Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1770022_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Erhverv og grøn teknologi
Ref. HEPNO
Den 16. juni 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 696 (MOF alm. del) stillet 28. april efter
ønske fra ikke medlem af udvalget (MFU) Jan E. Jørgensen (V).
Spørgsmål nr. 696
”Kan ministeren oplyse, hvorfor man i Danmark fortsat må bruge kvartssand til
sandblæsning til trods for, at Arbejdstilsynet i deres anvisning direkte fraråder
brug af
dette, idet ”Blæsning med natursand, der indeholder kvarts, bør undgås.
Kvarts er særligt sundhedsfarligt og indebærer fare for silikose og kræft”,
jf. https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/s/d-2-1-sandblaesning”
Svar
Der er ikke i Danmark forbud mod at bruge kvartssand til sandblæsning, idet der er regler både på
arbejdsmiljøområdet og miljøområdet, der varetager hensynet til mennesker og miljø.
I forhold til påvirkning og støvspredning til det omgivende miljø og til mennesker er der fastsat
miljøregler for virksomheder, der udfører sandblæsningsaktiviteter uanset hvilket blæsemiddel, der
benyttes.
Virksomheder skal overholde emissionsgrænser og B-værdier, som beskytter mennesker mod
skadelige effekter fra luftforurening fra virksomheder. For kvartssand er der allerede skærpede
emissionskrav til spredning til omgivelserne. Miljøstyrelsens vejledende B-værdi
for kvartssand (α
-
kvarts) er således 4- 16 gange lavere end andre blæsemidler som fx kobberslagge eller kulslagge.
I forhold til beskyttelse af personer, der udfører sandblæsning og opholder sig på arbejdsområdet, skal
Arbejdstilsynets regler og vejledninger følges. Dette hører under Beskæftigelsesministeriets område.
Beskæftigelsesministeriet har til brug for besvarelsen oplyst følgende:
”Det fremgår af Arbejdstilsynets vejledning om sandblæsning, at blæsning med natursand, der
indeholder kvartssand, bør undgås. Det er ikke, fordi kvartssand er farligt som sådan. Men når
kvartssand anvendes til sandblæsning, bliver det farligt, fordi sandpartiklerne slås i stykker under
sandblæsningen. Kvartsen bliver hermed så finkornet (respirabel), at den kan indåndes, hvilket kan
være kræftfremkaldende.
Der dannes også finkornet (respirabelt) støv ved sandblæsning ved brug af andre materialer end
kvarts. Dette støv kan være sundhedsfarligt. Arbejdstilsynets regler bygger derfor på et
forsigtighedsprincip om, at beskyttelsen skal være god nok til at kunne sandblæse med natursand, der
indeholder kvartssand. Dette vil blive præciseret i den omtalte vejledning.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38
14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 696: MFU spm. om, hvorfor man i Danmark fortsat må bruge kvartssand til sandblæsning, til miljø- og fødevareministeren
Det er Arbejdstilsynets vurdering, at de nugældende regler for arbejde med sandblæsning yder
tilstrækkelig beskyttelse ved arbejde med sandblæsning. Det følger af reglerne, at der ved
sandblæsning altid skal bruges støvafvisende beskyttelsestøj
og luftforsynet åndedrætsværn.”
Esben Lunde Larsen
/
Tejs Binderup
2