Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1748366_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 26. april 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 626 (MOF alm. del) stillet den 4. april 2017
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 626
”Ministeren
bedes oplyse, hvorvidt ministeren vil gribe ind overfor brugen af
antibiotikummet oxolinsyre (Branzil), som i dag anvendes i danske havbrug, men
som er på
Verdenssundhedsorganisationen WHO’s liste over kritisk vigtig human
antibiotika?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Oxolinsyre er et
kritisk vigtigt
antibiotikum af typen ”andre kinoloner”. Anvendelse
af oxolinsyre i
dansk havbrug, er for nuværende ikke reguleret i veterinærlovgivningen.
I miljølovgivningen er det reguleret således, at godkendelsesmyndigheden ved godkendelse af havbrug
skal sikre, at havbruget ved brug af medicin, herunder oxolinsyre, kan overholde de fastsatte miljøkva-
litetskrav. Ved et miljøkvalitetskrav forstås den koncentration af et bestemt forurenende stof i vand,
sediment eller biota, som ikke må overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og
miljøet. Kvalitetskriterierne for oxylinsyre blev fastsat juli 2007 i henhold til Miljøstyrelsens vejledning
(Miljøstyrelsen 2004), hvor man bl.a. inddrager data fra økotoksikologiske tests på forskellige orga-
nismer. For oxylinsyre blev det på samme tidspunkt vurderet på baggrund af tidligere publicerede
undersøgelser, at problemer med opbygning af resistens hos sygdomsfremkaldende bakterier ville
være usandsynligt med de fastsatte grænseværdier. Godkendelsesmyndigheden skal i en miljøgodken-
delse fastsætte udledningskrav, som sikrer at miljøkvalitetskravene kan overholdes.
DTU har tidligere vurderet, at risikoen ved anvendelse af antibiotika i dansk havbrug er lav i forhold til
den fødevaresikkerhedsmæssige risiko, da der ikke blev fundet tegn på humane patogener eller over-
førbar resistens. Da DTUs vurdering er mere end 10 år gammel, vil Fødevarestyrelsen bede DTU om at
vurdere, om dette stadig er gældende, herunder anvendelse af
oxolinsyre i dansk havbrug”.
På baggrund af ovenstående agter jeg ikke på nuværende tidspunkt at gribe ind overfor brugen af ox-
olinsyre i danske havbrug, da et eventuelt fremtidigt tiltag overfor brugen af oxolinsyre vil skulle base-
res på DTUs vurdering.
Esben Lunde Larsen
/
Per Henriksen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk