Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1750244_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-16802
Den 1. maj 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 637 (MOF alm. del) stillet 6. april 2017
efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 637
”Kan ministeren bekræfte, at mikrobiel forurening f.eks. i form af udledning/tilførsel af
mikrobielt forurenet spildevand generelt ikke er omfattet af definitionen af forurening i
vandrammedirektivet, men at det dog må antages, at denne type forurening vil kunne være
omfattet for så vidt angår udledninger til vandområder med særlige beskyttelsesbehov?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Mikroorganismer er ikke at regne som forurenende stoffer i vandrammedirektivets forstand, jf.
definition i direktivets artikel 2, nr. 31, men spildevand indeholdende mikroorganismer vil typisk
også indeholde stoffer, som – afhængigt af mængder og koncentrationer – er at regne som
forurening, jf. også svar på spørgsmål nr. 636. Vandområder, der er udpeget til beskyttelse af
økonomisk vigtige arter i medfør af skaldyrvandsdirektivet eller udpeget som badevandsområder
i henhold til badevandsdirektivet, er omfattet af krav om indholdet af mikroorganismer og kræver
derfor beskyttelse mod mikrobiel forurening.”
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk