MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 583: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 23/3-17 om indholdet af nitrat i grundvandet m.m., jf. MOF alm. del - samrådsspørgsmål AM og AN, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

Tale ved samråd om nitrat i grundvand og

indberetninger til EU-Kommissionen,

23. marts 2017

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af

samrådsspørgsmål AM og AN, stillet den 27.

januar 2017 af Ida Auken (RV), Simon Kollerup

(S), Maria Reumert Gjerding (EL), Trine Torp

(SF), Christian Poll (ALT).

Samrådsspørgsmål AM

Ministeren bedes redegøre for, hvordan

regeringen forholder sig til EU-Kommissionens

svar til MEP Jørn Dohmann (DF) vedrørende

indholdet af nitrat i grundvandet i Danmark, og

hvilke initiativer vil regeringen tage som følge af

EU-Kommissionens svar til MEP Jørn Dohrmann

(DF) og om ministeren ligesom Bæredygtigt

Landbrug mener, at ”alle de foranstaltninger (…),

der skulle bløde op på Landbrugspakkens

påståede negative påvirkning af miljøet” skal

trækkes tilbage, jf.

http://baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/2017/0

1/beviset-dansk-landbrug-reguleres-paa-falsk-

grundlag/

Samrådsspørgsmål AN

Bæredygtigt Landbrug har efter eget udsagn

gentagne gange gjort regeringen og ministeren

opmærksom på, at regeringen har indberettet

forkerte tal til EU. Ministeren bedes redegøre for

regeringens holdning hertil, hvilken betydning

det har fået for, hvilke oplysninger der er tilgået

EU-systemet herefter, jf.

http://baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/2017/0

1/beviset-dansk-landbrug-reguleres-paa-

falsk-grundlag/

Svar

Tak for spørgsmål AM og AN, som jeg nu vil

besvare samlet.

Jeg er overbevist om, at den tekniske

gennemgang her i udvalget i går allerede har

bidraget til at belyse grundvandets tilstand og

nitratindhold.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 583: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 23/3-17 om indholdet af nitrat i grundvandet m.m., jf. MOF alm. del - samrådsspørgsmål AM og AN, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Samrådstale

–

nitrat i grundvand & indberetninger til EU Kommissionen

Samrådstale

–

nitrat i grundvand & indberetninger til EU Kommissionen

Mit ministerium har ligeledes, under den

tekniske gennemgang givet et omfattende

overblik over de forskellige

indberetningsforpligtigelser til EU-

Kommissionen.

Som det blev klart ved den tekniske gennemgang

i går, er området komplekst, bl.a. fordi der er

flere direktiver i spil, men jeg gentager gerne de

mest centrale oplysninger, som relaterer sig

direkte til samrådsspørgsmålene.

Derfor vil jeg nu gerne redegøre for fakta og

initiativer i forbindelse med:

1. Kommisionens svar til MEP Jørn Dormann

2. Nye tiltag i form af følgegruppe og ekstern

analyse af overvågningen og indberetningerne

til EU

3. Konsekvenser og foranstaltninger i relation til

Fødevare og Landbrugspakken

4. De generelle indberetningskrav

5. Indberetninger til Kommissionen siden

sommeren 2016

[Kommissionens svar til MEP Jørn

Dohrmann og regeringens initiativer i

denne forbindelse]

En af de opgørelser som EU-Kommissionen i sit

svar til Jørn Dohrmann af 18. januar 2017

henviser til, omhandler grundvandsdata

indberettet under nitratdirektivet.

EU-Kommissionen skriver i svaret, at vores data

viser, at 20 pct. af

”grundvandet”

havde et

nitratindhold over 50 mg/l.

Faktum er, at det såkaldte GRUMO-netværk -

som blev grundigt beskrevet i går ved den

tekniske gennemgang - består af over 1.000

målepunkter rundt om i Danmark, hvorfra der

tages og analyseres grundvandsprøver. I

overensstemmelse med nitratdirektivets

overvågningsforpligtigelser bruges disse

GRUMO-data til afrapportering til EU-

Kommissionen hvert fjerde år.

TALEPAPIR

Samrådstale

–

nitrat i grundvand & indberetninger til EU Kommissionen

Samrådstale

–

nitrat i grundvand & indberetninger til EU Kommissionen

Tallene fra GRUMO-indtag viser, at vandet i 20

pct. af de målepunkter på et tidspunkt mellem

2008 og 2011 havde et nitratindhold på mere end

50 mg per liter. De tal er rigtige. Men det er ikke

det samme som, at alt vores grundvand har så

højt et indhold af nitrat.

Det fremgår af nitratdirektivets artikel 5, stk. 6, at

medlemsstaterne er forpligtet til at overvåge

nitratindholdet i grundvand på udvalgte

målesteder. De målesteder, skal gøre det muligt

at fastslå omfanget af nitratforurening, som

stammer fra landbrugsvirksomhed.

