MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 671: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 5. april 2017 om opfølgning på COP13, Cancun-deklarationen og Aichi-biodiversitetsmålene, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

Udvalget har stillet spørgsmålene Ø og AI-AK,

som alle omhandler opfyldelse af Danmarks

internationale forpligtelser om natur og

biodiversitet i regi af FN og EU.

Tak for alle spørgsmålene, som jeg vil besvare i

dag.

Spørgsmål Ø

”Hvad kan ministeren oplyse

om Danmarks

opfyldelse af forpligtelser om biodiversitet og

naturbeskyttelse? I den forbindelse bedes

ministeren:

- Give en status for Danmarks opfyldelse af

de enkelte målsætninger i regi af FN og EU

på naturområdet,

- Redegøre for, hvad det er for et arbejde, der

jf. regeringsgrundlaget skal sættes i gang

for at regeringen kan formulere konkrete

naturmål, herunder tidshorisonten for

arbejdet, og hvilke elementer ministeren

ønsker at lægge vægt på,

- Oplyse, hvordan ministeren konkret vil

beskytte ferske enge og overdrev jf.

regeringsgrundlaget,

- Redegøre for, hvordan regeringens

Fødevare- og landbrugspakke samt

ophævelsen af forbuddet mod gødskning på

§ 3-arealer påvirker biodiversiteten i

Danmark?”.

Svar

Regeringen prioriterer indsatsen for at standse

tilbagegangen i biodiversiteten og har igangsat en

række initiativer for at opfylde vores forpligtelser

om biodiversitet og naturbeskyttelse.

Regeringen lægger vægt på en målrettet

beskyttelse af naturen, så vores indsats

prioriteres mod områder, hvor der i forvejen er

naturværdier at bygge videre på.

Inden jeg går videre, vil jeg indledningsvist

beskrive

sammenhængen mellem FN’s Aichi-mål,

EU’s biodiversitetsstrategi og den nationale

biodiversitetsindsats.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 671: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 5. april 2017 om opfølgning på COP13, Cancun-deklarationen og Aichi-biodiversitetsmålene, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Aichi-målsætninger er globale målsætninger, som

alle parterne under

FN’s

Biodiversitetskonvention bidrager til på forskellig

vis. I EU har vi et unikt fællesskab set i forhold til

andre regioner i verden. EU-fællesskabet

bidrager samlet til at indfri de globale

biodiversitetsmålsætninger.

Derfor vil jeg gerne understrege, at når vi

bidrager til at opfylde FN’s

biodiversitetsmålsætninger, sker det

hovedsageligt gennem EU. Der er kun ét konkret

Aichi-delmål, der alene skal løftes på nationalt

niveau af hvert enkelt land. Det er udarbejdelsen

af en national biodiversitetsstrategi.

Opfyldelsen af EU’s biodiversitetsstrategi sker i

samarbejde mellem Kommissionen og

medlemslandene. Opfølgning på status for

opfyldelsen af EU-målene sker derfor også på

EU-niveau.

Jeg vil gerne fremhæve, at der til forskel fra f.eks.

klimadagsordenen ikke eksisterer egentlige

byrdefordelinger af eller fordelingsmekanismer

for opfyldelse af de enkelte biodiversitetsmål

mellem de enkelte parter eller medlemslande,

hverken på globalt niveau eller på EU-niveau.

Medlemslandene bidrager på forskellig vis

afhængig af deres forudsætninger.

Ud over opfyldelse af EU’s biodiversitetsstrategi

bidrager EU-medlemslandene yderligere til

opfyldelse af Aichi-målene gennem en række

indsatser, der kan have ophæng i EU-direktiver

som f.eks. vandrammedirektivet. Der

gennemføres desuden en række indsatser, der er

rent nationale beslutninger.

Jeg vil på den baggrund redgøre nærmere for,

hvad regeringen gør for at styrke natur og

biodiversitet.

Naturpakken, Natura 2000-planer og

vandområdeplaner

Med Naturpakken fra maj 2016 udlægges der

bl.a. mindst 25.000 ha urørt skov og

biodiversitetsskov. Det vil komme mange truede

arter til gode.

TALEPAPIR

Naturpakken er et vigtigt skridt mod at sikre

biodiversiteten i Danmark, fordi indsatsen lægges

dér, hvor der i forvejen er naturværdier at bygge

videre på.

Regeringen har i april 2016 offentliggjort anden

generation af Natura 2000-planerne. Med dem

laves en målrettet indsats, der skal sikre og

forbedre den sårbare natur og bidrage til at styrke

biodiversiteten i de mest værdifulde

naturområder i Danmark, herunder større

områder med lysåbne arealer som heder, enge,

overdrev og moser. Der er afsat 1,8 mia. kr. til

sikre Natura 2000-planernes målrettede

indsatser i perioden 2016.

Endeligt har regeringen i juni 2016 offentliggjort

vandområdeplanerne. De vil bidrage til, at vi

forbedrer tilstanden i Danmarks kystvande, søer,

vandløb og grundvand.

Der er dermed allerede taget store og vigtige

skridt for at forbedre biodiversiteten.

Inden jeg går videre til besvarelse af de enkelte

underspørgsmål, vil jeg nævne, at drøftelser om

biodiversitet og natur dækker et meget bredt felt -

fra økosystemer til vilkår for konkrete dyr og

planter. I det omfang, der er spørgsmål af mere

teknisk karakter, vil jeg meget gerne svare

udvalget på skriftlige spørgsmål efter samrådet.

Svar på underspørgsmål 1

I det stillede spørgsmål ønskes en status for

Danmarks opfyldelse af de enkelte målsætninger

i regi af FN og EU på naturområdet og

biodiversitetsområdet.

Et veludbygget afrapporteringssystem

Der findes i dag et veludbygget

afrapporteringssystem i både FN og EU, som

forpligter landene til at afrapportere om deres

indsatser på naturområdet.

Danmark bidrager hertil, og Miljø- og

Fødevareudvalget er orienteret om en række

statusopgørelser på dette område.

TALEPAPIR

EU direktiver og forordninger

Danmark er på naturområdet juridisk forpligtet

til at forfølge de mål, der indgår i EU-direktiver

og -forordninger. På den baggrund har Danmark

blandt andet offentliggjort Natura 2000-planerne

og vandområdeplanerne.

Der følges løbende op på disse planer gennem det

nationale overvågningsprogram NOVANA og ved

løbende afrapporteringer til EU hvert 6. år.

EU- og FN-strategier for biodiversitet

Derudover er Danmark politisk forpligtet til at

bidrage til opfyldelsen af FN’s strategiske plan for

biodiversitet, der indeholder mål om at standse

tilbagegangen i biodiversiteten senest i 2020.

Danmark og de andre EU-lande bidrager til

opfyldelse af

FN’s strategiske plan ved at

gennemføre EU’s

såkaldte biodiversitetsstrategi.

Danmark står ikke alene med udfordringer på

vejen mod en bedre og mere robust natur. Det er

en fælles udfordring for landene i EU.

Kommissionen fremlagde således i oktober 2015

en midtvejsevaluering af EU’s

biodiversitetsstrategi, der viser, at der endnu er et

stykke vej til opfyldelse af målene.

På baggrund af midtvejsevalueringen vedtog

Rådet i december 2015 rådskonklusioner for en

styrket indsats for alle medlemslandene frem

mod 2020.

For eksempel blev alle medlemslande opfordret

til at færdiggøre Natura 2000-netværket samt at

udvikle og implementere planer for

naturindsatsen i områderne. Det har Danmark

allerede gjort ved dels at udpege Natura 2000-

områder. Dels at udarbejde og gennemføre en

planlægning for de 252 udpegede Natura 2000-

områder med en finansieret naturindsats.

Svar på underspørgsmål 2 og 3

Af udvalgsspørgsmålet efterspørges en

redegørelse for regeringens arbejde med nye

naturmål samt oplysninger om, hvordan jeg

konkret vil beskytte ferske enge og overdrev jf.

regeringsgrundlaget

TALEPAPIR

Arbejdet med at formulere konkrete naturmål og

skal bygge på et velfunderet, fagligt grundlag.

Den skal kortlægge den eksisterende viden og de

nødvendige behov på naturområdet.

Det arbejde er ved at blive igangsat. Og først når

det er afsluttet, vil jeg kunne redegøre for

regeringens arbejde med naturmål.

Svar på underspørgsmål 4

Det sidste underspørgsmål handler om, hvordan

regeringens Fødevare- og landbrugspakke samt

ophævelsen af forbuddet mod gødskning på § 3-

arealer påvirker biodiversiteten.

Jeg vil gerne starte med at fremhæve, at

Fødevare- og landbrugspakken har som

hovedformål at øge omsætning og vækst i

landbruget gennem en omlægning af

miljøreguleringen. Det skal samtidig sikres, at de

nødvendige hensyn til natur og miljø varetages.

Med Fødevare- og landbrugspakken blev der

indgået aftale om landdistriktsprogrammet. Det

betyder bl.a., at der afsat mere end 1 mia. kr. til at

understøtte økologisk landbrug frem til 2020.

Derudover er der afsat ca. 3,2 mia. kr. til fremme

af natur og miljø frem til 2020, hvoraf

størsteparten af de tidligere omtalte Natura

2000-indsatser er finansieret.

Konsekvenser af kvælstofudledning

Et rent vandmiljø er afgørende for den

biodiversitet, der knytter sig til vand. Det er en af

grundene til, at vi fra regeringens side har sikret

os, at der ikke kommer mere kvælstof ud i

vandmiljøet, end naturen kan bære.

I 2017-18 iværksætter vi en midlertidig indsats

med målrettede efterafgrøder. Den skal sikre

mod tilbagegang

i miljøtilstanden af

overfladevand og grundvand. Og fra 2019

indfases en målrettet regulering, der skal sikre

fremgang

i miljøtilstanden af overfladevand og

grundvand.

Ophævelse af § 3-forbud har ingen effekt

TALEPAPIR

Hvad angår effekten på biodiversiteten af, at

forbuddet mod gødskning på § 3-arealerne blev

ophævet, er det enkelt: Forbuddet skulle først

træde i kraft 1. september 2017. Der er derfor i

realiteten ikke sket negative konsekvenser for §

3-naturen og biodiversiteten på grund af

ophævelsen. Ophævelsen betyder, at man bevarer

den i dag gældende § 3-beskyttelse.

Spørgsmål AI

Jeg vil nu gå til spørgsmål AI, AJ og AK stillet af

Enhedslisten, hvoraf det første spørgsmål lyder:

”Vil ministeren

redegøre for, hvordan regeringen

planlægger at følge op på COP13 og Cancun-

deklarationen, som ministeren har tilsluttet sig,

herunder hvilke initiativer regeringen vil tage for

at fremme sektorintegration indenfor landbrug,

skovbrug, fiskeri og turisme, samt oplyse hvilke

initiativer, regeringen planlægger for at følge op

på det nye initiativ om bestøvere?”

Svar

Der blev på COP13 ikke fastsat nye bindende mål

for naturindsatsen. Beslutningerne er således af

understøttende karakter for parternes

implementering af den strategiske plan og dens

20 delmål.

Regeringen vil arbejde med sektorintegration, der

var fokus for COP13, som et vigtigt område for at

standse tilbagegangen i biodiversiteten.

Danmark gør allerede en stor indsats, når det

gælder sektorintegration af biodiversitetshensyn.

Bl.a. ved udlægning af urørt skov og anden

biodiversitetsskov og varetagelse af naturhensyn i

skovdriften, særligt på statslige arealer.

Af de samlede midler for Natura 2000-indsatser

på 1,8 mia. kr. er 795 mio. kr. afsat til

tilskudsordningen

”pleje

af græs- og

naturarealer” under landdistriktsprogrammet,

frem til 2020.

Som led i udmøntningen af Naturpakken indføres

i 2017

”naturpleje” som et obligatorisk fag for alle

elever på landmandsuddannelserne.

TALEPAPIR

Regeringen lægger vægt på, at den private sektor

er med til at stoppe tilbagegangen i

biodiversiteten. Jeg ser et potentiale i at skabe en

alliance mellem ”business og biodiversitet”.

For eksempel viser udviklingen i på det

økologiske område, at landbrugserhvervet er

opmærksomt på forbrugertrends. Det vil gerne

være med til at integrere miljø- og naturhensyn i

landbrugsdriften, blandt andet ved at omlægge

fra konventionel til økologisk landbrugsdrift.

Erfaringerne fra Natura 2000-planerne viser

også, at landmændene er interesserede i at pleje

udvalgte naturarealer til gavn for biodiversiteten

og opfyldelsen af vores Natura 2000-

forpligtelser.

Jeg ser desuden et potentiale i at fremme

bæredygtig produktion og forbrug, hvor der

indgår hensyn til biodiversitet, f.eks. ved at

fremme bæredygtigt indkøb, såvel i det private

som i det offentlige.

Opfølgning på initiativet om bestøvere

Hvad angår opfølgning på det nederlandske

initiativ om bestøvere, så har vi allerede lanceret

en række tiltag til forbedring af vilkårene for

bestøvere.

Regeringen har i 2016 lanceret en særlig

biavlsstrategi for honningbien.

Med Naturpakken er der iværksat en række

lokale projekter, som fremover vil bidrage til at

forbedre fødegrundlaget for bestøvere. Der

etableres desuden læhegn til gavn for insekter.

Der vil i den forbindelse blive udbudt en

støtteordning for læhegn.

Spørgsmål AJ og AK

De næste to spørgsmål fra Enhedslisten lyder:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke af de 20

Aichi-biodiversitetsmål regeringen regner med at

have opfyldt i 2020?”

”Vil ministeren redegøre

for, hvornår det er regeringens ambition, at

Danmark har nået alle 20 Aichi-

biodiversitetsmål?”

TALEPAPIR

Svar på spørgsmål AJ og AK

Jeg vælger at besvare disse to spørgsmål samlet.

Som sagt bidrager Danmark sammen med de

øvrige EU-medlemslande til

FN’s

strategiske plan

for biodiversitet og dens 20 Aichi-mål gennem

implementeringen

af EU’s biodiversitetsstrategi.

Det sker som en indsats på EU-niveau i

erkendelse af, at bevaring af biodiversitet kræver

en fælles europæisk indsats, bl.a. fordi mange

arter og naturtyper forekommer på tværs af

landegrænser.

Der er et veludbygget afrapporteringsregime både

i FN og EU, som Danmark bidrager til.

Danmark laver derfor ikke nationale opgørelser

af status for opfyldelse af de enkelte Aichi-mål.