Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. november 2016
J. nr.: SVANA-401-00290
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 57 (MOF alm. del) stillet 11. oktober 2016
efter ønske fra Simon Kollerup (S), Maria Reumert Gjerding (EL), Christian Poll (ALT), Ida Auken
(RV) og Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 57
”Kan ministeren bekræfte, at GEUS’ beretninger viser, at landbrugspakken uden modvirkende
indsatser vil øge nitratindholdet i grundvandet med 9-10 procent?”
Svar
Jeg kan henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 533 (MOF alm. del) af 25. februar 2016, hvori jeg
kommenterer på GEUS’ rapport om nitratpåvirkningen i iltet grundvand ved mergødskning. Denne
rapport inddrager ikke indholdet af Fødevare- og landbrugspakken som helhed, men vurderer alene de
isolerede konsekvenser i forskellige scenarier for lempelser af kvælstofnormen.
Dette fremgår endvidere også af en nyhed på GEUS’ hjemmeside, som er offentliggjort den 11. oktober
2016: ”Den
faglige vurdering blev udført på et overordnet nationalt niveau og uden at inddrage de
kompenserende foranstaltninger, der indgår i Fødevare- og landbrugspakken”.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning har bedt GEUS gennemføre et modelprojekt med henblik på
at vurdere de samlede konsekvenser af Fødevare- og landbrugspakken for så vidt angår
merudvaskning af kvælstof til grundvandsmagasiner og -forekomster for på den måde at vurdere
behovet for yderligere kompenserende tiltag, herunder omfang og geografisk placering. Resultaterne af
GEUS’ projekt forventes offentliggjort i efteråret 2016.
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk