Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 26. april 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 628 (MOF alm. del) stillet den 5. april 2017
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 628
”Vil ministeren oplyse, hvor mange hændelser om tabte fiskeredskaber (de såkaldte ’spøgelsesnet’),
der hidtil er indrapporteret af danske fiskere til myndighederne, og vil ministeren desuden oplyse,
hvorledes ministeren vil sikre håndhævelsen af kravet om tab af fiskeredskaber i henhold til Rådets
Forordning 1224, Art 48 (om bjergning af tabte redskaber)?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, som oplyser følgende:
”Landbrugs-
og Fiskeristyrelsen har fra danske fiskere ikke modtaget anmeldelser om tabte
fiskeredskaber i perioden 2015 - medio marts 2017. I samme periode har styrelsen på eget initiativ i tre
tilfælde opsamlet redskaber, der har været tabt, eller har været til gene for skibstrafikken eller
havmiljøet.
Håndhævelsen af reglerne om tabte fiskeredskaber indgår i styrelsens generelle kontrol af det
erhvervsmæssige fiskeri. Ifølge reglerne skal føreren af et fiskefartøj, der har tabt redskaber eller dele
deraf, søge at bjerge dem hurtigst muligt. Kan dette ikke gøres, skal fartøjsføreren inden 24 timer
anmelde redskabstabet til myndighederne. Tabte redskaber vil typisk repræsentere en betydelig værdi,
hvorfor fiskeren har en egeninteresse i at bjerge disse redskaber. I tilfælde af at anmeldepligten ikke
overholdes, og det tabte redskab kan identificeres som tilhørende et bestemt fartøj, kan fartøjsejeren
pålægges en bøde.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen vil i nær fremtid i en artikel i Fiskeritidende erindre fiskerierhvervet
om ovenstående regel”
Jeg skal henholde mig til styrelsens svar.
Esben Lunde Larsen
/
Anders Munk Jensen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk