Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 3. april 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 614 (MOF alm. del) stillet 2. april efter
ønske fra Ib Poulsen (DF), Simon Kollerup (S), Trine Torp (SF), Søren Egge Rasmussen (EL), Roger
Matthisen (ALT) og Sanne Bjørn (RV).
Spørgsmål nr. 614
”Ministeren
anmodes om at indhente og viderebringe Landbrugs- og Fiskeristyrelsens selvstændige
og faglige redegørelse for, hvordan det siden december 2016 er blevet muligt at løfte bevisbyrden, så
styrelsen nu godt kan bevise, at parter i fiskeriet har indgået en ulovlig aftale om bestemmende
indflydelse.”
Svar:
Jeg har fået følgende svar fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, som jeg henholder mig til:
"Mulighederne for at løfte bevisbyrden i relation til mulige ulovlige forhold omkring bestemmende
indflydelse vil fortsat kunne byde på udfordringer. For at kunne sige noget præcist om de konkrete
udfordringer kræver det, at de nye regler og modellen med tro- og love-erklæringer har været
afprøvet i praksis i en periode.
Jf. besvarelsen af spørgsmål MOF alm. del spørgsmål 613 har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen siden
vedtagelsen af beretningen om en vækst- og udviklingspakke for dansk fiskeri arbejdet med at
videreudvikle modellen med tro- og love-erklæringer, først og fremmest ved at udarbejde et grundigt
regelsæt. Således er der i reglerne om bestemmende indflydelse i den nye reguleringsbekendtgørelse
fra 2. marts 2017 bl.a. givet adgang for styrelsen til at indhente oplysninger fra personer, der ejer
kvoteandele, om finansiering af deres fartøjer og kvoteandele, herunder kaution og långivning. Disse
oplysninger kan indhentes i forbindelse med styrelsens konkrete undersøgelser af, om der foreligger
ulovlige tilfælde af bestemmende indflydelse.
Som led i et første bud en på administrations- og kontrolmodel af tro- og love-erklæringer vil
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, når styrelsen modtager en erklæring, foretage en risikovurdering
og efterprøvning. På baggrund af styrelsens egne data f.eks. vedr. kvotehandler samt oplysning om
leje af fisk, som kan indhentes fra puljerne, samt oplysninger fra CVR-registret, vil styrelsen således
foretage en aktiv sagsbehandling. I den forbindelse kan styrelsen også anmode konkrete fiskere om
at oplyse, om andre personer har bestemmende indflydelse over deres andele samt bede om
oplysning om finansiering af en fiskers fartøjer og kvoteandele, dvs. oplysninger om økonomiske
interesser i en fiskerivirksomhed.
Oplysningerne om økonomiske interesser kan indgå som et element i vurderingen af, om der må
antages at foreligge bestemmende indflydelse i strid med reglerne. Det forhold, at en fisker har
økonomiske interesser i en anden fiskers virksomhed f.eks. gennem udlån af penge eller kaution, er
dog ikke ensbetydende med, at der er tale om bestemmende indflydelse over den anden fiskers
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk