MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/3-17 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 3. og 4. april 2017, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 27. april 2017

Sagsnummer: 2017-2921

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 631 (MOF alm. del) stillet den 6. april 2017.

Spørgsmål nr. 631

"Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 29/3-17 om indstilling til den kommende

dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 29/3-17".

Svar

"Der vedlægges det udkast til talepapir, som dannede grundlag for Miljø- og Fødevareministerens besvarelse

af 29. marts 2017 af samrådsspørgsmål AQ (MOF alm. del)".

./.

Esben Lunde Larsen

/Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

ww.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/3-17 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 3. og 4. april 2017, til miljø- og fødevareministeren

EU og internationalt

Den 29. marts 2017

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål

AQ stillet den 13. marts 2017 af Pia Adelsteen (DF).

Samrådsspørgsmål AQ:

”Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den kommende

dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 3.-4. april 2017

samt eventuelle sager, hvortil der søges mandat i

Europaudvalget.”

(Det talte ord gælder)

Svar:

Der er tale om en kort dagsorden til rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 3. april. Punkt 1, 2, 5 og 6 er til tidlig forelæggelse.

Punkt 1 og 2 er desuden til forhandlingsoplæg.

Det første punkt er

forslaget om tekniske bestemmelser,

som blandt andet omfatter fastlæggelse af krav til redskaber og

lukkede områder. Forslaget skal tilpasse de tekniske

bestemmelser til fiskerireformen fra 2013.

Der er i dag mere end 30 forordninger med tekniske

bestemmelser. Med forslaget bliver de lagt sammen i en

overordnet rammeforordning med en række bestemmelser, som

gælder for alle farvande. Det suppleres af regionale bilag, der

gælder for de respektive havområder. De regionale bilag vil

kunne ændres efterfølgende i en regional proces under nærmere

betingelser. Der er mange spørgsmål, som bedst håndteres

regionalt, så det giver god mening.

Jeg vil gennemgå de væsentligste emner i forhandlingerne.

Forslaget bør ’fremtidssikres’, så det er muligt løbende at tilpasse

de tekniske bestemmelser. Den nuværende forordning i

Nordsøen har snart 20 år på bagen. Det understreger behovet for

at kunne tilpasse løbende.

Det kan være i forhold til, at kravet om uændret eller forbedret

selektivitet ved redskabsændringer kan fraviges i tilfælde, hvor

dette vil føre til en forbedring af beskyttelsen for eksempel af

havbunden, eller at redskabsændringen også kan begrundes med

socioøkonomiske forhold under de rette biologiske

omstændigheder.

Det er positivt, at det regionale samarbejde styrkes med forslaget.

Generelt skal der sikres et bæredygtigt fiskeri baseret på enkle,

kontrollerbare og omkostningseffektive regler. Derfor er det godt,

at formandskabet har fjernet kravet om, at fangster af fisk under

mindstemålene maksimalt må udgøre 5 %.

Vi er principielt imod anvendelse af pulstrawl, men arbejder for,

at muligheden for at anvende pulstrawl begrænses til syd for 55°

nordlige breddegrad i hele Nordsøen, hvilket svarer til syd for

Rømø.

Reglerne om lukkede områder bør forenkles. Revision af lukkede

områder bør ske på basis af videnskabelig rådgivning.

Der bør findes en generel løsning på problemstillingen om

tolerancemargin for skøn over mængder i logbogen for så vidt

angår pelagiske og industrielle fangster, som opbevares i løs vægt

(bulk).

I forhold til reguleringen af det rekreative fiskeri bør det

overlades til det regionale niveau, når det har en væsentlig

betydning. Dette egner sig ikke til generel regulering på EU-

niveau.

Det er også vigtigt, at de nye tekniske regler afspejler udviklingen

i ny fiskeriteknologi og fiskemetoder.

Medlemslandene bør også fortsat have mulighed for under visse

forudsætninger og for egne fartøjer at kunne fastsætte nationale

regler.

Som I kan høre, så det et forslag med mange hjørner. Det helt

grundlæggende er dog, at der indbygges mere fleksibilitet, så der

er mulighed for at tilpasse de tekniske bestemmelser over tid.

Punkt 2 er forslaget om en plan for de demersale bestande i

Nordsøen. Det vil blandt andet sige torsk, kuller, rødspætte, sej,

tunge, hvilling og jomfruhummer. Fiskeriet i Nordsøen er et

flerartsfiskeri, og planen finder derfor anvendelse på flere

bestande.

I udgangspunktet er en flerårig plan et godt instrument for

forvaltningen i Nordsøen. Det er positivt, at kvoterne fastlægges

ud fra et interval af værdier for målsætningen om maksimalt

bæredygtigt udbytte (MSY), og ikke som enkelte værdier.

Jeg vil gennemgå de væsentligste emner i forhandlingerne.

Der skal være tilstrækkelig fleksibilitet til fastsættelsen af

fiskerimuligheder for databegrænsede bestande, hvor der ses en

positiv bestandsudvikling. Det gælder for eksempel torsk i

Kattegat. Den fleksibilitet er der i den nuværende plan for torsk i

Nordsøen.

Der bør endvidere henvises til grundforordningens bestemmelser

om at kunne inddrage socioøkonomiske hensyn ved

kvotefastsættelsen, hvis denne fleksibilitet er nødvendig.

Reglerne bør endvidere være enkle, kontrollerbare og

omkostningseffektive. Derfor støtter vi, at

fiskeriindsatsreguleringen for torsk afskaffes med den nye

flerårige plan. Det gælder også ordningen for særlige

fiskeritilladelser om motoreffektbegrænsning (kW).

Eventuelle særlige foranstaltninger til beskyttelse af de omfattede

bestande bør baseres på videnskabelig rådgivning. Der må også

være sammenhæng mellem mål og midler.

Det helt grundlæggende er dog, at der indbygges mere

fleksibilitet i forhold til fastsættelsen af fiskerimulighederne. Det

er der dog desværre ikke opbakning til fra Kommissionen.

Punkt 3 er Kommissionens

rapport om grønning,

der

forventes præsenteret på rådsmødet. Grønning af den direkte

støtte blev indført med landbrugsreformen i 2013.

Kommissionens rapport har fokus på de såkaldte

miljøfokusarealer, der skal udgøre 5 % af omdriftsarealet på

bedrifter over 15 hektar. Kommissionen lægger op til, at kravet

om miljøfokusarealer ikke øges fra 5 til 7 %. Det tager vi til

efterretning.

Grundlæggende er det vigtigt at se på de grønne krav, så de

gavner miljø og klima bredt. Derudover skal der også ses på

muligheden for forenkling.

Punkt 4 er det såkaldte ”omnibusforslag”, der ændrer og

forenkler en lang række forordninger. På rådsmødet skal

landbrugsdelen af forslaget drøftes.

Kommissionen foreslår mindre tilpasninger blandt andet at gøre

definitionen af aktiv landmand frivillig for medlemslandene. Det

arbejdede vi for tilbage i 2012, så det er positivt, hvis det

gennemføres. Tilsvarende er der flere områder, hvor vi gerne vil

lette de administrative byrder.

Der er andre elementer, som øget fleksibilitet og støtte til

risikostyring, som vi er mere skeptiske overfor. Grundlæggende

er det en vanskelig øvelse kun at se på en række mindre

elementer i forordningerne.

Derudover omfatter omnibusforslaget blandt andet også en større

ændring af finansforordningen. Derfor vil der først senere skulle

tages stilling til et samlet kompromisforslag. Det forelægges af

Finansministeren.

Punkt 5 omhandler et forslag om

Rotterdamkonventionen.

Konventionen drejer sig om forudgående informeret samtykke

ved eksport og import af farlige kemikalier og pesticider. Det er

en tidlig forelæggelse af et forslag om EU’s holdning til et

kommende partsmøde. Den videnskabelige komite under

konventionen har indstillet at optage en række nye stoffer i et

bilag under konventionen. Der er allerede i dag indført forbud

eller streng regulering af stofferne i EU. Regeringen støtter

Kommissionens forslag.

Punkt 6 omhandler et forslag om

Stockholmkonventionen.

Det er en tidlig forelæggelse af et forslag om EU’s holdning til et

kommende møde, hvor en række persistente organiske miljøgifte

skal drøftes. Der er allerede i dag indført forbud eller streng

regulering af stofferne i EU. Regeringen støtter Kommissionens

forslag.

---o0o---

Under

siden sidst

vil jeg ikke nævne nogen punkter.