-- AKT 2495591 -- BILAG 1 -- [ Bilag 6 - Udleveringsnotits - Indsats 3.9- Tilpasning af reglerne for kvotekoncentratio… --
UDLEVERINGSNOTITS
September 2016
3.9 Tilpasning af reglerne for kvotekoncentration
Det skal sikres, at fiskekvoterne ikke centreres på for få hænder i fiskeriet. Derfor har Miljø- og
Fødevareministeriet gennemgået reglerne i relation til kvotekoncentration med henblik på at
undersøge, om der er behov for tilpasninger. Gennemgangen af reglerne har vist, at det eksisterende
regelsæt generelt er velfungerende. Regeringen ønsker dog at foretage enkelte tilpasninger til de
nuværende regler, og har allerede indført koncentrationsregler for samtlige FKA-arter.
Tiltagene vil være med til at sikre, at der fortsat er en vis spredning af fiskeriet, og at hensigten med
koncentrationsreglerne i endnu højere grad overholdes. Samtidig vil tiltagene ikke unødigt ramme
fiskere, som ikke har nogen intention om at omgå koncentrationsreglerne og gøre det mere besværligt
for dem at udøve deres erhverv.
Regeringen vil:
Indføre en regel om, at der i erhvervsfiskerselskaber fastsættes krav om oplysning om
ejerkredsen for den sidste tredjedel af selskabet.
Denne ændring vil kræve ændring af fiskeriloven.
Det kan i øvrigt oplyses, der for nylig blevet fastsat et kvoteloft for bierhvervsfiskere på kr. 250.000 for
at for at undgå spekulation i udlejning af kvoter som bierhvervsfiskere.
Baggrund
På baggrund af den senere tids debat om koncentration af de danske fiskekvoter er reglerne i relation
til kvotekoncentration blevet gennemgået med henblik på at undersøge, om der er behov for
stramninger, så det i højere grad sikres, at hensigten med kvotekoncentrationsreglerne opfyldes.
Gennemgangen har vist, at vi i Danmark generelt har et velfungerende regelsæt, men at der var enkelte
områder, hvor det var fornuftigt at ændre i reglerne.
Koncentrationsreglerne
Der er indført koncentrationsregler for en række fiskearter, hvilket skal sikre, at der er en vis
spredning af fiskeriet. Koncentrationsreglerne gælder for fartøjer og personer. For visse arter inden for
området fartøjskvoteandele (FKA-arter) har der dog hidtil ikke været fastsat koncentrationsregler. Det
vil sige, at der for disse arter ikke har været fastsat en maksimumsgrænse for, hvor store kvoteandele
en person kunne eje, og som kunne være tilknyttet et fiskefartøj.
Med virkning fra den 1. juli 2016 er der blevet indført koncentrationsregler for de resterende FKA-
arter, således at der nu er koncentrationsregler for samtlige FKA-arter. Det er med til at sikre, at der
også for disse arter fortsat vil være en vis spredning af fiskeriet. Det er samtidig i overensstemmelse
med intentionerne bag kvotesystemet, at der også for disse arter er blevet indført maksimumsgrænser
for ejerskab. Bilaget indeholder en oversigt over de maksimale satser for personer og fartøjer.
Erhvervsfiskerselskaber
For selskaber, der er berettiget til at drive erhvervsmæssigt fiskeri (erhvervsfiskerselskaber), er der
krav om, at mindst 2/3 af selskabet skal være ejet af erhvervsfiskere med A-status. Der stilles ikke krav
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk