Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1685510_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2016-10624
Den 09. november 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 69 (MOF alm. del) stillet 12. oktober 2016
efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 69
”Ministeren bedes oplyse, om der i høringssvarene er fremkommet ønsker til fastsættelsen af
tetracyklin-vægtningen fra de høringsparter, som også deltog i den forudgående arbejdsgruppe, der
ikke var kendte af Fødevarestyrelsen forud for høringsperiodens start og i givet fald hvilke.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”I forbindelse med høringen modtog Fødevarestyrelsen høringssvar med konkrete forslag til en faktor
på tetracyklin. Forslagene var fra henholdsvis Den Danske Dyrlægeforening (faktor for tetracyklin på
1,1-1,2), Landbrug & Fødevarer (faktor for tetracyklin på 1,2) og Veterinærmedicinsk Industriforening
(faktor for tetracyklin på 1,2). De øvrige høringssvar indeholdt ikke konkrete forslag til faktorens
størrelse for tetracyklin.
Supplerende kan Fødevarestyrelsen oplyse, at Københavns Universitet, Veterinærmedicinsk
Industriforening og Den Danske Dyrlægeforening som indspil til arbejdet i arbejdsgruppen
vedrørende differentieret gult kort i en fælles henvendelse til Fødevarestyrelsen af 22. oktober 2015
bl.a. anførte følgende:
”…
Vægtning af antibiotikaklasser
På grund af ovennævnte argumentation mener vi ikke, at det er fagligt velbegrundet at lave et for stort
spring mellem antibiotikaklassernes vægtning. Et forslag er, at antibiotikaklasser i ”rød” vægtes med
indeks 110, mens de der er klassificeret som ”gule” vægtes med indeks 105. Øvrige gives indeks 100.
Denne indeksering vil give et øget pres på de nuværende grænseværdier, hvorfor disse bør revideres.
Vi ønsker ikke, at DKG [Differentieret Gult Kort] ensidigt bruges som reduktionsredskab, men som
redskab til mere ansvarlig og mere faglig korrekt brug af antibiotika.
Disse vægtninger bør løbende revurderes, i takt med behandlingsvejledningen opdateres, og mere
evidens foreligger.
…””
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm om. fastsættelsen af tetracyklin-vægtningen fra høringsparter m.m., til miljø- og fødevareministeren
Esben Lunde Larsen
/
Mette Hulstrøm
2