2013 blev medfinansieret af en bevilling på 177.000
kr. fra Miljøministeriets pulje Grønne Ildsjæle. KemiLex’s resterende finansiering bestod af 25.000 kr.
fra Aase og Ejnar Danielsens fond samt 94.000 kr. fra Brødrene Hartmanns fond. De løbende udgifter
til faglige opdateringer af indholdet afholdes af Astma-Allergi Danmark.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk