Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1750246_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-16802
Den 1. maj 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 636 (MOF alm. del) stillet 6. april 2017
efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 636
”Kan ministeren bekræfte, at det følger af definitionen af forurening i vandrammedirektivet, at
tilførsel af forurenende stoffer mv. til vandmiljøet ikke nødvendigvis fører til forurening, men at
der først er tale om forurening i direktivets forstand, når tilførslen når et sådant omfang, at den
kan have de anførte effekter i vandrammedirektivets artikel 2, pkt. 33?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Vandrammedirektivet definerer i artikel 2, nr. 33, forurening som direkte eller indirekte
udledning som følge af menneskelige aktiviteter af stoffer eller varme til luft, vand eller jord, der
kan skade menneskers sundhed eller kvaliteten af vandøkosystemer eller terrestriske
økosystemer, som er direkte afhængige af vandøkosystemer, eller medføre skade på materielle
værdier eller forringelse eller forstyrrelse af naturfaciliteter og anden legitim anvendelse af
miljøet.
Det følger heraf, at udledning af stoffer mv. til vandmiljøet i et omfang, som ikke kan skade eller
medføre skade, forringelse eller forstyrrelse som omhandlet i definitionen, ikke er at regne som
forurening i direktivets forstand. Flere mindre udledninger af forurenende stoffer til vandmiljøet,
som samlet medfører, at miljømålet for et målsat vandområde ikke er opfyldt, vurderes imidlertid
at være omfattet af direktivets definition af forurening. ”
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk