MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om der forelægger et dokument, der forholder sig kritisk til de 16 anbefalinger, der er skitseret i notat af 9. december 2015 fra Natur- og Erhvervsstyrelsen – nu Landbrugs- og Fiskeristyrelsen - og som vurderer fordele og ulemper ved disse anbefalinger, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

Plancher

–

fra maj 2016

Erhvervsfiskerkravene

Regler:



60 % af bruttoindkomsten skal komme fra erhvervsfiskeri.

- Hovedregel: Arbejde om bord på et fiskefartøj.

- Undtagelse: Beskæftigelse med drift af fiskeriet i land

Kritik:



Hustruer og arvinger kan ved ansættelse i et erhvervsfiskerselskab opnå A-status og derved adgang til kvoteandele. Efterfølgende kan familiens

”overhoved” dispo ere over kvotea dele e.

Overvejelse om stramninger:



Opnåelse af A-status på baggrund af beskæftigelse i land kun i forbindelse med generationsskifte

Vurdering:

- Hindrer ikke i sig selv at fiskeriet samles i få familier.

- Sikrer blot, at A-status på baggrund af beskæftigelse i land udelukkende sker som led i generationsskifte

Opnåelse af A-status kun efter beskæftigelse om bord på et fiskefartøj eller have gennemgået uddannelse på fiskeriskolen

Vurdering:

- Vil gøre det mere besværligt for ægtefæller/arvinger at opnå A-status. Hindrer ikke at fiskerirettigheder samles i familier, hvis man virkelig

ønsker det

- Moderne fiskeri drives i dag i højere grad som store virksomheder med omfattende opgaver i land, hvor der er foretaget store investeringer i

fartøjer og kvoter.

- Der er ansat førere på fartøjerne til at tage sig af det praktiske fiskeri. Derfor kan det være mere relevant at ejerne af fartøjerne har kendskab

til fiskeridrift og har forretningsmæssige kvalifikationer.



MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om der forelægger et dokument, der forholder sig kritisk til de 16 anbefalinger, der er skitseret i notat af 9. december 2015 fra Natur- og Erhvervsstyrelsen – nu Landbrugs- og Fiskeristyrelsen - og som vurderer fordele og ulemper ved disse anbefalinger, til miljø- og fødevareministeren

Koncentrationsreglerne

Regler:



For en række fiskearter er der fastsat maksimale satser for, hvor mange kvoteandele en person kan eje, og hvor mange kvoteandele et fartøj kan

disponere over.

10 % regel for IOK. 10 % reglen betyder, at et fartøjs og en persons samlede årsmængder af IOK-kvoter højst må udgøre 10 % af de samlede

danske IOK-kvoter

Krydsreglen. Hvis man ejer meget FKA må man ikke eje meget IOK og omvendt.

Kritik:

Der er fiskere, som ejer for store andele af den danske kvote

Overvejelser til stramninger:



Koncentrationsloftet sænkes

Vurdering:

- Langt hovedparten af erhvervsfiskerne er ikke i nærheden af koncentrationsloftet for de enkelte arter

Tilbagekaldelse af de 3 dispensationer, som er givet til at eje kvoteandele over koncentrationsloftet.

Vurdering:

- Dispensationerne er givet til fartøjsejere, som ved indførelse af de seneste koncentrationslofter. De fik derfor lov til at beholde deres

kvoteandele.

Koncentrationsregler for de resterende FKA-arter

Vurdering:

- Sikrer, at der også for disse arter fortsat vil være en vis spredning af fiskeriet og anbefales derfor

Koncentrationsregler for yderligere IOK-arter

Vurdering:

- Arter, som kun få fartøjer fisker

- Fiskes ofte langt fra Danmark. Der bør derfor mulighed for at eje kvoteandele af en vis størrelse for at drive et rentabelt fiskeri

- Hensyn til kvoteudnyttelsen



Koncentrationsregler for erhvervsfiskerselskaber

Regler:



Koncentrationsreglerne gælder for personer og fartøjer. Der er ikke fastsat koncentrationsregler for selskaber, som driver erhvervsmæssigt fiskeri

Kritik:



Danmarks samledes kvote kan samles i et enkelt eller nogle ganske få selskaber

Overvejelser til stramninger:

Der fastsættes maksimale satser for, hvor mange kvoteandele, der kan være tilknyttet et selskab

Vurdering:

- Ingen effekt på kvotekoncentrationen. Fartøjer og kvoteandele kan i stedet fordeles i flere selskaber

- Kan betyde, at såkaldt puljeselskaber, hvor et stort antal fiskere er gået sammen i et selskab, ikke kan opretholdes

(pga. for mange kvoteandele i selskabet)

- Økonomisk byrde for fiskerne, hvis de skal oprette flere selskaber

- Administrativ byrde for fiskerne og fiskerimyndigheden

Ejerforhold i erhvervsfiskerselskaber

Regler:



2/3 af et erhvervsfiskerselskab skal være ejet af erhvervsfiskere

Der stilles ikke krav til ejerforholdene i den sidste tredjedel, og vi kender ikke nødvendigvis personkredsen for denne sidste tredjedel

(Selskaber, som ejer andre erhvervsfiskerselskaber skal være 100 % ejet af erhvervsfiskere med A-status)

Kritik:

Ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at der ikke er personer, som via den sidste tredjedel i et selskab kan skjule deres ejerskab af kvoteandele

Overvejelser til stramninger:



Krav om oplysning om ejerkredsen for den sidste tredjedel i et erhvervsfiskerselskab

Vurdering:

- Vil skabe større gennemsigtighed i selskaberne

- Hindrer, at der er personer, som skjuler deres ejerskab af kvoteandele i den sidste tredjedel



Kvotejoller

Et antal fiskefartøjer anvendes ikke til fiskeri, men bruges udelukkende til at lægge kvoteandele på (såkaldt kvotejoller).

Fisken kan så lejes ud til andre fartøjer, enten egne fartøjer eller andres fartøjer.

Kvoteandelene opbevares på kvotejollerne, indtil der er brug for dem

Kritik:



Der ligger kvoteandele for meget store beløb på kvotejoller. Der er fiskere, som ejer kvotejoller, som lever af at udleje fisken.

Overvejelser til stramninger:

Krav om, at et fiskefartøj, som har tilknyttet kvoteandele, skal anvendes til aktivt fiskeri.

Dvs. forbud mod kvotejoller

Vurdering:

- Meget begrænset effekt på kvotekoncentration. Kvoterne kan i stedet fordeles på aktive fartøjer

- Personer, som ønsker at udnytte kvotesystemet kan vælge at købe flere fartøjer og fordele deres aktive fiskeri og fisk på

- Kvotejoller anvendes af mange fiskere, også puljer, som har oprettet selskaber, hvor der ligger kvotejoller. Kvoterne flyttes til de aktive

fartøjer, når der er brug for dem

- Kvotejoller anvendes af praktiske hensyn og fordi kvoterne er tilknyttet fartøjer.

- Forbud mod kvotejoller vil betyde ekstra administrativ byrde for fiskere og fiskerimyndighed, da det vil betyde, at der vil skulle flyttes fisk på

kryds og tværs mellem langt flere fartøjer i forbindelse med leje af årsmængder af fisk

- Forbud mod kvotejoller vil tvinge en lang række fiskere til at organisere sig på en anden måde.

- Vil derfor være et meget indgribende skridt, som ikke står mål med effekten

Bemærk: Man ikke opretholde registrering som erhvervsfisker med A-status udelukkende ved at udleje fisk, dvs. udelukkende ved at eje kvotejoller.

Indtægt ved udleje af fisk er ikke erhvervsfiskerindkomst. Man skal være beskæftiget med erhvervsfiskeri for at bevare sin A-status.

Leje og udleje af fisk



Regler:

Fartøjer, som ikke er i pulje kan højst udleje 25 % af værdien af fartøjets årsmænge

Der er ikke fastsat noget loft for leje og udleje af fisk, som indgår i en pulje.

Kritik:

Fartøjsejere i pulje kan via den frie mulighed for leje og udleje af fisk råde over langt mere kvote (årsmængde), end de har mulighed for at eje som

følge af koncentrationsreglerne. De overtræder derfor hensigten med koncentrationsreglerne



Overvejelser til stramninger:

Loft over mængden af fisk (årsmængder), som kan lejes.

Personer, som har nået koncentrationsloftet kan ikke leje yderligere årsmængder af den pågældende art.

Personer, som ikke har nået koncentrationsloftet kan maksimalt leje, hvad der svarer til koncentrationsloftet

Vurdering:

- Vil formentlig have en effekt på kvotekoncentrationen. Fiskerne vil ikke opkøbe mængder, som de ikke har tænkt sig at fiske, men udleje, når

prisen er steget som følge af mangel på lejefisk

- Kan dog ikke udelukkes, at der vil være kvoter, som vil blive udnyttet i ringere grad end hidtil og dermed ringere indtjening for erhvervet

samlet set, hvis der ikke er fartøjer, som kan leje mængden, og ejeren ikke selv har mulighed for at fiske mængden.

- Kan betyde, at der er færre fartøjer, som vil kunne fiske en given mængde

- Vil være indgribende over for især puljerne og den fleksibilitet, som har været meningen.

Fiskerne indskyder deres mængder i puljen, hvor de andre fiskere kan leje dem. Det betyder, at man kan anvende de fartøjer, som er

bedst egnede. Flere mængder kan samles, så de fiskes med få fartøjer. Det har en ressourcemæssig betydning.

Loft over årsmængden, som kan udlejes

Vurdering:

- Vil formentlig have en effekt på kvotekoncentrationen

- Vil samtidig være et meget indgribende skridt ikke mindst over for puljerne

- Fiskerne bør kunne udleje de mængder, som de ikke selv ønsker eller har mulighed for at fiske, og på den måde selv indrette deres fiskeri



Bestemmende indflydelse

Der er på det selskabsretlige område fastsat regler om bestemmende indflydelse:



Bestemmende indflydelse er bl.a. ejerskab eller råderet over stemmerettigheder og beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i

henhold til vedtægt eller aftale



Kritik:

Der er ikke fastsat regler for, hvor mange kvoteandele en enkelt person kan råde over

Fiskere kan indgå aftaler om rådighed over kvoter som betingelse for kaution eller anden hjælp til finansiering fra fiskere, som ikke selv kan eje

flere kvoteandele pga. koncentrationsreglerne

Overvejelser til stramninger:



Der fastsættes grænser for, hvor store kvoteandele enkeltpersoner kan have bestemmende indflydelse over

Vurdering:

Hvad e es der ed ”beste

e de i dflydelse” i de e sa

e hæ g.

Tidligere været regler på landbrugsområdet i forbindelse med erhvervelse af landbrugsejendomme. Man ønskede, at det var

landmænd, som havde indflydelsen og dyrkede jorden

På samme vis er der på fiskeriområdet regler om, at det er fiskere, som driver fiskeriet, ejer kvoteandelene og har indflydelsen (via

stemmeret) i selskaberne

Ikke direkte sammenligneligt med bestemmende indflydelse over kvoteandele. Efter sigende skjulte aftaler om, at f.eks. en kautionist

som betingelse for kaution får ret til at leje den andens årsmængder, bestemme hvornår årsmængder sættes til leje mv.

Uanset regler om bestemmende indflydelse kan vi ikke hindre fiskere i at indgå skjulte aftaler

Som dokumentation for, at der ikke foreligger bestemmende indflydelse fastsættes krav om erklæringer:

Personer, som befinder sig over eller omkring koncentrationsloftet skal sende en årlig indberetning af forhold omkring

kvotekoncentration til NaturErhvervstyrelsen eller

I forbindelse med køb af fartøjer og kvoteandele af en vis størrelse skal NaturErhvervstyrelsen modtage en erklæring om, at der ikke er

fiskere, som får en bestemmende indflydelse over større kvoteandele, end de kan eje i forhold til koncentrationsreglerne



Vurdering:

Bevisbyrden for overtrædelse vil ikke kunne løftes

NaturErhvervstyrelsen vil ikke kunne bevise, at parterne har indgået en ulovligt aftale om bestemmende indflydelse

Ikke usædvanligt at kautionere eller låne penge ud til familiemedlem, som ønsker at komme ind i fiskeriet eller udvide bedriften

Kaution eller pant ikke nødvendigvis ensbetydende med bestemmende indflydelse.

Større fiskerier ofte i fiskerfamilier. Erfarne fiskere rådgiver yngre familiemedlemmer. Hvor går grænsen for rådgivning og råderet

Hvis der foreligge en skriftlig aftale, hvoraf det fremgår, at en kautionist eller långiver fremover skal have bestemmende indflydelse (i

strid med reglerne), vil parterne jo ikke indrømme at have indgået en sådan aftale

Hvordan skal fiskerne kunne dokumentere, at de selv har råderet over kvoteandelene

Erklæringer vil betyde et bureaukratisk system med administrative byrder for fiskerne, som ikke får nogen effekt på kvotekoncentration

Nabotjek

NaturErhvervstyrelsen har kontaktet de omkringliggende lande for at se nærmere på, om vi kan hente inspiration mht. at hindre udhuling af

hensigten med de danske koncentrationsregler

Styrelsen har modtaget svar fra Tyskland, Skotland, Finland, Estland, Island, Sverige, Letland, Litauen og Belgien



Konklusion:

De øvrige lande har ikke systemer, som er sammenlignelige med de danske, når det handler om kvoteandele og kvotekoncentration.

I relation til kvotekoncentration kan der derfor ikke bruges noget fra de andre landes systemer.

Der er derfor ikke grundlag for at foretage et egentligt nabotjek