Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1747937_0001.png
Fra mødesag den 10. marts 2016
Bruttoliste over forslag til stramninger og
baggrund
Tiltag der indstilles gennemført
Erhvervsfiskerkravene
Der kan fastsættes krav om, at det
udelukkende er i forbindelse med
generationsskifte, at personer kan opnå A-
status på baggrund af beskæftigelse med
fiskeri i land.
Der kan fastsættes krav om, at en person
som ønsker A-status
skal
have været
beskæftiget på et fiskefartøj eller have
gennemgået en uddannelse som fisker på
fiskeriskolen.
Der kan fastsættes krav om, at for at
opretholde A-status kræves, at en del af
beskæftigelsen skal foregå om bord på et
fiskefartøj.
Baggrund
Som hovedregel skal personer, som ønsker at
blive erhvervsfiskere med A-status og derved få
adgang til at eje fiskefartøjer og kvoteandele,
have tjent mindst 60 % af deres bruttoindkomst
gennem de seneste 12 måneder ved
beskæftigelse på et fiskefartøj. Der er dog også
mulighed for, at en person, som har deltaget i
drift af fiskeriet fra arbejde i land, det vil sige
ikke været ansat på et fiskefartøj, kan opnå A-
status.
Det har været anført, at det derved bliver muligt
for f.eks. en hustru til en erhvervsfisker blot ved
at være ansat i ægtemandens
erhvervsfiskerselskab at opnå A-status og derved
Drøftelse af forslag og vurdering
BILAG
NaturErhvervstyrelsens
indstilling
Generationsskifte
Krav om generationsskifte for at opnå A-
status på baggrund af beskæftigelse med
drift af fiskeri i land hindrer ikke i sig selv, at
fiskeriet samles i få familier. Det vil dog
hindre, at erhvervsfiskere, som beskæftiger
ægtefæller eller arvinger, uden videre får
dem ind i fiskeriet udelukkende for at få
adgang til større kvoteandele. Hvis opnåelse
af A-status skal ske på baggrund af
beskæftigelse i land, vil det således
udelukkende kunne ske som led i et
generationsskifte. På den måde sikres, at
der fortsat kan ske et smidigt
generationsskifte, samtidig med at kravet
kan være medvirkende til, at det
udelukkende er personer, som reelt skal
overtage en eksisterende fiskeribedrift, som
får adgang til fartøjer og kvoter.
Krav om beskæftigelse på et fiskefartøj eller
uddannelse som fisker vil gøre det mere
besværligt for ægtefæller/arvinger at opnå
A-status. Det vil dog ikke hindre, at
fiskerirettigheder samles i familier.
Samtidig vil det for en række af disse
personer ikke være relevant for deres
beskæftigelse med fiskeri. Udviklingen inden
for fiskeriet har gjort, at man i højere grad
end tidligere ser fiskeri drevet som store
virksomheder. Der er ansat førere på
Erhvervsfiskerkravene ændres,
så det udelukkende er i
forbindelse med
generationsskifte, at personer
kan opnå A-status på
baggrund af fiskeri i land.
De øvrige erhvervsfiskerkrav
bibeholdes uændret.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om der forelægger et dokument, der forholder sig kritisk til de 16 anbefalinger, der er skitseret i notat af 9. december 2015 fra Natur- og Erhvervsstyrelsen – nu Landbrugs- og Fiskeristyrelsen - og som vurderer fordele og ulemper ved disse anbefalinger, til miljø- og fødevareministeren
1747937_0002.png
adgang til kvoteandele. Efterfølgende kan
ægtemanden så disponere over hustruens
kvoteandele ud over sine egne. Det gælder også,
hvis en erhvervsfisker ansætter en datter eller
søn i sit erhvervsfiskerselskab. Det er anført, at
dette er medvirkende til, at fiskerirettigheder kan
samles i familier.
Personer, som har opnået A-status kan ligeledes
opretholde
A-status ved arbejde med drift af
fiskeriet i land.
Der har til dette været anført, at personer kan
opretholde deres A-status og dermed bevare
deres kvoter, selvom de ikke driver aktivt fiskeri,
men udelukkende lever af at udleje fisk.
fartøjerne, som tager sig af det praktiske
fiskeri, og der vil være omfattende opgaver
med drift af fiskerivirksomheden fra land,
hvor det er mere relevant med kendskab til
fiskeridrift og forretningsmæssige
kvalifikationer.
Krav om at opretholdelse af A-status
kræver, at en del af beskæftigelsen foregår
om bord på et fiskefartøj, vil blandt andet
ramme de fiskere, som driver deres fiskeri
som store virksomheder, hvor arbejdet med
driften er så omfattende, at der ikke er tid til
også at arbejde om bord.
Personer kan i øvrigt ikke opretholde deres
A-status udelukkende ved at udleje fisk, da
dette ikke betragtes som erhvervsfiskeri.
Pelagisk Producentorganisation har anført,
at stramningerne vil gøre det vanskeligere
at udvikle sektoren, men vil ikke forhindre
stråmandsvirksomhed.
Koncentrationsreglerne
Koncentrationsloftet sænkes.
De 3 dispensationer, som er givet til at eje
kvoteandele over koncentrationsloftet,
tilbagekaldes.
Der fastsættes koncentrationsregler for de
resterende arter inden for området for
fartøjskvoteandele (FKA-arter).
Der fastsættes koncentrationsregler for
yderligere arter inden for området individuelle
overdragelige kvoteandele (IOK-arter).
Den nuværende 10 % regel for hvor meget
IOK en person eller et fartøj må eje
forsimples, da den er vanskelig af
administrere, hvilket også gør sig gældende
Langt hovedparten af erhvervsfiskerne er
ikke i nærheden af koncentrationsloftet
for de enkelte arter.
De 3 anførte dispensationer er givet til
fartøjsejere, som ved indførelse af de
seneste koncentrationslofter allerede lå
over grænsen. De fik derfor dispensation
til at beholde deres kvoteandele.
Danmarks Fiskeriforening
Producentorganisation og Pelagisk
Producentorganisation har givet udtryk
for, at de ikke ønsker, at de nuværende
koncentrationslofter sænkes, ligesom der
ikke er noget ønske om, at de 3
Der indføres
koncentrationsregler for de
resterende FKA-arter.
De øvrige koncentrationsregler
opretholdes i deres nuværende
form.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om der forelægger et dokument, der forholder sig kritisk til de 16 anbefalinger, der er skitseret i notat af 9. december 2015 fra Natur- og Erhvervsstyrelsen – nu Landbrugs- og Fiskeristyrelsen - og som vurderer fordele og ulemper ved disse anbefalinger, til miljø- og fødevareministeren
1747937_0003.png
for
den såkaldte ”krydsregel”,
som regulerer,
at man ikke må eje meget FKA, hvis man ejer
meget IOK.
Baggrund
For en række fiskearter er der fastsat maksimale
satser for, hvor mange kvoteandele en person
kan eje, og hvor mange kvoteandele et fartøj kan
disponere over, de såkaldte koncentrationsregler.
De er fastsat på baggrund af et ønske om en vis
spredning af fiskeriet. Det skal ikke være få
personer, som ejer hele den nationale fiskekvote.
Der er desuden fastsat den såkaldte 10 % regel
for, hvor meget IOK en person eller et fartøj må
eje. 10 % reglen betyder, at et fartøjs og en
persons samlede årsmængder af IOK-kvoter højst
må udgøre 10 % af de samlede danske IOK-
kvoter.
Endelig findes der den såkaldte ”krydsregel”, som
regulerer, at man ikke må eje meget FKA, hvis
man ejer meget IOK og omvendt.
Der er ikke fastsat maksimale grænser for, hvor
mange kvoteandele, der kan være tilknyttet et
erhvervsfiskerselskab. Det er udelukkende et
spørgsmål om, hvor mange fartøjer og personer,
som er tilknyttet selskabet.
dispensationer tilbagekaldes.
Indførelse af koncentrationsregler for de
resterende FKA-arter vil sikre, at der
også for disse arter fortsat vil være en
vis spredning af fiskeriet.
Danmarks Fiskeriforening
Producentorganisation har udtrykt ønske
om, at der indføres koncentrationsregler
for de resterende FKA-arter.
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at
indføre koncentrationsregler for de
øvrige IOK-arter. Der er tale om arter,
som kun få fartøjer fisker. Desuden
fiskes de ofte langt fra Danmark. Der bør
derfor være mulighed for at eje
kvoteandele af en vis størrelse for disse
arter for at kunne drive et rentabelt
fiskeri samt af hensyn til
kvoteudnyttelsen.
Pelagisk Producentorganisation finder
ikke behov for yderligere
koncentrationsregler/stramninger
vedrørende IOK.
Erhvervsfiskerselskaber
Indførelse af koncentrationsregler for
selskaber vurderes ikke at have en effekt
på den reelle kvotekoncentration, idet
fartøjer og kvoteandele i stedet kan
fordeles i flere selskaber.
Ejerforhold i erhvervsfiskerselskaber
Der fastsættes krav om oplysning om
ejerkreds for et selskab, som ejer andele af
den sidste 3. del i et erhvervsfiskerselskab.
Baggrund
2/3 af et erhvervsfiskerselskab skal være ejet af
erhvervsfiskere med A-status. Der stilles ikke
Krav om oplysning om personkredsen i et
selskab, som ejer den sidste 3. del af et
erhvervsfiskerselskab vil skabe større
gennemsigtighed i selskaberne.
Danmarks Fiskeriforening
Producentorganisation og Pelagisk
Der fastsættes krav om
oplysning om ejerkreds for et
selskab, som ejer andele af
den sidste 3. del i et
erhvervsfiskerselskab.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om der forelægger et dokument, der forholder sig kritisk til de 16 anbefalinger, der er skitseret i notat af 9. december 2015 fra Natur- og Erhvervsstyrelsen – nu Landbrugs- og Fiskeristyrelsen - og som vurderer fordele og ulemper ved disse anbefalinger, til miljø- og fødevareministeren
1747937_0004.png
krav til ejerforholdene i den sidste 3. del af
selskabet. NaturErhvervstyrelsen har via
ejerbogen kendskab til, hvem der står bag den
sidste 3. del. Hvis det er et selskab, som ejer den
sidste 3. del, har styrelsen dog ikke nødvendigvis
kendskab til personkredsen for denne del.
Producentorganisation støtter forslaget.
For god ordens skyld skal oplyses, at
selskaber, som ejer andele inden for den
bundne kapital på 2/3 i et andet
erhvervsfiskerselskab, skal være 100 % ejet
af erhvervsfiskere med A-status.
Tiltag der ikke indstilles gennemført
Kvotejoller
Der kan fastsættes krav om, at et registreret
fiskefartøj, som har tilknyttet kvoteandele,
ikke udelukkende må anvendes som
kvotejolle, men skal have en vis del af
indkomsten fra aktivt fiskeri.
Baggrund
Et antal fiskefartøjer anvendes ikke til fiskeri,
men udelukkende til at lægge kvoteandele på
(kvotejoller). Fisken kan så lejes ud til andre
fartøjer. Det kan være til fartøjer, som den
pågældende selv ejer eller til fartøjer, som er ejet
af andre fiskere. Kvoteandelene opbevares
således på kvotejollen, indtil der er brug for dem.
Der har været rejst kritik af anvendelsen af
kvotejoller, og det er blevet anført, at der ligger
kvoteandele for meget store beløb på kvotejoller,
som ikke anvendes til fiskeri, og at de fiskere,
som ejer disse kvotejoller lever af at udleje
fisken.
Krav om at fiskefartøj skal drive aktivt
fiskeri vurderes at have meget begrænset
effekt i relation til kvotekoncentration, idet
de kvoter, som ligger på kvotejoller i stedet
kan fordeles på aktive fartøjer, som ejerne
af kvotejollerne allerede ejer og driver deres
fiskeri fra. Der er ikke begrænsninger for,
hvor mange fartøjer en person eller et
selskab kan eje og drive fiskeri fra.
Personer, som i givet fald ønsker at udnytte
kvotesystemet kan derfor vælge at købe
flere fartøjer og fordele deres aktive fiskeri
og fisk på dem, hvis de ikke kan lægge flere
fisk over på de aktive fartøjer, som de
allerede har. I den forbindelse kan nævnes,
at personer ikke kan opretholde deres A-
status udelukkende ved at udleje fisk, dvs.
udelukkende ved at eje kvotejoller, idet
indtægt ved udleje af fisk ikke er
erhvervsfiskerindkomst. Man skal være
beskæftiget med erhvervsfiskeri enten om
bord på et fiskefartøj eller ved beskæftigelse
med drift af fiskeri i land i en
fiskerivirksomhed, som driver aktivt fiskeri.
Fiskerne kan indskyde deres kvoteandele i
en såkaldt pulje sammen med andre fiskere.
Fiskerne i puljen kan så mod betaling leje
årsmængder fra hinanden.
Der fastsættes ikke et
aktivitetskrav til fiskefartøjer.
Det tillades således fortsat at
anvende kvotejoller.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om der forelægger et dokument, der forholder sig kritisk til de 16 anbefalinger, der er skitseret i notat af 9. december 2015 fra Natur- og Erhvervsstyrelsen – nu Landbrugs- og Fiskeristyrelsen - og som vurderer fordele og ulemper ved disse anbefalinger, til miljø- og fødevareministeren
1747937_0005.png
Kvotejoller anvendes af mange fiskere,
herunder også nogle puljer, som har
oprettet selskaber, hvor der ligger inaktive
fartøjer, som fiskerne bruger til at lægge
kvoter på. Kvoterne flyttes så til de aktive
fartøjer, når der er brug for dem.
Kvotejoller anvendes af praktiske hensyn og
fordi kvoterettigheder er tilknyttet fartøjer.
Ved anvendelse af kvotejoller minimeres
administrationen omkring udlejning af
årsmængder, da det ellers ville skulle ske på
kryds og tværs mellem langt flere fartøjer
med deraf ekstra administrativ
byrdebelastning af både erhverv og
forvaltningsmyndighed
.
I øvrigt kan der på intet fartøj være mere
kvoteandel, end der er fastsat øvre grænser
for, og da der er tilsvarende maksimale
grænser for, hvor meget af de enkelte
kvoter personer kan eje, giver kvotejoller
eller flere fartøjer ikke mulighed for at
overskride de maksimale grænser.
Der findes i dag mere end 130 kvotejoller.
Et forbud mod kvotejoller vil tvinge en lang
række fiskere til at organisere sig på en
anden måde.
Det er NaturErhvervstyrelsens vurdering, at
et forbud mod kvotejoller vil være et meget
indgribende skridt, som ikke står mål med
effekten i relation til kvotekoncentration.
Pelagisk Producentorganisation har i deres
tilbagemelding anført, at formålet med
kvotejoller ikke alene er ekstern udlejning af
overskydende årsmængde, det kan man jo
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om der forelægger et dokument, der forholder sig kritisk til de 16 anbefalinger, der er skitseret i notat af 9. december 2015 fra Natur- og Erhvervsstyrelsen – nu Landbrugs- og Fiskeristyrelsen - og som vurderer fordele og ulemper ved disse anbefalinger, til miljø- og fødevareministeren
1747937_0006.png
også selv om fisken er placeret på ét fartøj.
Et aktivitetskrav på alle fartøjer og joller
løser i Pelagisk Producentorganisations optik
ikke noget.
Leje og udleje af fisk
Det kan overvejes at fastsætte loft over
mængden af fisk (årsmængder), som kan
lejes. Personer, som har nået
koncentrationsloftet kan ikke leje yderligere
årsmængder af den pågældende art.
Personer, som ikke har nået
koncentrationsloftet kan maksimalt leje, hvad
der svarer til koncentrationsloftet, hvis de
havde haft de pågældende kvoter.
Der kan fastsættes loft over årsmængden,
som kan udlejes.
Det må antages, at loft over muligheden for
at leje fisk vil have en effekt på
kvotekoncentrationen og kan samtidig være
medvirkende til at forhindre, at ”store”
fiskere opkøber mængder, som de ikke har
tænkt sig at fiske, men udelukkende ”holder
på”,
indtil prisen for leje er steget som følge
af mangel på lejefisk. Herefter kan de så
udleje fisken til en høj pris.
Det kan dog ikke udelukkes, at
begrænsninger med hensyn til leje kan
betyde, at der er kvoter, som vil blive
udnyttet i ringere grad end hidtil og dermed
betyde ringere indtjening for fiskerierhvervet
samlet set. Loft over lejemængderne kan
betyde, at der er færre fartøjer, som vil
have mulighed for at fiske en given
mængde, f.eks. hvis ejeren af den
pågældende kvote ikke selv ønsker eller har
mulighed for at fiske hele sin mængde. Hvis
mængden ikke kan lejes ud, idet der ikke er
andre fartøjer til at fiske den pågældende
mængde, kan det således ikke udelukkes, at
denne mængde ikke bliver fisket. Det kan
dog ikke vides med sikkerhed, idet vi ikke
kan efterprøve det på forhånd. For at få
dette afklaret, vil det i givet fald kræve, at
tiltaget først sættes i værk.
Loft over lejemængder vil samtidig være
indgribende i forhold til især puljerne og den
fleksibilitet, som har været meningen.
Fiskerne indskyder deres mængder i puljen,
Det indstilles, at de
nuværende regler for leje og
udleje opretholdes uændret.
Baggrund
Der er ikke fastsat noget loft for leje og udleje af
fisk, som indgår i en pulje. Fartøjer, som ikke er i
pulje kan højst udleje 25 % af værdien af
fartøjets årsmængde.
Det er anført, at der er fartøjsejere i pulje, som
via den frie mulighed for leje og udleje råder over
langt mere kvote (årsmængder), end de har
mulighed for at eje som følge af
koncentrationsreglerne. De overtræder derfor
hensigten med kvotekoncentrationsreglerne.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om der forelægger et dokument, der forholder sig kritisk til de 16 anbefalinger, der er skitseret i notat af 9. december 2015 fra Natur- og Erhvervsstyrelsen – nu Landbrugs- og Fiskeristyrelsen - og som vurderer fordele og ulemper ved disse anbefalinger, til miljø- og fødevareministeren
1747937_0007.png
hvor de andre fiskere så kan leje dem. På
den måde kan man anvende de fartøjer,
som er bedst egnet til det pågældende
fiskeri. Flere mængder kan samles, så de
fiskes med få fartøjer, hvilket også har en
ressourcemæssig betydning.
Fartøjerne fik oprindeligt kvoteandele på
baggrund af deres historiske fiskeri over en
3-årig periode. I takt med udvikling og
modernisering af fartøjer, har der været
behov for at tilpasse de enkelte fartøjers
rettigheder og muligheder, og bl.a. til det
formål er puljerne et vigtigt instrument. Der
er ikke fartøjer og fartøjsejere, der har
råderet over mere end de bør have, men der
er måske nogen, der aktuelt råder over
mere end det de under de aktuelle forhold
kan fiske med de fartøjer, de ejer.
Udleje
Det er NaturErhvervstyrelsens vurdering, at
loft over udleje vil være et unødigt
indgribende skridt ikke mindst over for
puljerne. Fiskerne bør kunne udleje de
mængder, som de ikke selv ønsker/har
mulighed for at fiske og på den måde selv
indrette deres fiskeri.
Vedrørende anvendelse af stråmænd
Der fastsættes krav om, at i forbindelse med
køb af fartøjer og kvoteandele af en vis
størrelse, skal NaturErhvervstyrelsen fra
køberen modtage en underskrevet erklæring
om, at der ikke i forbindelse med handlen er
fiskere, som får en bestemmende indflydelse
over større kvoteandele, end de kan eje i
forhold til koncentrationsreglerne.
Det må antages, at en sådan erklæring vil
have en vis præventiv/adfærdsregulerende
virkning.
Krav om erklæring indeholder dog en række
problemer:
Parterne kan omgå kravet ved at
foretage flere mindre
kvoteoverdragelser, som hver især ligger
NaturErhvervstyrelsen
anbefaler, at der ikke
fastsættes krav om
erklæring.
Resultatet af politiets
undersøgelser afventes.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om der forelægger et dokument, der forholder sig kritisk til de 16 anbefalinger, der er skitseret i notat af 9. december 2015 fra Natur- og Erhvervsstyrelsen – nu Landbrugs- og Fiskeristyrelsen - og som vurderer fordele og ulemper ved disse anbefalinger, til miljø- og fødevareministeren
1747937_0008.png
Baggrund
Det er anført, at der anvendes stråmænd, således
at personer, som har ramt koncentrationsloftet i
realiteten kan råde over større kvoteandele.
Dette skulle efter sigende ske ved, at ”store”
fiskere kautionerer eller på anden vis er
involveret i financieringen af andre fiskeres køb af
fartøjer og kvoteandele og derefter reelt råder
over disse andele. De kan på den måde disponere
over flere andele, end de har mulighed for i
henhold til koncentrationsreglerne.
under grænsen for, hvornår der kræves
erklæring.
Det vil være overordentlig vanskeligt at
løfte bevisbyrden for, at der foreligger en
aftale om, at en anden person skal have
bestemmende indflydelse.
Hvad skal retsvirkningen af en erklæring
være, herunder skal der ske tilbageførsel
af kvoteandelene, hvis det lykkes at
bevise, at en fisker ikke lever op til
erklæringen? Kvoteandelene kan være
solgt flere gange efterfølgende og
eventuelt splittet op.
Forslaget om erklæring er fremsat på
baggrund af en enkelt sag. Det vil gøre
det mere besværligt for en lang række
fiskere, som skal udfylde den nævnte
erklæring og vil forsinke processen med
overdragelser.
NaturErhvervstyrelsen har i forbindelse med
den konkrete sag set nærmere på de
selskaber, som den pågældende familie ejer.
Ejerforholdene i selskaberne er fuldt
gennemsigtige, og de pågældende ejere er
alle registreret som erhvervsfiskere med A-
status.
Styrelsen har ikke fundet tegn på, at der
eventuelt skulle være anvendt stråmænd.
Pelagisk Producentorganisation er positivt
indstillet over for anvendelse af erklæring.
Greenpeace har i øvrigt politianmeldt
pågældende familie for at have handlet i
strid med hensigten med reglerne.
NaturErhvervstyrelsen vil bistå politiet i det
omfang det måtte være nødvendigt.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om der forelægger et dokument, der forholder sig kritisk til de 16 anbefalinger, der er skitseret i notat af 9. december 2015 fra Natur- og Erhvervsstyrelsen – nu Landbrugs- og Fiskeristyrelsen - og som vurderer fordele og ulemper ved disse anbefalinger, til miljø- og fødevareministeren
1747937_0009.png
Nabotjek
NaturErhvervstyrelsen har kontaktet de
omkringliggende lande med henblik på at se
nærmere på, om der kan hentes inspiration i
forbindelse med at hindre udhuling af hensigten
med de danske kvotekoncentrationsregler.
NaturErhvervstyrelsen har modtaget svar fra
Tyskland, Skotland, Finland, Estland, Island,
Sverige, Letland, Litauen og Belgien.
Konklusionen er, at der i relation til
kvotekoncentration ikke kan bruges noget
fra de andre landes systemer, idet de ikke
har systemer, som er sammenlignelige med
de danske, når det handler om
overdragelige kvoteandele og
kvotekoncentration.
Der er ikke grundlag for at
foretage et egentligt nabotjek,
og sagen forfølges ikke
yderligere.