Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2017-4585
Den 19. maj 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 680 (MOF alm. del) stillet 25. april 2017 af
Miljø og Fødevareudvalget efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 680
Vil ministeren med henvisning til Naturplan Danmark redegøre for status på
ordningen med lånekvæg, herunder om der er etableret en ordning med økologisk lånekvæg?
Svar
Den daværende Venstre-regering besluttede i 2016 at gennemføre et serviceeftersyn af Naturplan
Danmark med henblik på at vurdere om midler afsat til Naturplan Danmark kunne omdisponeres,
herunder lånekvægsinitiativet. En del af de omdisponerede midler blev anvendt til finansiering af
Aftale om Naturpakke fra maj 2016.
Ordningen om lånekvæg nåede ikke at blive igangsat under den daværende Naturplan Danmark, og
den er grundet omdisponeringen ikke blevet videreført i andet regi.
Esben Lunde Larsen
/
Charlotte Brøndum
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk