-- AKT 2603917 -- BILAG 1 -- [ Bilag 22 - Udleveringsnotits vedr begrænsning af råderet over kvoteandele ] --
NOTAT
Fiskerikontrol
J.nr. 16-7131-000009
Ref. alan
Den 4. november 2016
Udleveringsnotits vedr. begrænsning af råderet over
kvoteandele
Problemstilling
Der har været forlydender om, at der er personer, som gennem aftaler med andre fiskere, reelt råder
over flere kvoter, end de kan eje efter kvotekoncentrationsreglerne, og som på den måde omgår
intentionen med koncentrationsreglerne. Det er derfor foreslået, at der indføres regler for, hvor mange
kvoteandele en person kan have
”bestemmende
indflydelse” over. Samtidig foreslås, at der indføres
krav om en form for tro og love erklæring, hvor fiskere skal skrive under på, at de ikke har
bestemmende indflydelse over kvoteandele ud over koncentrationsloftet.
Baggrund
Kvotekoncentrationsreglerne er knyttet til ejerskab af kvoterne og indeholder ingen begrænsninger
for, hvor store kvoteandele en enkelt person reelt kan råde over i form af både eje og leje. Det er blevet
anført, at der i fiskeriet er indgået visse aftaler om, at en anden fisker, f.eks. som betingelse for
kaution, får ret til at råde over en anden fiskers kvoteandele. Det handler efter sigende om personer,
som selv har nået koncentrationsloftet, og som derfor ikke kan eje flere kvoteandele. Gennem sådanne
aftaler skulle de pågældende fiskere få råderet/ bestemmelse over kvoteandele ud over
koncentrationsloftet.
Det kan derfor overvejes at fastsætte regler om, at man ikke må have råderet over flere kvoter, end
man kan eje efter kvotekoncentrationsreglerne. Med råderet forstås ret til at træffe bestemmelse om
udleje af årsmængderne, herunder hvem årsmængder udlejes til, hvornår skal de udlejes og videresalg
af kvoteandelene.
Samtidig kan der fastsættes regler om, at fiskere, som har nået koncentrationsloftet eller er inden for
en nærmere defineret afstand til loftet, en gang om året skal indsende en erklæring, hvor de på tro og
love erklærer, at de ikke bestemmer/har råderet over kvoteandele ud over koncentrationsloftet. Hvis
NaturErhvervstyrelsen i forbindelse med en større handel med kvoteandele har en formodning om, at
der kan være fiskere involveret, som gennem en aftale har fået rådighed over flere kvoteandele, end de
kan eje efter koncentrationsreglerne, skal styrelsen desuden kunne anmode de pågældende om at
indsende den nævnte tro og love erklæring.
Regler om begrænsning af råderet over kvoteandele samt tro og love erklæring indeholder væsentlige
udfordringer, først og fremmest af bevismæssig karakter. Derfor foreslås det endvidere, at
bestemmelsen om tro og love erklæring evalueres efter 3 år.
Herudover kan det ikke afvises, at forslaget i visse tilfælde kan gøre det vanskeligere for yngre fiskere,
som ønsker at etablere sig, at skaffe den nødvendige kapital, idet de kan have vanskeligere ved f.eks. at
få andre fiskere til at kautionere og således få de nødvendige lån.
NaturErhvervstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780
København V
Tlf. 33 95 80 00