Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1750361_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-16811
Den 1. maj 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 648 (MOF alm. del) stillet d. 10. april 2017
efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 648
Ministeren bedes i forlængelse af sin besvarelse af MOF alm. del – samrådsspørgsmål AL oversende
den redegørelse om udledning af 44.000 t kvælstof, som ministeren stillede udvalget i udsigt på
samrådet.
Svar
I forbindelse med udarbejdelse af vandområdeplanerne for 2015-2021 har der været nedsat et
kvælstofudvalg. Kvælstofudvalget har foretaget en konsolidering af fire nærmere definerede forhold
omkring det faglige grundlag bag vandområdeplanerne, et af disse forhold er målbelastningen.
./.
I vedlagte teknisk notat om kvælstofudvalgets korrektioner af 15. december 2015 er der redegjort for
de korrektioner, der er gennemført i beregningerne af kvælstof målbelastningen for kystvande fra
høringsudkast til vandområdeplaner til de endelige vandområdeplaner for 2015-2021. Det tekniske
notat om kvælstofudvalgets tekniske korrektioner oversendes hermed til udvalget.
I høringsudkast til vandområdeplaner var målbelastningen opgjort til 42.015 tons kvælstof. Når der er
korrigeret for et justeret basisår og for overgang til EU Kommissionens ammoniakmål udgør
målbelastningen 44.542 tons kvælstof.
Ved justeret basisår skal forstås, at den basisperiode, der lægges til grund for beregning af den danske
andel af belastningen af kystvandene, er ændret fra 2008-2012, som blev anvendt i udkast til
vandområdeplaner, til 1997-2001. Ændring af basisperiode betyder ikke, at selve indsatsbehovet i
vandmiljøet mindskes. Det betyder derimod, at den danske andel af det samlede indsatsbehov
mindskes, og dermed øges indsatsbehovet, der skal leveres af andre lande tilsvarende.
Desuden er den atmosfæriske deposition af kvælstof korrigeret for, at EU-kommissionen har foreslået
et ammoniakreduktionsmål i 2030, og dette er beregningsmæssigt tilbageskrevet til 2027, som er
seneste tidspunkt, hvor Danmark skal have et vandmiljø i god tilstand i henhold til
vandrammedirektivet.
1
Esben Lunde Larsen
1
/
Jakob Riiskjær Nygård
http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/Indsatser/Foedevare_og_landbrugspakke/Fagligt_
grundlag_for_foedevare_og_landbrugspakken/Kvaelstof/Teknisk_notat_om_kvaelstofudvalgets_korrektioner.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 648: Spm. om ministeren vil oversende redegørelsen om udledning af 44 000 t kvælstof, til miljø- og fødevareministeren
2