Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 9. august 2017
Til udvalgets orientering fremsendes hermed supplerende oplysninger til alm. del spørgsmål 686
besvaret den 22. maj 2017:
I forbindelse med besvarelsen af alm. del spørgsmål 686, 687 og 688 stillet den 26. april 2017 efter
ønske af Maria Reumert Gjerding (EL), fremgik det af besvarelserne, at Fødevarestyrelsen havde
anmodet Tyskland om epidemilogisk data på deres udbrud af fugleinfluenza, herunder hvordan
fordelingen har været af udbrud i hhv. udegående besætninger og indegående besætninger, samt
fordelingen mellem kommercielle besætninger og hobbybesætninger. På tidspunktet for besvarelsen af
spørgsmålene forelå der endnu ikke svar Tyskland, men det blev anført i besvarelserne, at udvalget
ville blive orienteret, når Fødevarestyrelsen modtog svar.
Fødevarestyrelsen har fremsendt følgende oplysninger:
”De tyske veterinærmyndigheder
oplyser i et svar til Fødevarestyrelsen den 22. maj 2017, at der på det
tidspunkt var konstateret 92 udbrud af højpatogen fugleinfluenza. Af disse var 45 udbrud registreret i
Niedersachsen og overvejende i indendørsbesætninger. De tyske veterinærmyndigheder havde ikke
mulighed for at komme med flere oplysninger, men oplyste, at de var i gang med at analysere på de
indkomne data.”
Esben Lunde Larsen
/
Marie-Louise Christensen
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk