Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1750362_0001.png
UDVALGET FOR KVÆLSTOFREGULERING
Teknisk notat om kvælstofudvalgets korrektioner
15. december 2015
Kvælstofudvalget har foretaget en konsolidering af fire nærmere definerede for-
hold omkring det faglige grundlag bag vandplanerne.
Som et led i konsolideringen af det faglige grundlag er der foretaget opdatering af
beregningerne på baggrund af ændrede forudsætninger og ny viden på området.
Aarhus Universitet og DHI har bidraget med genberegninger af de enkelte de-
lelementer for alle delvandoplande.
Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative annoncerede i november 2014 en 16-
punktsplan, hvor der blandt andet indgår en række markante lempelser af kvæl-
stofreguleringen. Regeringen ønsker at gennemføre de annoncerede lempelser.
Det omfatter bl.a. ophævelse af randzoneloven, afskaffelse af 60.000 ha efteraf-
grøder, udfasning af reducerede gødskningsnormer, lempelse af gødningsforbud
på §3-arealer samt en vækstplan for akvakultur.
Lempelser af kvælstofreguleringen har betydning for indsatsbehovet. Derfor har
effekten af lempelser af reguleringen – foruden den øvrige konsolidering – ligele-
des indgået i arbejdet med konsolideringen af det faglige grundlag bag vandpla-
nerne.
Der er på baggrund af den faglige konsolidering beregnet et konsolideret indsats-
behov. Konsolideringen udgøres af en række justeringer. Det gælder ift.:
Nuværende belastning
Lempelser af kvælstofreguleringen
Effekt af besluttede indsatser og strukturel udvikling frem mod 2021
Målbelastning
Der kan skelnes mellem tekniske og øvrige justeringer i konsolideringen. De tek-
niske justeringer omfatter en række justeringer af det beregningstekniske grundlag
for opgørelsen af indsatsbehovet, mens de øvrige justeringer primært udgøres af
de af regeringen annoncerede lempelser af kvælstofreguleringen.
Det vurderes som udgangspunkt, at det er inden for rammerne af vandrammedi-
rektivet at opdatere indsatsbehovet med de foreslåede korrektioner.
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 648: Spm. om ministeren vil oversende redegørelsen om udledning af 44 000 t kvælstof, til miljø- og fødevareministeren
1750362_0002.png
Side 2 af 13
Sammenfatning
De samlede korrektioner reducerer indsatsbehovet med netto 4.718 tons.,
jf. tabel
1.
Tabel 1
Samlede korrektioner til indsatsbehov i 2021
tons
Tekniske korrektioner
1. Ændret metode til opgørelse af nuværende belastning
2. Opdatering af NLES (justeret effekt af udfasning af reducerede gødskningsnormer)
3. Justeret basisperiode for modelberegning af dansk andel af kvælstoftilførslen
4. Justeret trunkering
5. Justeret baseret på ny forudsætning om forventet EU implementering af nyt luftemis-
sionsdirektiv (EU NEC 2030)
6. Hensyntagen til naboområder
7. Opdateret randzoneberegning af den strukturelle udvikling
8. Opdateret beregning af den strukturelle udvikling
Øvrige korrektioner
1. Justeret forbud mod jordbearbejdning
2. Opkøb af dambrug
I alt
(51)
-52
-4.718
-189
-2.974
-1.703
0
-553
-272
-373
1.396
Konsolidering
Anm.: Der kan være afrunding i tabellen. Den opdaterede beregning af den strukturelle udvikling består af en lang række
korrektioner, som er internt afhængige, herunder både fsva. korrigeret retention, effekter af lempelser. Justeret forbud mod
jordbearbejdning er ikke en decideret korrektion, men der har ikke tidlige været angivet konkret effekt sfa. justeringen.
Denne indgår som følge heraf i en parentes og tæller ikke med i summeringen. Den korrigerede randzoneeffekt ’udligner’ sig
selv, idet den indgår i baseline og er alene med af fremstillingsmæssige årsager.
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 648: Spm. om ministeren vil oversende redegørelsen om udledning af 44 000 t kvælstof, til miljø- og fødevareministeren
1750362_0003.png
Side 3 af 13
De foretagne genberegninger og korrektioner betyder, at nettoindsatsbehovet i
2021 er reduceret fra 16.127 tons til 11.694 tons, jf. tabel 2. Det er i den forbindel-
se forudsat, at der udskydes 6.200 tons, svarende til den udskydelse, der var forud-
sat i det udkast til vandplaner, den forrige regering sendte i høring samt nye ind-
satser i form af MFO og kollektive indsatser. Dermed er indsatsbehovet til målret-
tet regulering 3.656 tons forudsat, at der etableres en vækstplan for akvakultur på
243 tons,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Opgørelse af indsatsbehov i 2021
tons
Nuværende belastning
Strukturel udvikling frem mod 2021*
Målbelastning
- justering af basisår
- justeret trunkering
- overgang til EU-kommissionens ammoniakmål
- naboområder (inder/yderfjorde)
Negativt indsatsbehov**
Indsatsbehov før planlagte indsatser
Planlagte indsatser
- heraf lempelse af gødskningsforbud på § 3-arealer
fratrukket
Indsatsbehov efter planlagte indsatser***
Lempelser
- udfasning af reducerede gødskningsnormer
- afskaffelse af randzoner
- afskaffelse af 60.000 ha efterafgrøder
- ændret praksis for forbud mod jordbearbejdning
- vækstplan for akvakultur
Udkast til vandplaner
56.949
8.354
42.015
-
-
-
-
-1.193
7.773
-1.420
205
6.353
(9.774)
(7.700)
(1.100)
(680)
(51)
(243)
Konsolideret
opgørelse
56.760
6.958
44.542
- 1.703
-
-553
-272
-1.479
6.738
-1.472
205
5.266
6.428
4.726
728
680
51
243
881
-3.346
-2.974
-373
-
-
-
Difference
-189
1.396
-2.527
- 1.703
-
-553
-272
-286
-1.035
-52
Samlede korrektioner i kvælstofudvalget
Indsatsbehov efter lempelser
Nye indsatser
- heraf MFO
- heraf kollektive indsatser
Yderligere negativt indsatsbehov****
Indsatsbehov
Udskydelse
Indsatsbehov frem mod 2021
(16.127)
-
-
-
-
-
-
-
11.694
2.302
867
1.435
-464
9.856
6.200
3.656
-4.718
-4.433
-
-
-
-
-
-
-
Anm.: Der er siden høringsudkastet til kommende vandområdeplaner foretaget en række korrektioner til både nuværende
belastning og baseline, som ikke fremgår eksplicit af denne opgørelse, men som der er taget højde for i den samlede
opgørelse. *Effekt af randzoner og 60.000 ha efterafgrøder er indeholdt i baselineeffekten. Den korrigerede randzoneeffekt
’udligner’ således sig selv og er alene med af fremstillingsmæssige årsager. **Det negative indsatsbehov er udtryk for, at der i
nogle delvandoplande er et merudledningspotentiale. ***Indsatsbehovet efter planlagte indsatser svarer til de 6.200 tons den
tidligere regering udskød til 3. vadnplansperiode. Eneste forskel til denne opgørelse er, at 40 tons fra spildevandindsatsen
indgår i ovenstående, og at der er fratrukket 205 tons sfa. at der lempes på gødskningsforbuddet på § 3-arealer, hvorfor det
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 648: Spm. om ministeren vil oversende redegørelsen om udledning af 44 000 t kvælstof, til miljø- og fødevareministeren
1750362_0004.png
Side 4 af 13
ikke summer præcist til 6.200 tons. ****Des flere indsatser, des større sandsynlighed er der for, at dele af disse falder i
områder, hvor der er et merudledningspotentialer. For fx MFO er det ikke muligt at placere effekten målrettet i områder
med et positivt indsatsbehov, mens det er tilfældet for fx nye og planlagte indsatser. Frem mod offentliggørelsen af de
endelige vandområdeplaner søges placeringen af disse optimeret ift. behovet. Lempelser er angivet i parentes i kolonnen
’udkast til vandplaner’, idet der ikke her var foreslået lempelser.
Kilde: Aarhus Universitet (DCE, DCA), Dansk Hydraulisk Institut, Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen.
Tekniske justeringer
1. Metode til opgørelse af nuværende belastning af vandmiljøet
Der har i vandområdeplanerne for 1. planperiode (2009-2015) og i udkastet til
vandområdeplaner for 2. planperiode (2015-2021) været anvendt et femårigt gen-
nemsnit for opgørelse af den nuværende kvælstofbelastning af vandmiljøet. Der
anvendes en flerårig periode for at mindske betydningen af ’tilfældige’ årlige ud-
sving i belastningen.
Kvælstofbelastningen i vandmiljøet er fra første vandplansperiode til anden perio-
de blevet korrigeret for fx nedbør, som påvirker den årlige udvaskning. Det har
vist, at udvaskningen har været faldende i en årrække, herunder i den femårige
periode (2008-2012), som er anvendt i høringsudkastet til vandplaner for anden
planperiode, som er den seneste opgørelse,
jf. tabel 3.
Tabel 3
Afstrømningskorrigeret belastning i vandmiljøet
tons kvælstof (N)
Belastning i vandmiljøet
2008
61.320
2009
58.751
2010
56.193
2011
55.622
2012
55.372
2013
57.219
2014
59.396
Den nuværende kvælstofbelastning har hidtil været opgjort i 2008-2012, da det er
den periode, der er i umiddelbar forlængelse af opgørelserne fra første vandplans-
periode. Det har desuden været de seneste år med tilgængelige data. Derfor er
også beregningen af den strukturelle udvikling (fx løbende udtagning af land-
brugsarealer, bedre udnyttelse af gødning etc.) foretaget umiddelbart efter 2012 og
frem til udgangen af anden vandplansperiode i 2021, dvs. 2013-2021.
Tendensen i udviklingen fra 2008-2012 kan bl.a. tilskrives, at der har været gen-
nemført en række politiske tiltag mhp. at mindske kvælstofbelastningen i vandmil-
jøet i perioden. Den hidtidige opgørelsesmetode med et gennemsnit tager ikke
højde for den nedadgående tendens. Derfor har Aarhus Universitet (DCE) foreta-
get genberegninger af belastningen i 2012 med seks forskellige metoder.
På baggrund af data frem til og med 2012 anbefaler DCE, at der anvendes en to-
delt regression fra 2008-2012 med et ’split’ mellem 2009 og 2010. DCE påpeger
samtidig, at såfremt der er valide tilgængelige data efter 2012, vil det være gavnligt
at inddrage disse i estimatet for at mindske usikkerheden af den korte tidsserie fra
2010-12.
Siden Aarhus Universitet påbegyndte genberegninger er der oparbejdet data for
2013 og 2014. Det betyder, at der nu kan estimeres det midterste år i den femårige
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 648: Spm. om ministeren vil oversende redegørelsen om udledning af 44 000 t kvælstof, til miljø- og fødevareministeren
Side 5 af 13
tidsserie, som bliver 2010-2014. Derfor er et simpelt gennemsnit over fem år og
en regression over samme periode det samme, når det er udvaskningen i 2012, der
ønskes estimeret.
Med de opdaterede data for udvaskningen anbefaler DCE, at der anvendes et
simpelt gennemsnit for 2010-2014 til at opgøre udvaskningen af kvælstof til
vandmiljøet i 2012. Et gennemsnit fra 2010-2014 giver en kvælstoftilførsel i 2012
på 56.760 tons, og dermed en reduktion af indsatsbehovet på 189 tons.
2. Opdateret model for beregning af marginaludvaskning til rodzonen
Det er en statistisk model (NLES), der beregner graden af udvaskning til rodzo-
nen (marginaludvaskningen), som bruges, når den kvælstofreducerende effekt af
bestemte virkemidler estimeres. Modellen er udarbejdet af Aarhus Universitet og
opdateres løbende, når der er indsamlet tilstrækkelig ny viden, der nødvendiggør
en opdatering.
Modellen bygger på en større mængde empiriske data om dyrkningspraksis og
aktuelle naturgivne forhold. Landbrugspraksissen er under konstant udvikling og
siden den seneste opdatering af modellen i 2008 er der bl.a. ændret kvælstofni-
veau, anvendelse af husdyrgødning og sædskifte. Aarhus Universitet har medio
2015 opdateret med nye data, som resulterede i, at marginaludvaskningen er mar-
kant lavere end hidtil antaget. Aarhus Universitet har efterfølgende revideret vur-
deringen af marginaludvaskningen fra 33 pct. i den tidligere opgørelse til nu 19
pct.
NLES-modellens opdatering, herunder marginaludvaskningen, har overvejende
følgende betydning:
effekten af fuld udfasning af reducerede gødskningsnormer opgøres til 4.206
tons i 2017 stigende til 4.726 tons i 2021. Stigningen skyldes, at den økono-
misk optimale kvælstofmængde stiger over tid, og dermed øges kvælstofeffek-
ten af at udfase normerne. Det er en reduktion på 3.494 tons i 2017 og 2.974
tons i 2021 ift. før modellens opdatering, hvor effekten blev opgjort til 7.700
tons i alle år.
NLES-opdateringen har også mindre betydning for enkelte kvælstofreducerende
elementer, der indgår i den strukturelle udvikling frem mod 2021. Disse påvirkes
også af andre faktorer, som fx selve lempelsen af kvælstofnormerne. Derfor træk-
ker en opdatering af NLES overvejende i retning af at mindske indsatsbehovets
størrelse.
Opgørelsen af andre virkemidlers effekter er baseret på fx konkrete målinger fra
markforsøg frem for beregninger, og derfor påvirkes disse ikke af en ændret mar-
ginaludvaskningsprocent i NLES-modellen.
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 648: Spm. om ministeren vil oversende redegørelsen om udledning af 44 000 t kvælstof, til miljø- og fødevareministeren
Side 6 af 13
3. Justeret basisperiode for beregning af dansk andel af kvælstoftilførsel (målbelastning)
I modellerne til opgørelse af det danske indsatsbehov indgår antagelser om – og
beregninger af – den danske tilførsel af kvælstof til vandmiljøet ift. den samlede
tilførsel. Disse beregninger tager udgangspunkt i en basisperiode, som er den tids-
periode, der anvendes som udgangspunkt for beregningen af den danske målbe-
lastning af de marine vandområder og dermed den nødvendige danske indsats.
Denne periode har hidtil været den seneste fem-års periode forud for indsatsen,
hvor data er tilgængeligt, dvs. 2008-2012.
Den danske målbelastning beregnes på baggrund af den effekt, dansk tilførsel af
kvælstof har på kvalitetsindikatorerne i vandmiljøet i basisperioden (2008-2012).
Hvis der anvendes en anden basisperiode, så foretages beregningen af målbelast-
ningen helt analogt.
Hvis Danmark i en tidligere periode har reduceret sin udledning af kvælstof rela-
tivt mere end andre lande i tidligere perioder, så kan der forventes en større mål-
belastning når beregningerne baseres på den tidligere periode.
Konkret kan det eksemplificeres ved det tænkte eksempel, at fx Danmark og
Tyskland i basisperioden 1997-2001 hver udledte 50 pct. kvælstof til et delvandop-
land, hvor der er et indsatsbehov på 100 tons. Så skal Danmark og Tyskland hver
reducere 50 tons. Siden da har Danmark så reduceret med de 50 tons, mens Tysk-
land ikke har reduceret. Så vil der stadig være et indsatsbehov på 50 tons, og fordi
Danmark stadig udleder kvælstof til vandmiljøet, så vil beregningen fortsat vise, at
når Danmark udleder fx 1 ton kvælstof ekstra, så er der en effekt på indikatoren
klorofyl. Det betyder, at hvis der et indsatsbehov (som der vil være i eksemplet,
når Tyskland ikke har reduceret), så vil beregningen vise, at en del af det er dansk,
selvom Danmark faktisk har reduceret med sin oprindelige andel.
Danmark har siden starten af 1990’erne gennemført en lang række af tiltag for at
nedbringe kvælstoftilførslen. Det er sket i bl.a. vandmiljøplan (VMP) I, II og III.
Andre lande har ikke haft samme fokus og gennemført samme reduktioner.
DHI og DCE har oplyst, at Danmark i perioden 1997-2003 frem til 2008-2010
har reduceret kvælstofudledningen med 20 %, mens eksempelvis Sverige og Tysk-
land har reduceret deres kvælstofudledning med 13 % og Polen med 7 % i samme
periode.
Derfor har Aarhus Universitet og DHI foretaget en genberegning, hvor basisperi-
oden 1997-2001 har været lagt til grund i beregningen af den danske andel. Vand-
rammedirektivet blev vedtaget i år 2000, hvorfor det anses for rimeligt at beregne
den danske andel af indsatsen på dette tidspunkt.
Ændring af basisperiode betyder ikke, at selve indsatsbehovet i vandmiljøet mind-
skes. Det betyder derimod, at det danske indsatsbehov mindskes, og dermed øges
indsatsbehovet, der skal leveres af andre lande tilsvarende.
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 648: Spm. om ministeren vil oversende redegørelsen om udledning af 44 000 t kvælstof, til miljø- og fødevareministeren
Side 7 af 13
Genberegningerne har vist, at målbelastningen øges med 1.703 tons, når basispe-
rioden justeres til 1997-2001. Det betyder også, at indsatsbehovet reduceres tilsva-
rende.
Aarhus Universitet og DHI anfører, at den ændrede beregning er behæftet med
væsentligt større usikkerhed end den oprindelige beregning, og at usikkerheden vil
øges yderligere, hvis beregningen ’adderes’ med en justeret forventning om luft-
emissioner (pkt. 5 nedenfor).
4. Justeret trunkering af indsatsbehov (målbelastning)
Vandrammedirektivet har et ’one-out-all-out’-princip, som betyder, at det kvali-
tetselement (lysgennemstrømning og klorofyl), som er i dårligst tilstand bliver
afgørende for, om vandmiljøet er i ’god tilstand’. Aarhus Universitet og DHI har
vurderet, at datagrundlaget ikke er tilstrækkelig robust til at estimere et indsatsbe-
hov på baggrund af ét kvalitetselement. Der anvendes derfor et gennemsnit mel-
lem de to kvalitetselementer til at beregne indsatsbehovet i et givent vandområde.
I nogle tilfælde viser beregningen af de to kvalitetselementers status, at der for det
ene element er et merudledningspotentiale, mens der for det andet element er et
indsatsbehov. Derfor har man beregningsteknisk ladet det element, der i disse
tilfælde viser merudledningspotentiale være nul – såkaldt trunkering.
Hvis begge elementer viser et merudledningspotentiale har der ikke været foreta-
get trunkering, men et merudledningspotentiale har været beregnet ved at udregne
et gennemsnit.
På baggrund af ovenstående har Aarhus Universitet og DHI foretaget en genbe-
regning, hvor trunkeringen fjernes. I denne genberegning anfører Aarhus Univer-
sitet, at hvis man lader indsatsbehovet på det ene kvalitetselement være negativt
(merudledningspotentiale) – den nye foreslåede trunkering – så kan det samlede
indsatsbehov blive negativt i områder, hvor der ved observation kan konstateres
et indsatsbehov for det ene af de to kvalitetselementer.
Det er problematisk ift. direktivoverholdelsen, da direktivet klart foreskriver, at
det er den tilstandsindikator (kvalitetselement), der er i ’dårligst’ tilstand, der defi-
nerer, om et delvandopland er i ’god tilstand’, og man vil med ovenstående meto-
de således ikke kunne overholde direktivets ’one-out-all-out’-princip.
Aarhus Universitet og DHI konkluderer, at denne justerede metode medfører
øget risiko for, at den estimerede målbelastning systematisk bliver for høj, dvs.
man skal reducere for lidt i forhold til faktiske behov.
Der er derfor ikke foretaget ændringer i beregningerne ift. metoden for trunke-
ring.
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 648: Spm. om ministeren vil oversende redegørelsen om udledning af 44 000 t kvælstof, til miljø- og fødevareministeren
Side 8 af 13
5. Justeret forventet dansk ammoniakreduktion
Miljøtilstanden i vandmiljøet påvirkes udover dansk landbaseret kvælstof og ’ikke-
dansk’ landbaseret kvælstof også af ’atmosfæriske depositioner’, særligt ammoniak.
Derfor lægges der en antagelse ind i modellerne om, hvor meget de atmosfæriske
depositioner forventes at blive reduceret fremadrettet.
Der har hidtil været taget udgangspunkt i Göteborg-protokollen, hvor Danmark
har en reduktionsforpligtelse på 24 pct., mens gennemsnittet for EU-lande er 6
pct. frem mod 2020. EU-kommissionen har imidlertid forslået et ammoniakre-
duktionsmål i 2030, hvor Danmarks andel er mindre relativt til øvrige EU-lande.
Det pointeres, at der ikke er truffet beslutning om at anvende EU-kommissionens
forslag til nye ammoniakreduktionsmål, og at en anvendelse af EU-
kommissionens forslag ikke er ensbetydende med at dette anerkendes og accepte-
res som en rimelig reduktionsmålsætning. Det er imidlertid den eneste tilgængelige
mulighed for at anvende et mere opdateret estimat for fremtidige reduktioner,
som derudover har en mindre skæv fordeling af reduktionsforpligtelsen ift. am-
moniak.
På den baggrund har der været foretaget en genberegning, hvor EU-
kommissionens forslag til ammoniakreduktionsmål indgår, og hvor reduktionsmå-
let ’tilbageskrives’ fra 2030 til 2027, som er seneste tidspunkt, hvor Danmark skal
have et vandmiljø i ’god tilstand’ i henhold til vandrammedirektivet. Det bemær-
kes i den forbindelse, at dette scenarie betyder, at målbelastningen er estimeret ift.
2027 og ikke 2021 som oprindeligt.
Opgørelsen viser, at den danske målbelastning øges med 553 tons ved at anvende
et nyere forslag til fordeling af reduktionsforpligtelser til ammoniak. Det reducerer
indsatsbehovet med samme 553 tons.
Aarhus Universitet og DHI konkluderer om dette scenarie i forhold til målbelast-
ningen: ”Der er ingen faglig begrundelse for at benytte det ene grundlag frem for
det andet for opgørelse af N-depositionen. Årsagen til, at atmosfæredepositionen
oprindeligt blev baseret på Göteborg Protokollen, var, at denne aftale er et ratifi-
ceret mål, mens de depositioner, der er benyttet i denne analyse, endnu kun er
forslag til ændringer.”
6. Indregning af sammenhæng mellem naboområder (målbelastning)
Effekten af kvælstofreducerende indsatser i et delvandopland påvirker også kvæl-
stofudvaskningen i tilstødende delvandoplande. Hidtil har der ikke været indreg-
net sådanne ’spill-over’-effekter.
I og med man nærmer sig målstilstanden i en række delvandoplande bliver det
relevant at tage højde for disse spill-over-effekter. Det vil typisk være, hvor ’god
tilstand’ i inderfjorde nødvendigvis også må fordre yderfjorde i god tilstand.
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 648: Spm. om ministeren vil oversende redegørelsen om udledning af 44 000 t kvælstof, til miljø- og fødevareministeren
Side 9 af 13
DHI har foretaget genberegninger med det formål at belyse i hvilket omfang en
opsplitning af indsats til den samlede fjord i en indsats til inderfjord/yderfjord kan
bidrage til en optimering af den oprindelige målbelastning. Som beregningerne er
gennemført i vandområdeplanen i høring, er målbelastning og indsatsbehov i
mange tilfælde samlet relateret til hele oplandet til fjorden.
Beregningerne viser, at i flere tilfælde stiger fjordens samlede målbelastning (resul-
terende i et mindre indsatsbehov), idet en gennemført reduktion i inderfjord
kommer yderfjord til gode. I enkelte fjorde er der sket en omfordeling af målbe-
lastningen mellem yder- og inderfjord, mens fjordens samlede målbelastning er
uændret. Endelig har der i andre fjorde ikke været basis for at ændre på den op-
rindelige beregning af målbelastning. Forskerne pointerer, at en forudsætning for
at en eventuel ’gevinst’ kan ’høstes’ i yderfjordene, er, at reduktionen i inderfjor-
dene er fuldt realiseret.
Genberegningen foretaget af DHI viser, at målbelastningen øges med i alt 272
tons ved at indregne effekter af naboområder, når der tages hensyn til, at basispe-
rioden samtidig justeres. De bemærker, at det ikke vil være problematisk ift.
målopfyldelse i medfør af vandrammedirektivet.
DHI anfører om fjordoptimerings-scenariet, at scenariets nye målbelastninger ”
…. er dog kun gældende i det omfang, at indsatsbehov og målbelastninger til den
dimensionerende del af fjorden fastholdes. Derudover forudsætter beregningen
for Flensborg Fjord, at Tyskland ligeledes foretager en indsats over for kilder til
fjorden, som procentvis står mål med den danske indsats. Fastholdes indsatsbe-
hov og målbelastninger til de dimensionsgivende vandområder, vurderes det, at
udnyttelse af dette yderligere potentiale ikke vil få effekt på målopfyldelsen i for-
hold til Vandrammedirektivet”.
Forskerne vurderer således at scenariet ud fra en faglig vurdering har et optime-
ringspotentiale set i forhold til den oprindelige målbelastning.
7. Opdateret randzoneberegning
Ophævelse af randzoneloven øger udvaskningen med 728 tons kvælstof. Det er
en reduktion på 373 tons ift. seneste opgørelse. Den kvælstofreducerende effekt af
randzoner har ligeledes indgået i den strukturelle udvikling frem mod 2021, og vil
således bortfalde her,
jf. nedenfor.
8. Opdateret beregning af den strukturelle udvikling i 2013-2021 (baseline).
Den strukturelle udvikling i landbrugets kvælstofudvaskning til vandmiljøet er
ændring i udvaskningen ift. i dag som følge af ’naturlige’ forhold. Det gælder bl.a.
når der løbende udtages landbrugsarealer af drift til fx ny infrastruktur, at afgrø-
derne løbende bliver bedre til at optage den tilførte gødning, og kvælstofreduktio-
ner som følge af eksterne tiltag, som fx øget brug af bioforgasning.
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 648: Spm. om ministeren vil oversende redegørelsen om udledning af 44 000 t kvælstof, til miljø- og fødevareministeren
Side 10 af 13
Opgørelsen af den strukturelle udvikling foretages i rodzonen, hvorfor retentio-
nen anvendes til at beregne effekten af den strukturelle udvikling i vandmiljøet.
Siden den seneste opgørelse af den strukturelle udvikling er retentionskortet ble-
vet opdateret, hvilket betyder, at retentionen på landsplan øges fra ca. 66 pct. til
ca. 71 pct. Derudover er retentionen i de enkelte delvandoplande præciseret som
følge af opdateringen, da retentionen nu opgøres på hver 1.500 ha. Dermed påvir-
kes effekten af en opdateret retentionsberegning.
Effekten af bioforgasning indgår som et nyt element i opgørelsen af den struktu-
relle udvikling. Det skyldes, at nye resultater viser, at effekter af øget bioforgas-
ning får hurtigere effekt end hidtil antaget, ligesom der med Energiaftalen (siden
seneste opgørelse) er igangsat flere bioforgasningsprojekter, der forventes gen-
nemført frem mod 2021.
Der er et mindre afløb på allerede igangsatte vådområdeprojekter ift. tidligere for-
udsat. Det skyldes dels, at de private vådområdeprojekter er indstillet, og dels at
nogle øvrige vådområdeprojekter er opgivet undervejs af forskellige årsager.
Fsva. punktkilder og forsinkelser har der i tidligere opgørelser været anvendt af-
rundede tal for effekterne af disse. Brug af mere nøjagtige tal hhv. øger og reduce-
rer effekten for disse.
Effekt på den strukturelle udvikling af lempelser
Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative har med 16-punktsplanen annonceret
markante lempelser af kvælstofreguleringen, der har betydning for det samlede
indsatsbehov. Lempelserne består af følgende elementer og kvælstofeffekter:
udfasning af reducerede gødskningsnormer
afskaffelse af 60.000 ha efterafgrøder
ophævelse af randzoneloven
lempelse af gødskningsforbud på § 3-arealer.
lempelse af forbud mod jordbearbejdning
vækstplan for akvakultur
En fuld udfasning af de reducerede gødskningsnormer vil øge indsatsbehovet med
4.206 tons i 2016 stigende til 4.726 tons i 2021.
En udfasning af de reducerede kvælstofnormer har foruden selvstændig effekt
også betydning for en række elementer, der indgår i den strukturelle udvikling
frem mod 2021. Det gælder:
effekten af den atmosfæriske kvælstofdeposition reduceres..
effekten af miljøgodkendelser reduceres.
effekten af udvikling i udbytter øges.
effekten af den tekniske justering af arealerne øges sfa. udfasning af normer,
men reduceres samlet grundet justeret retention.
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 648: Spm. om ministeren vil oversende redegørelsen om udledning af 44 000 t kvælstof, til miljø- og fødevareministeren
Side 11 af 13
Det bemærkes at effekterne af ovenstående elementer også påvirkes af den opda-
terede retentionsberegning.
For så vidt angår effekten af udviklingen i udbytter, så kan den øgede udbytteud-
vikling tilskrives, at højere kvælstoftilførsel vil betyde en større tilgængelig kvæl-
stofmængde, som kan bidrage til at øge udnyttelsen af den samlede kvælstof-
mængde. Stigende udnyttelse betyder lavere udvaskning. Der er alene tale om en
effekt sfa. teknologiudviklingen. Merudvaskningen sfa. selve lempelsen fremgår
separat ovenfor.
Afskaffelse af 60.000 ha efterafgrøder vil ikke øge kvælstofudvaskningen, da efter-
afgrøderne endnu ikke er blevet implementeret. Men den forventede effekt af at
implementere 60.000 ha efterafgrøder har indgået i den strukturelle udvikling frem
mod 2021. Som følge af lempelsen vil disse ikke længere indgå, hvilket øger ind-
satsbehovet med 680 tons, som er den effektvurdering, der har indgået i den
strukturelle udvikling hidtil.
Genberegninger pba. af nye markforsøg med efterafgrøder har dog samtidig vist,
at effekten har været betydeligt større end hidtil antaget, nemlig 2.172 tons.
Lempelse af gødskningsforbuddet på §3-arealer øger udvaskningen med 205 tons.
Dette er uændret ift. seneste opgørelse. Stramningen af gødskningsforbuddet på
§3-arealer indgik som en af de planlagte indsatser, med en kvælstofreducerende
effekt på i alt 1.625 tons i 2021, i det udkast til vandområdeplaner for anden plan-
periode, som den forrige regering sendte i høring. Lempelsen, som er ækvivalent
til stramningen, reducerer således effekten af de planlagte indsatser med 205 tons,
så effekten af de planlagte indsatser reduceres til 1.420 tons. Det bemærkes her, at
der foretages en selvstændig justering af de planlagte indsatser sfa. øget opkøb af
dambrug,
jf. nedenfor.
Justering af udviklingen i økologisk areal frem mod 2020
I opgørelsen af den strukturelle udvikling har det hidtil været lagt til grund, at det
økologiske areal fordobles i 2020 ift. 2007-niveauet med en kvælstofreducerende
effekt på 551 tons. Det har overvejende været baseret på en målsætning om for-
dobling, en antagelse om at dette ville blive indfriet, og at der afsættes de nødven-
dige midler i landdistriktsprogrammet.
Regeringen har ikke en kvantitativ målsætning om økologi. Derudover kan det
konstateres, at den faktiske udvikling i det økologiske areal er langt fra forudsæt-
ningen om en fordobling i 2020.
Der er på baggrund heraf foretaget en genberegning af den forventede udvikling i
det økologiske areal samt kvælstofreduktionen som følge heraf i 2013-2021 base-
ret på den faktiske udvikling i det økologiske areal i siden 2007. Denne viser to
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 648: Spm. om ministeren vil oversende redegørelsen om udledning af 44 000 t kvælstof, til miljø- og fødevareministeren
Side 12 af 13
scenarier for udviklingen i det økologiske areal enten 29.000 ha eller 59.000 ha
yderligere i 2021 ift. 2013.
Ovenstående scenarier indebærer en gennemsnitlig årlig udvikling i det økologiske
areal fra 2017-2021 på hhv. 3.600 ha og 5.500 ha. Udviklingen fra 2013-2015 er
allerede kendt, mens 2016 er budgetteret i landdistriktsprogrammet. Et gennem-
snit af de to scenarier i 2017-2021 resulterer i et øget økologisk areal på 43.750 ha
i 2013-2021, heraf 22.000 ha i 2017-2021.
Det vil reducere kvælstofudvaskningen i 2021. Det er en mindrereduktion ift. de
oprindelige forudsætninger, som skal tillægges indsatsbehovet.
Justeringen i det økologiske areal har givet anledning til justeringer i den forvente-
de udvikling i slæt i stedet for afgræsning. Det skyldes, at der i effekten af udvik-
lingen af det økologiske areal nu er indeholdt udviklingen i afgræsningsarealerne
forårsaget af udviklingen i det økologiske areal. Således skal udelukkende den for-
ventede udvikling i konventionelt afgræsset areal indgå her. Det øger effekten af
slæt i stedet for afgræsning, da afgræsningsarealerne reduceres med 17.000 ha mod
8.000 ha i den hidtidige opgørelse.
Det betyder, at den strukturelle udvikling, siden den oprindelige opgørelse der
blev offentliggjort i udkastet til vandområdeplanerne, er reduceret med i alt ca.
1.400 tons i 2021.
Øvrige justeringer
1. Justeret forbud mod jordbearbejdning
Regeringen ønsker at justere praksis for forbuddet mod jordbearbejdning på be-
stemte jorder. Det gælder fx ved dyrkning af roer og majs samt visse lerjordstyper.
En sådan justering øger kvælstofudvaskningen til vandmiljøet med skønsmæssigt
51 tons.
2. Justering af effekt af opkøbsordning for dambrug
Der er i de planlagte indsatser desuden en effekt af en opkøbsordning for dam-
brug i 2016-2021. Opkøbsordningen har imidlertid eksisteret som en forsøgsord-
ning allerede fra 2015, hvorfor der også er en kvælstofreducerende effekt af op-
køb af dambrug i 2015. Denne er på 52 tons.
Uændrede forhold
Der er faktorer, som indgår i den strukturelle udvikling og planlagte indsatser,
hvor de kvælstofreducerende effekter er uændrede ift. den hidtidige opgørelse.
Det gælder fsva.:
Vådområdeprojekter i anden vandplansperiode
Udtagning af lavbundsjord
Energiafgrøder
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 648: Spm. om ministeren vil oversende redegørelsen om udledning af 44 000 t kvælstof, til miljø- og fødevareministeren
Side 13 af 13
Heraf er kun energiafgrøder påvirket af en opdateret retention, da de øvrige ele-
menter har effekt udenfor dyrkningsfladen og således ikke påvirkes af rodzonere-
tention.