MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 598: Spm. om oversendelse af materiale til orientering af ministeren om stramning af reglerne for kvotekoncentration m.v., til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

-- AKT 2477086 -- BILAG 1 -- [ Mailtekst til ordførere ] --

Erhverv og grøn teknologi

Ref. UHE

Den 5. september 2016

Mailtekst til oversendelse af servicetjek fiskeri til ordførere [torsdag den 8.

september]

Til ordførerkredsen (VKOLA+S)

Jeg ser frem til vores drøftelser om anbefalinger og prioriteter i servicetjek fiskeri. Drøftelserne ligger i

forlængelse af temadagen på hotel Vejlefjord den 7. april, og vores drøftelser på ordførermøder i maj.

Hensigten med servicetjekket er at sætte en klar retning for udviklingen af dansk fiskeri og forarbejdningsindustri

inden

for rammerne af den løbende udrulning af EU’s fælles fiskeripolitik og med et udgangspunkt om, at det skal

kunne betale sig at drive fiskeri i Danmark. Som bekendt vil finansieringen af servicetjekket ske inden for

eksisterende rammer. Dvs. fiskeriudviklingsprogrammet (EHFF), eksisterende forskningsaftaler og eksisterende

puljer til innovation og udvikling.

Servicetjekket omfatter en række områder, hvor der allerede er et arbejde i gang, for eksempel regelforenkling på

fiskeriområdet. Derudover er der områder, hvor der allerede er iværksat initiativer Det gælder blandt andet forsøg

med fleksibelt redskabsvalg, arbejdet for en ophævelse af brislingekassen samt styrket samarbejde om forskning,

innovation og vidensbaseret forvaltning, hvor servicetjekket lægger op til at styrke den strategiske dialog mellem

Miljø- og Fødevareministeriet, erhvervet og universiteterne.

Til forhandlingerne er udarbejdet et samlet regeringsoplæg over indsatserne; et katalog.

Desuden er der udarbejdet særskilte forhandlingsnotitser til følgende indsatser:

3.2,

3.9,

3.10,

3.11,

3.12,

Styrkelse af indsatser i erhvervet- forhøjelse af rammen for investeringer i fiskerfartøjer

i 2017.

Tilpasning af reglerne for kvotekoncentration

Generationsskifteordning i fiskeriet

Kystnært fiskeri

–

fremtidens kystfiskerordning

Forvaltning af industrifiskeriet med særligt fokus på bifangster af sild

(Bilag afventer forhandlinger med erhvervet, fremsendes inden mødet den 15/9)

Miljø- og

Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216

København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 598: Spm. om oversendelse af materiale til orientering af ministeren om stramning af reglerne for kvotekoncentration m.v., til miljø- og fødevareministeren

Følgende emner vil ikke indgå i forhandlingerne:

- EHFF- Fiskeriudviklingsprogrammet.

Forhandlingerne om EHFF for 2018-20 kan tidligst påbegyndes til november. Jeg vil dog gerne invitere de partier,

som der opnås enighed med i forbindelse med servicetjekket, til drøftelser om EHFF senere på året.

- Erhvervets ønsker til finansiering og skatteregler mv., som ikke imødekommes

Erhvervet har rejst en række forslag vedrørende blandt andet ændrede finansieringsforhold og skatteregler, som

ikke kan imødekommes. Den 16. august offentliggjorde Erhvervs- og Vækstministeriet sin rapport om

fiskerierhvervets finansieringsforhold, hvor det fremgår, at erhvervets ønsker ikke vil blive imødekommet.

Heller ikke erhvervets tidligere fremsatte ønsker vedrørende sidestilling af MSC-mærket fiskeri med økologi i

forbindelse med spisemærkeordningen, samt fiskeindustriens ønske om at lade virksomheder producere fiskeolie

til konsum uden at være godkendt som fødevarevirksomhed vil kunne imødekommes.

Analyse af kvoteudnyttelse i dansk fiskeri:

Miljø- og Fødevareministeriet har sideløbende med servicetjekket udarbejdet en analyse af kvoteudnyttelse i

dansk fiskeri. Analysen forelægges ministeren primo september med henblik på oversendelse til Folketinget til

orientering. Analysen peger blandt andet på, at kvoteudnyttelsen af nogle arter kan forbedres ved øget uddeling til

Kystfiskerordningen og til rationsfiskeri. Disse ændringsforslag er indarbejdet i oplæg til servicetjek.

Analysen peger også på en række andre initiativer, som på længere sigt kan forbedre udnyttelsen af

flere arter, og som blandt andet kan indgå i forhandlingerne om EHFF.

Forhandlingerne gennemføres efter nedenstående plan:

8. september

12. september kl. 10

13. september

kl. 16-17

Udsendelse af materiale til ordførere

Frist for fremsendelse af skriftlige spørgsmål fra ordførerne

Sættemøde samt gennemgang af oplæg med fokus på følgende indsatser:

3.2, styrkelse af indsatser i erhvervet- forhøjelse af rammen for

investeringer i fiskerfartøjer i 2017.

3.10, Generationsskifteordning i fiskeriet

3.11, Kystnært fiskeri

–

fremtidens kystfiskerordning

Præsentation af endelig tekst til indsats 3.10, 3.11 og 3.2

Gennemgang af følgende indsatser:

3.9, Tilpasning af reglerne for kvotekoncentration

3.12, Forvaltning af industrifiskeriet med særligt fokus på bifangster af sild

(Bilag fremsendes inden mødet).

Gennemgang af samlet udkast til tekst.

15. september

Kl. 14-15

21. september

Kl. 8-9

Bilag og links:



Erhvervs- og Vækstministeriet sin rapport om fiskerierhvervets finansieringsforhold:



NaturErhvervstyrelsens rapport om kvoteudnyttelse

Servicetjek af fiskeriområdet 2016

INDLEDNING

INNOVATION OG UDVIKLING

1.1 Stærke uddannelser i hele kæden og uddannelsesskib til

fiskeriskolen i Thyborøn

1.2 Ny samlet forsknings- og innovationsstrategi

RÅVAREGRUNDLAG

2.1 Bedre kvoteudnyttelse

2.2 Gode forhold for forarbejdningssektoren

2.3 Udvikling af muslingefiskeri

2.4 Udvikling af fiskerier efter nye arter

2.5 Råstofindvinding på havet og fiskeri

2.6 Marin beskyttelse på havet under hensyntagen til fiskeriet

PRIMÆRT FISKERI

3.1 Regelforenkling på fiskeriområdet

3.2 Styrkelse af investeringer i erhvervet

3.3 Evaluering af EU’s kontrolforordning

3.4 Udarbejdelse af nye tekniske regler i EU’s fælles fiskeripolitik

3.5 Udarbejdelse af flerårige forvaltningsplaner

3.6 Balanceret model for kontrol af discardforbuddet

3.7 Forsøg med fleksibelt redskabsvalg

3.8 Ophævelse af brislingekassen

3.9 Tilpasning af reglerne for koncentration

3.10 Generationsskifteordning i fiskeriet

3.11 Kystnært fiskeri - fremtidens kystfiskerordning

sild

AFSÆTNING

4.1 Fiskeriet i den fælles fødevarefortælling

4.2 Styrket eksportindsats

4.3 Salg fra fartøj til opkøber uden om fiskeriauktion

3.12 Forvaltning af industrifiskeriet med særlig fokus på bifangster af

Indledning

Det fremgår af aftale om Fødevare- og landbrugspakken fra december 2015, at der

i foråret 2016 skal gennemføres et servicetjek af fiskeriområdet, som kan styrke

udvikling og vækst i fiskerierhvervet.

Regeringen ønsker med servicetjekket at sætte en klar retning for udviklingen af

dansk fiskeri og forarbejdningsindustri inden for rammerne af den løbende

udrulning af EU’s fælles fiskeripolitik –

herunder discardforbuddet, der sætter en

ny retning for måden, vi forvalter vores fiskeri på.

Den almindelige dansker forbinder nok dansk fiskeri med fiskerkuttere med blå-

og hvidmalede skrog, der tøffer ind og ud af havnen, liv og landinger på

havnekajen, hvor nattens og morgenens fangster landes og transporteres til

filetfabrikken og til auktionshallen, net og trawl, der ligger til tørre i solen, og

turister der køber friske fiskerfrikadeller hos den lokale fiskehandler.

Og sådan er det også i en del af dansk fiskeri. Men dansk fiskeri består også af det

demersale fiskeri efter blandt andet torsk og kulmule. Dansk fiskeri består af de

store pelagiske fiskefartøjer, der fanger sild og makrel til eksportmarkederne. Og

dansk fiskeri består af industrifiskeriet, der fanger brisling og sperling til

forarbejdningsindustrien, hvor det benyttes til dyrefoder og fiskeolie, og Danmark

er faktisk blandt de store importører og eksportører af fisk og fiskeprodukter på

det globale marked. Dansk fiskeri er med andre ord et mangefacetteret erhverv.

For store dele af dansk fiskeri går det godt, og mange store fiskefartøjer og

fiskevirksomheder klarer sig godt økonomisk, leverer gode driftsresultater og

arbejder løbende med at gøre deres fiskeri stadig mere effektivt og rentabelt.

Udviklingen i dansk fiskeri er de senere år gået mod større og mere effektive

fiskefartøjer

–

en strukturudvikling, der har været en forudsætning for et rentabelt

fiskeri. Men denne udvikling betyder også udfordringer for de mindre fartøjer med

at skaffe kvoter og bruttotonnage, gennemføre generationsskifter og sikre det

kystnære fiskeri og livet i de mindre havne.

Regeringen ønsker med dette oplæg at sætte en retning for dansk fiskeri, hvor det

kan betale sig at drive fiskeri i Danmark. Fiskerierhvervet må ikke kvæles i

unødige regler og regulering, og fiskerne skal så vidt muligt have mulighed for at

drive den forretning, de bedst ved, hvordan skal drives.

Regeringen ønsker at styrke investeringer i fiskerierhvervet, så dansk fiskeri

fortsat er langt fremme, når det gælder udvikling af nye smarte redskaber, der

både er naturskånsomme og sikrer et mere selektivt og rentabelt fiskeri.

Regeringen ønsker at arbejde for en optimal udnyttelse af de kvoter, vi har til

rådighed, samt sikre tæt og formaliseret dialog mellem fiskere, forskere og

myndighed, så det bliver en fælles opgave at løfte danske fiskeri.

Regeringen ønsker at sikre, at der fortsat er liv i havnene

–

både de store og de

mindre havne. Der skal ikke være kystbyer, der lukker og slukker, når den sidste

sommerturist er taget hjem. Danmark skal have kystbyer, der danner rammen om

folks daglige liv og tilværelse.

Regeringen ønsker at sætte en retning for et dansk fiskeri i verdensklasse.

1. Innovation og udvikling

Der skal i de kommende år sikres en fortsat vækst i dansk fiskerierhverv og

forarbejdningsindustri. Fokus vil være på gode rammevilkår, regelforenkling,

økonomi, råvaregrundlag og gunstige afsætningsmuligheder

–

både i Danmark og

på eksportmarkederne.

Men værditilvækst i fiskerierhvervet handler ikke kun om kvoter og friske fisk. Det

handler også om at udvikle, omstille og tænke i værditilvækst

–

i hele kæden.

Det skal dansk fiskerierhverv til stadighed blive dygtigere til, så erhvervet står

stærkt i konkurrencen med udlandet. Det kræver blandt andet, at der fortsat

arbejdes med at udvikle nye og mere effektive redskaber, opbygges solide data om

bestandene, og at der arbejdes med nye måder at sammensætte og udvikle fiskeriet

på.

Samtidig skal der være opmærksomhed på strukturudvikling og nye

indtjeningsmuligheder, så det sikres, at kommende politiske initiativer

understøtter den samlede danske fiskerisektor, og at feltet for fremtidige

indtjeningsformer afsøges.

Endelig skal der tages fat på sammenhængen til udviklingen af de dele af

Danmark, hvor fiskerisektoren har betydning for indtjening og erhvervsudvikling,

også i andre erhverv, som turisme og friluftsliv.

1.1 Stærke uddannelser i hele kæden og uddannelsesskib til

fiskeriskolen i Thyborøn

Regeringen understøtter løbende udvikling af uddannelser i hele kæden og har i

2015 reformeret og styrket uddannelserne på erhvervsskoleområdet. Samtidig har

erhvervet gennemført et serviceeftersyn af uddannelserne på fiskeriområdet, som

blandt andet har ført til tilpasninger af uddannelsen på fiskeriskolen i Thyborøn.

Fiskeriskolen arbejder sammen med en bred kreds af interessenter på at få et

uddannelsesskib til brug for praktikperioder. Fiskeriloven blev tilpasset i 2012, så

der ingen formelle hindringer er i forhold til, at uddannelsesinstitutioner kan drive

selvstændigt fiskeri.

Regeringen vil:



Hjælpe fiskeriskolen i Thyborøn med at få et uddannelsesskib til

undervisning

–

dette vil ske ved at stille fiskekvoter til rådighed for

skibet fra Fiskerifonden, når uddannelsesskibet sættes i søen.

1.2 Ny samlet forsknings- og innovationsstrategi

Med reformen af EU’s fælles fiskeripolitik –

herunder indfasning af discardforbud

frem mod 2019

–

følger en række nye krav og forpligtelser, som fordrer, at

fiskerierhvervet tænker og handler anderledes som grundlag for vækst og

udvikling. Det kræver nytænkning at stå stærkt i konkurrencen med udlandet.

Innovationskraften i fiskerierhvervet skal styrkes. Samarbejdet mellem forskning

og erhverv er fundamentet for en langsigtet positiv udvikling af fiskerisektoren, og

vidensbaseret forvaltning er forudsætningen for en klog regulering og

kvotefastsættelse. En god dialog mellem forskere og fiskere er nødvendig for at

sikre en fælles forståelse af, hvornår der kan lempes, og hvornår der skal

begrænses.

Regeringen vil:



Styrke og formalisere den strategiske dialog mellem Miljø- og

Fødevareministeriet, erhvervet og universiteterne. Dette vil blandt

andet ske ved at oprette et forum, hvor erhverv og myndigheder kan

drøfte den strategiske retning for forskningen

–

herunder hvilke arter

der bør fokuseres på at forbedre rådgivningen.

2. Råvaregrundlag

Fiskerierhvervet lever af og med det marine havmiljø, og et afgørende grundlag for

et profitabelt fiskerierhverv er stabile fiskebestande.

Stabile fiskebestande sikres ved en optimeret, bæredygtig udnyttelse af bestandene

baseret på den bedst mulige viden samt sikring af et godt havmiljø, der giver de

bedste vækstbetingelser for bestandene.

Samtidig er det en central forudsætning, at der på hele politikområdet er en

balanceret og helhedsorienteret tilgang mellem udnyttelse og beskyttelse af havets

ressourcer.

Det er vigtigt for regeringen, at vi i Danmark lever op til vores forpligtelser med at

sikre en gunstig bevaringsstatus af udpegede naturtyper som følge af Natura 2000,

samt at vi arbejder med at sikre god miljøtilstand i havet i 2020 som følge af EU’s

havstrategidirektiv.

Det er samtidig vigtigt for regeringen, at dette ikke sker på bekostning af dansk

fiskeri. Derfor er det regeringens fokus, at der sikres en korrekt balance mellem

miljø- og naturindsatser og erhvervsaktiviteter.

2.1 Bedre kvoteudnyttelse

Hvert år er der kvoter, der af en række erhvervs- og naturbetingede årsager ikke

udnyttes fuldt ud - potentielt for værdier på adskillige millioner kroner. Miljø- og

Fødevareministeriet er på den baggrund i gang med at analysere de forhindringer,

der er for en forbedret kvoteudnyttelse. Analysen peger blandt andet på, at

kvoteudnyttelsen kan forbedres ved uddeling af rødspætter i Nordsøen under

Kystfiskerordningen, ligesom den foreslåede ændring af regulering af

sildebifangster i industrifiskeriet vil forbedre kvoteudnyttelsen i dette fiskeri. Disse

ændringsforslag indgår i oplæg til den fremtidige kystfiskerordning og oplæg til

reduktion af sildebifangster i industrifiskeriet.

Regeringen vil:



Tage initiativ til at sikre bedre kvoteudnyttelse for en række arter og

bestande, hvor lønsomheden i fiskeriet er lav, hvor der er mulighed for

at tilpasse regler og forvaltning bedre til vilkårene i fiskeriet, eller hvor

der kunne være mulighed at opnå tilskud til projekter om bedre

kvoteudnyttelse gennem forbedret teknologi og redskabsudvikling.

Hertil vil der ske uddeling af større mængder til rationsfiskeri af visse

arter og bestande.



Analysen peger også på en række andre initiativer, som på længere sigt

kan forbedre udnyttelsen af flere arter og som blandt andet kan indgå i

forhandlingerne om EHFF.

2.2 Gode forhold for forarbejdningssektoren

Danmark er en væsentlig aktør på det globale marked for fiskeprodukter og er

blandt de store importører og eksportører af fisk. I 2015 importeredes for omkring

17,5 mia. kr. og eksporteredes for omkring 24,3 mia. kr. Den danske

forarbejdningsindustri er helt afhængig af importerede fiskerivarer fra tredjelande,

da EU’s egne fiskere

ikke kan dække behovet for råvarer. Derfor skal der også

fremadrettet arbejdes for en liberalisering af told- og markedsadgang fra

tredjelande.

Regeringen vil:



I tæt samspil med erhvervet arbejde for liberaliseringer af told- og

markedsadgang fra tredjelande med det formål at sikre stabile

forsyninger af råvarer til den betydningsfulde danske

forarbejdningsindustri.

2.3 Udvikling af muslingefiskeri

Der er et stort potentiale i muslingeproduktion, der omfatter en række

produktionsformer fra fiskeri med skraberedskaber til opdræt i muslingebrug eller

på kulturbanker på havbunden. Der er et ønske om udvikling af blåmuslingefiskeri

i nye områder, hvilket kræver udarbejdelse af blandt andet bestandsvurderinger.

Regeringen vil:



Arbejde for at sikre grundlag for at vurdere muligheden for udvikling af

fiskeri efter blåmuslinger i nye områder.

2.4 Udvikling af fiskerier efter nye arter

Et øget råvaregrundlag i dansk fiskeri kan også ligge i udvikling af fiskeri efter nye

arter, der kan være en ny indtjeningskilde for dansk fiskeri. Der er en stigende

interesse for udvikling af fiskerier efter nye arter

–

både arter som for nylig er

kommet til danske farvande og betragtes som invasive, men også arter som man

ikke tidligere har set som en mulig indtjeningskilde.

Nye arter er fx knivmuslinger samt de invasive arter stillehavsøsters og

sortmundet kutling. Også i forhold til afsætningsmulighederne er udviklingen af

fiskerier efter nye arter interessant. For så vidt angår eksportmarkederne, er

eksempelvis Kina et interessant marked, hvor interessen for søpølser, søpindsvin

og søstjerner som delikatessespise, er stor. Udvikling af fiskerier efter nye arter

kan også have relevans i forhold til produktion af fiskemel til brug i foder til svin

og fjerkræ. Ligesom fiskeri efter eksempelvis søstjerner kan gavne

muslingefiskeriet, da en del af muslingerne ellers ville være blevet ædt af

søstjerner.

Regeringen vil



Arbejde for at der tilvejebringes viden om bestandenes udbredelse og

anvendelsesmuligheder med fokus på 2-3 arter, der udvælges i

samarbejde med fiskerierhvervet.



Udarbejde nødvendige regelsæt for fiskerier efter nye arter.

2.5 Råstofindvinding på havet og fiskeri

Der er brug for råstoffer som sand, grus og ral til det danske samfund. Derfor sker

der råstofindvinding både på land og hav. Råstofindvinding på havet har en

direkte påvirkning på miljøet og af havbunden i det område, hvor der sker

råstofindvinding og dermed også på fiskeriet.

Regeringen vil:



Fortsat sikre balance mellem råstofindvinding og havmiljøet, herunder

fisk og fiskerierhvervet. Dette sker ved at optimere vurderingen og

inddragelsen af fiskeriinteresser i de berørte områder ved behandling af

råstofindvindingsansøgninger.



Undersøge miljøeffekterne

–

og dermed også konsekvenserne for fisk og

fiskerierhverv

–

ved anvendelse af henholdsvis stiksugning og

slæbesugning ved indvinding af marine råstoffer.



2.6 Marin beskyttelse på havet under hensyntagen til fiskeriet

Danmark er via havstrategiloven forpligtet til at sikre god miljøtilstand i havene i

2020. Endvidere er Danmark i henhold til habitatbekendtgørelsen forpligtiget til

at sikre en gunstig bevaringsstatus for udpegede naturtyper i Natura 2000-

områder på havet. Regeringens fokus er på, at der sikres en korrekt balance

mellem miljø- og naturindsatser og erhvervsaktiviteter, så der ved udformning af

beskyttelsen også tages højde for erhvervets mulighed for benyttelse.

Regeringen vil:



Arbejde for god miljøtilstand i havet i 2020 og dermed sikre et godt

grundlag for sunde fiskebestande og derigennem grundlaget for fiskeri,

ved at vedtage indsatsprogram i medfør af havstrategiloven (EU’s

havstrategidirektiv).



Arbejde for at opnå gunstig bevaringsstatus i henhold til

habitatbekendtgørelsen.



Fortsat have fokus på, at fremtidige beskyttelser og indsatser sikrer den

fornødne beskyttelse og ikke pålægger fiskerierhvervet unødige

restriktioner.

3. Primært fiskeri

Gode vækst- og rammevilkår er grundlæggende for, at fiskerierhvervet kan

fastholdes og udvikles. I mange områder af Danmark har fiskeriet stor betydning

både økonomisk og socialt. Det gælder ikke mindst i forhold til en række

følgeindustrier fra fiskemelsfabrikker til lokale turismemiljøer. Derfor skal

erhvervet sikres gode rammebetingelser, både hvad angår national regulering og

EU-regulering.

Rammebetingelserne skal medvirke til, at fiskeflåden også fremover består af både

små og store fartøjer, og at unge mennesker får lyst til og mulighed for en fremtid i

erhvervet.

EU’s

fiskeripolitik og regulering er gennem årene blevet tiltagende kompleks og

detaljeret. Med reformen af EU’s

fælles fiskeripolitik fra 2012 er bestræbelserne

dog, at reglerne skal være enklere og aftales decentralt i regionale fora. Danmark

vil i de kommende år arbejde aktivt og målrettet for en mere forenklet og

effektbaseret EU-regulering.

Det er regeringens ønske, at EU’s fælles fiskeripolitik bliver en løftestang for dansk

fiskeri og ikke en klods om benet. Derfor skal Danmark fortsat arbejde aktivt i EU

for at påvirke og få indflydelse på de regler, der efterfølgende skal indarbejdes i

reguleringen af fiskeriet herhjemme.

3.1 Regelforenkling på fiskeriområdet

For at skabe vækst i fiskerierhvervet er det en forudsætning, at fiskeriet ikke

hæmmes af unødige nationale regler. Derfor blev der i september 2015 nedsat en

ad hoc-arbejdsgruppe om overimplementering og regelforenkling i regi af

NaturErhvervstyrelsen og med deltagelse af erhvervet. Arbejdet har foregået i tæt

dialog og i en åben, konstruktiv og gennemsigtig proces med primærerhvervet.

Regeringen vil:



Med afsæt i de konklusioner og anbefalinger fra regelgennemgangen på

fiskeriområdet sikre, at de nødvendige tilpasninger indarbejdes i

bekendtgørelser og kommende lovgivning. Blandt de regler som nu

afskaffes er:

- Afskaffelse af weekendforbud for trawlfiskeri i område 22

(Bælthavet, del af den vestlige Østersø).

- Afskaffelse af forbud mod notfiskeri i Kattegat og Østersøen.

- Fjernelse af krav om at visse tilladelser skal opbevares om bord.

- Frem mod årsskiftet vil der blive indført yderligere

regelforenklinger

3.2 Styrkelse af investeringer i erhvervet

Fiskeriet er en hjørnesten i den danske fødevareklynge og bidrager med vækst og

beskæftigelse - ikke mindst i landdistrikterne. For at bevare den danske

styrkeposition på fiskeriet skal der investeres, så fiskerierhvervet hele tiden

udvikler sig. Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet (EHFF) er den væsentligste

kilde til finansiering af aktiviteterne i fiskerisektoren. Der er indgået politisk aftale

om programmet frem til og med 2017.

Regeringen vil:



I efteråret 2016 sætte gang i de forberedende drøftelser om den sidste

del af programperioden fra 2018-2020.



Afsætte mindst 7 mio. kr. ekstra til fartøjsordningen i 2017, som

kommer udover den ”top-up” på 18 mio. kr., som allerede er meldt ud

for 2016.

3.3

Evaluering af EU’s kontrolforordning

Hvis der skal sikres optimale rammevilkår på fiskeriområdet, er det ikke nok med

en gennemgang af de nationale regler. EU-Kommissionen har iværksat en

evaluering af EU’s kontrolforordning, som nu har

været i kraft i fem år.

Evalueringen er skudt i gang med en offentlig høring, hvor Miljø- og

Fødevareministeriet har afgivet høringssvar.

Regeringen vil:



Som led i regeringens fokus på regelforenkling og i dialog med

erhvervet identificere forenklingstiltag, der kan gennemføres uden at

kompromittere en effektiv håndhævelse og kontrol. Regeringen vil

promovere disse i evalueringsprocessen af EU’s kontrolforordning.

3.4

Udarbejdelse af nye tekniske regler i EU’s fælles fiskeripolitik

Reformen af den fælles fiskeripolitik har skabt et behov for tilpasning af de

tekniske bevarelsesforanstaltninger. Først og fremmest ændringen af

forvaltningssystemet fra landingskvoter til et fangstkvotesystem med

discardforbud forudsætter en nytænkning og forenkling af tekniske regler for

fiskeriet.

Regeringen vil:



Igangsætte et strategisk arbejde på teknisk niveau fokuseret på

arbejdet med de nye tekniske regler.



Inddrage fiskerierhvervet i det strategiske arbejde via relevante fora.



Arbejde for at det på pelagiske fartøjer i relevant omfang tillades at

sortere fangster om bord.

3.5 Udarbejdelse af flerårige forvaltningsplaner

Den reformerede fiskeripolitik lægger op til et skifte væk fra tidligere tiders meget

kortsigtede fokus i fiskeriforvaltningen frem mod et mere langsigtet fokus.

Et vigtigt element heri er vedtagelse af flerårige forvaltningsplaner for de

forskellige farvandsområder. En flerårig forvaltningsplan for Østersøen er trådt i

kraft, hvorefter udarbejdelsen af en flerårig forvaltningsplan for Nordsøen kan

påbegyndes.

Regeringen vil:



Gennemføre grundig konsultation med interessenterne på området i

forbindelse med udarbejdelsen af dansk position og indspil til arbejdet

i EU med de flerårige forvaltningsplaner.

3.6 Balanceret model for kontrol af discardforbuddet

Udsmid af fisk har igennem årtier været et problem i fiskeriet, og da overlevelse

ved udsmid er ganske ringe for de fleste arter, har dette medført, at store mængder

af gode spisefisk er blevet smidt døde tilbage i havet. Indtil indførelsen af

discardforbuddet har det generelt ikke været tilladt for fiskeren at lande arter, som

denne ikke havde kvote til. Med indførelsen af discardforbuddet er det blevet

endnu vigtigere, at danske og udenlandske fiskere er underlagt sammenlignelige

forhold, når det kommer til elementer som kontrol og overvågning.

Regeringen vil:



Sikre en balanceret kontrol af discardforbuddet og på EU-plan arbejde

for forenklinger af reglerne, så der sikres et ”level-playing-field” i

fiskeriet.

3.7 Forsøg med fleksibelt redskabsvalg

Regeringen ønsker at erhvervet sættes fri til at drive det erhverv, de bedst ved,

hvordan skal drives. Indførelsen af discardforbud giver nye rammebetingelser for

fiskernes tilrettelæggelse af fiskeriet og planlægning af hvor, hvornår og hvordan,

det bedst kan betale sig at fiske. Det gælder ikke mindst i forhold til de individuelt

tilgængelige kvoter og kravet om at alle fangster af arter, der er omfattet af

discardforbuddet, skal tages med i land.

Regeringen vil:



Etablere en forsøgsordning, hvor fiskerne tilbydes frit redskabsvalg,

imod at de fisker fuldt dokumenteret.

3.8 Ophævelse af brislingekassen

Brislingekassen forhindrer danske fiskere i at tilrettelægge et optimalt fiskeri.

”Kassen” fremgår af en EU-forordning

om tekniske bevarelsesforanstaltninger og

indeholder forbud mod fiskeri efter brisling i perioden 1. juli til den 31. oktober i

”kassen”

med henblik på at beskytte ungsild. Nye undersøgelser viser dog, at der

ikke har været noget bevis for en højere andel af sild i fangster taget inden for

kassen sammenholdt med stikprøver uden for kassen.

Regeringen vil:



I EU-regi arbejde for, at brislingekassen ophæves hurtigst muligt. En

ophævelse forventes at være realistisk med virkning fra 2017.

3.9 Tilpasning af reglerne for koncentration



Det skal sikres, at fiskekvoterne ikke centreres på for få hænder i fiskeriet.

Derfor har Miljø- og Fødevareministeriet gennemgået reglerne i relation

til kvotekoncentration med henblik på at undersøge, om der er behov for

tilpasninger. Gennemgangen af reglerne har vist, at det eksisterende

regelsæt generelt er velfungerende. Regeringen ønsker dog at foretage

enkelte tilpasninger til de nuværende regler, og har indført

koncentrationsregler for samtlige FKA-arter.

Regeringen vil:



Indføre en regel om, at der i erhvervsfiskerselskaber fastsættes krav om

oplysning om ejerkredsen for den sidste tredjedel af selskabet.

3.10 Generationsskifteordning i fiskeriet

Generationsskifte i dansk fiskeri er i dag forbundet med betydelige

finansieringsbehov, hvor især mindre fartøjer har udfordringer, når en ny

generation skal overtage fiskeriet. Det stiller store økonomiske krav til unge

fiskere, der ønsker at starte fiskeri fra eget fartøj.

Regeringen vil:



Afsætte 10 mio. kr. til en generationsskifteordning med tilskud til

førstegangsetablering for yngre fiskere. Modellen skal oprettes efter

regler fastlagt i den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF). Hvis

ordningen bliver benyttet, kan man overveje en mere permanent

ordning efter 2018.



Udvide den eksisterende ekstratildeling af kvoter til nyetablerede

fiskere (lånefiskordning).



Vurdere muligheden for at etablere et system, der understøtter

overførsel af ledig flådekapacitet til yngre fiskere.

3.11 Kystnært fiskeri - fremtidens kystfiskerordning

Dansk fiskeri er segmenteret. Hovedparten af erhvervets indtjening ligger i Vest-

og Nordjylland, mens det kystnære fiskeri i det øvrige land er presset. Der er en

klar sammenhæng mellem fiskeriet og livet i de små havne, og fiskeriaktiviteten i

de mindre havne har stor betydning for beskæftigelse i lokalsamfundene, herunder

i forhold til at tiltrække turismen. Samtidig er det kystnære fiskeri omkring blandt

andet Bornholm udfordret af gråsæler, der gør skade på fiskernes fangst og

fangstredskaber. Derfor har Miljø- og Fødevareministeriet indført en

forsøgsordning for regulering af sæler ved Bornholm. Som led i forsøgsordningen

oprettes i samarbejde med Danmarks Jægerforbund et lokalt ”sæljægerkorps” med

frivillige jægere, der kan hjælpe med at skyde sælerne.

En lignende udfordring for fiskeriet er skarven, som spiser en betydelig del af

fiskeynglen. Miljø- og Fødevareministeriets Skarvforvaltningsplan har med

virkning fra 1. juli 2016 øget adgangen til regulering af skarv. De nærmere regler er

fastsat i vildtskadebekendtgørelsen.

Regeringen vil:



I forbindelse med evaluering af kystfiskerordningen videreføre den

eksisterende ordning som en treårig ordning og udvide den med

følgende elementer:



Tilføre ekstra fisk til kystfiskersegmentet



Fordele de ekstra fisk på baggrund af en flidspulje, hvor de fartøjer der

udnytter og opfisker deres kvoter, bliver belønnet med ekstra kvote.



Øge kravet til udnyttelsesgraden af de årsmængder, der ligger til grund

for tildelingerne i ordningen.

3.12 Forvaltning af industrifiskeriet med særlig fokus på bifangster af

sild

Der er udfordringer med store bifangster af sild i industrifiskeriet. Dels er det

vigtigt at undgå, at for store bifangster af sild hos en enkelt fisker ikke lukker

fiskeriet for andre fiskere, og dels er det vigtigt at skåne silden i industrifiskeriet af

hensyn til konsumfiskeriet efter sild. Derfor skal det sikres, at den model der

anvendes til forvaltning af industrifiskeriet - herunder bifangster af sild, bedst

muligt tilgodeser en langsigtet bæredygtig forvaltning af målarter såvel som

bifangster, en økonomisk optimal udnyttelse af de danske industrikvoter, en

tilstrækkeligt fleksibel model, der kan reagere på udviklingen i EU-politikken, en

model der skaber incitamenter til den enkelte fisker til at fiske lønsomt, samt en

model der tager hensyn til farvandsspecifikke forhold.

4. Afsætning

Der skal ses nærmere på, hvordan fiskerne kan komme til at tjene flere penge på

deres fisk, og hvordan de kan få dem afsat og eksporteret. Erhvervet skal styrkes

gennem nye afsætningsformer og markedsdrevet innovation.

Regeringen ønsker, at fiskerierhvervet skal tage aktivt del i arbejdet med at styrke

uddannelser i hele fødevarekæden og på den måde hjælpe til med at løfte

fødevareklyngens image og rekrutteringsindsats.

Samtidig vil regeringen med en ny eksportstrategi for miljø- og fødevareområdet

sikre, at Danmark fortsat vil være blandt de store importører og eksportører af

fiskeprodukter på det globale marked, og at der dermed også fremover sikres

stabile forsyninger af råvarer fra tredjelande til den betydningsfulde danske

fiskeforarbejdningsindustri.

4.1 Fiskeriet i den fælles fødevarefortælling

Danske fødevarevirksomheder mangler en fælles markedsføringsplatform, der kan

styrke sektorens omdømme, skabe arbejdspladser og tiltrække de nødvendige

kompetencer til sektorens videreudvikling. Det gælder også fiskerisektoren. Med

afsæt i Aftale om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 mellem den daværende

SR-regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative har en

samlet dansk fødevareklynge arbejdet med at udvikle en fælles fødevarefortælling.

Regeringen vil:



Med udgangspunkt i den fælles fødevarefortælling oprette et

markedsføringskonsortium, der kan omsætte den fælles

fødevarefortælling til markedsføring og forretning. Konsortiet skal

bidrage til, at Danmark fastholder sin internationale konkurrenceevne

på fødevareområdet. Konsortiet oprettes som et offentligt/privat-

partnerskab for hele fødevareklyngen - herunder fiskerisektoren, og

konsortiet kan bidrage til, at virksomheder bedre udnytter deres

eksportpotentiale.

4.2 Styrket eksportindsats

Eksport og afsætning er en vigtig forudsætning for et økonomisk bæredygtigt og

rentabelt fiskeri og forarbejdningsindustri i Danmark. Danmark er i forvejen

blandt de store importører og eksportører af fiskeprodukter på det globale marked,

og denne position skal styrkes og udbygges, hvis Danmark fortsat skal være med i

konkurrencen.

Regeringen vil:



Udarbejde en ny samlet eksportstrategi for Miljø- og

Fødevareministeriet, herunder for eksport fra fiskerierhvervet.

4.3 Salg fra fartøj til opkøber uden om fiskeriauktion

Det er vigtigt, at der sikres så direkte afsætningskanaler som muligt, så fiskeren

kan få mest muligt ud af sin fangst. Som udgangspunkt skal alle fiskevarer, som

skal udbydes på en offentlig fiskeauktion, være opstillet i auktionshallen. Her kan

potentielle købere besigtige varerne inden auktionen, og der er mulighed for at

foretage kontrol. Efter ønske fra fiskerierhvervet har NaturErhvervstyrelsen givet

tilladelse til en 3-årig forsøgsordning, hvor søpakket fisk (sorteret, vejet og

kassesat) kan bortauktioneres via elektronisk auktion, mens den endnu befinder

sig ombord på fartøjet.

Regeringen vil:



Gøre forsøgsordningen om salg fra fartøj uden om fiskeauktion direkte

til opkøber til en permanent mulighed.

til ejerforholdet for den sidste tredjedel af selskabet. NaturErhvervstyrelsen modtager ejerbog i

forbindelse med godkendelse af selskaberne som erhvervsfiskerselskaber og ved ændring af

ejerkredsen i selskaberne. Styrelsen har på den måde kendskab til, hvem der står bag den sidste

tredjedel. Hvis det er et selskab, der ejer den sidste tredjedel, har styrelsen dog ikke nødvendigvis

kendskab til personkredsen for denne del. Med henblik på at sikre at der ikke er fiskere, der på denne

måde kan få adgang til yderligere kvoteandele, selvom de har nået koncentrationsloftet, er det

besluttet at indføre krav om oplysning om personkredsen for den sidste tredjedel af et

erhvervsfiskerselskab.

Herved vil der blive større gennemsigtighed i selskaberne. Det vil således ikke være muligt via ejerskab

i den sidste tredjedel i et erhvervsfiskerselskab at få adgang til større kvoteandele, end det er tilladt

efter koncentrationsreglerne.

Indførelse af ovennævnte regler om oplysninger om ejere bagud i systemet kræver en ændring af

fiskeriloven.

Det kan i øvrigt oplyses, at for selskaber, der ejer andre erhvervsfiskerselskaber, er kravet, at de skal

være 100 pct. ejet af erhvervsfiskere med A-status.

Bilag vedr. maksimale satser for ejerandele og kvoteandele

I oversigten nedenfor vedrører ejerandele den maksimale grænse for, hvor meget af den enkelte kvote en person

kan eje. Kvoteandele vedrører den maksimale grænse for, hvor meget af den enkelte kvote et fartøj kan disponere

over. Satserne for dybvandsrejer i Nordsøen (EU-farvande), dybvandsrejer i Nordsøen (norsk zone), kulmule i

Nordsøen (EU-farvande), pighvar og slethvar i Nordsøen (EU-farvande) og laks i Østersøen og Bælterne (EU-

farvande) blev indført med virkning fra 1. juli 2016.

FKA-kvoter

Torsk i Nordsøen

Torsk i Skagerrak

Torsk i Kattegat

Torsk i Østersøen område 25-32

Torsk i Østersøen område 22-24

Rødspætter i Nordsøen

Rødspætter i Skagerrak

Rødspætter i Kattegat

Rødspætter i Østersøen

Mørksej i alle farvande

Kuller i Nordsøen

Kuller i Skagerrak og Kattegat

Jomfruhummer i Skagerrak, Kattegat og Østersøen

Jomfruhummer i Nordsøen (EU-farvande)

Jomfruhummer i Nordsøen (norsk zone)

Havtaske i Nordsøen (norsk zone)

Tunge i Nordsøen

Tunge i Skagerrak, Kattegat og Østersøen

Dybvandsrejer i Skagerrak, Kattegat og Bælterne

Dybvandsrejer i Nordsøen (EU-farvande)

Dybvandsrejer i Nordsøen (norsk zone)

Kulmule i Nordsøen (EU-farvande)

Pighvar og slethvar i Nordsøen (EU-farvande)

Laks i Østersøen og Bælterne (EU-farvande)

Ejerandele

10 %

7,5 %

10 %

Kvoteandele

10 %

7,5 %

10 %

IOK-kvoter

Sild i Østersøen område 22-24

Sild i Østersøen område 25-32

Brisling i Østersøen

Brisling i Skagerrak og Kattegat

Brisling i Nordsøen

Tobis i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Ejerandele

15 %

10 %

Kvoteandele

15 %

10 %