Kommissionen henviser IKKE til tilstanden i alt

dansk grundvand, men kun til de

grundvandsindtag, der er målt på og

afrapporteret under nitratdirektivet. Det fremgår

af de opgørelser, som Kommissionen henviser til

i fodnote 5

–

men ikke af selve svarteksten.

Det har jeg netop i går fået bekræftet af

Kommissionen.

Kommissionen har i sit svar også bekræftet, at de

udvalgte målesteder under nitratdirektivet skal

målrettes nitratpåvirkningen fra landbruget. Dét

er netop den forpligtelse, som Danmark lever op

til.

Det gennemhuller naturligvis alle påstande om at

Kommissionen og Danmark ikke har den samme

forståelse af hvad der overvåges og indberettes

under nitratdirektivet.

Generelt bestræber vi os i ministeriet meget på at

bruge formuleringer, der både er præcise og

forståelige, selvom emnet er komplekst. Jeg ville

derfor have udtrykt mig mere præcist end

Kommissionen i denne sag.

Som konklusion kan jeg kun gentage, at svaret fra

Kommissionen til Jørn Dohrmann IKKE bygger

på en forkert indberetning.

Derudover vil jeg også benytte lejligheden til

endnu en gang at fremhæve, at den nye,

målrettede efterafgrødeordning IKKE bygger på

de tal, som Danmark indberetter til EU, men

TALEPAPIR

Samrådstale

–

nitrat i grundvand & indberetninger til EU Kommissionen

Samrådstale

–

nitrat i grundvand & indberetninger til EU Kommissionen

på nye, særskilte beregninger fra blandt andet

GEUS.

I forlængelse af dette er det helt centralt at

konstatere, at Kommissionens svar til Jørn

Dohrmann ikke i sig selv udløser et behov for

yderlige tiltag, der skal beskytte grundvandet i

højere grad, end vores regulering og

kompenserende indsatser lægger op til.

[Nye tiltag

–

følgegruppe og ekstern

analyse af overvågningen og

indberetningerne til EU]

Jeg vil dog påpege at diskussionen om

grundvandsindberetningerne ikke er ny. L&F har

rejst spørgsmål til vores grundvandsdata allerede

sidste sommer, og jeg har lyttet til L&F’s kritiske

men også konstruktive tilgang til sagen.

Det er vigtigt for mig, at der ikke opstår flere

misforståelser på området, og at alle

interessenter i Danmark oplever, at der er FULD

klarhed og åbenhed om, hvad Miljø- og

Fødevareministeriet indberetter - også til EU-

Kommissionen.

For at undgå tvivl i fremtiden, har jeg derfor

besluttet at igangsætte to nye tiltag.

For det første, besluttede jeg i starten af året, at

nedsætte en følgegruppe, hvor både erhvervet og

miljøorganisationerne får mulighed for at se,

hvilke grundvandsdata der indberettes og indgå i

en dialog herom før tallene indberettes til EU.

Arbejdet er i fuld gang, og der er allerede aftalt et

møde i næste uge.

For det andet, har jeg netop i denne uge besluttet,

at der skal gennemføres en ekstern analyse af

vores overvågning og indberetninger af

grundvandsdata til EU.

Den eksterne gennemgang vil, med nye øjne på

sagen, give en samlet analyse af hvordan

direktivkrav, overvågning og indberetning på

grundvandsområdet hænger sammen.

TALEPAPIR

Samrådstale

–

nitrat i grundvand & indberetninger til EU Kommissionen

Samrådstale

–

nitrat i grundvand & indberetninger til EU Kommissionen

På denne måde vil jeg sikre et fælles fagligt

udgangspunkt og sikre at der IKKE fremadrettet

skabes misforståelser om, hvad der

indrapporteres til EU.

Det er min klare forventning, at den åbne

inddragelse og samt den eksterne analyse vil

bidrage til at skabe klarhed om EU-

indberetningerne og til at sikre større faglighed i

den offentlige debat om indberettet data i

fremtiden.

[Konsekvenser for foranstaltninger i

Fødevare- og landbrugspakken]

Både aftaleparterne bag Fødevare- og

landbrugspakken og jeg er meget optagede af at

beskytte grundvandet og drikkevandet.

Fødevare- og landbrugspakken indeholder ikke

blot en lempelse af kvælstofnormen med

mertilførsel af kvælstof, men også flere indsatser,

der har til formål at kompensere for den

mertilførsel af kvælstof, som følger af de ændrede

normer.

Vores nye målrettede tiltag bidrager til at sikre, at

der ikke sker en forringelse af beskyttelsen af

vandmiljøet fremadrettet som følge af de

vækstskabende initiativer i Fødevare- og

landbrugspakken.

Derudover er det vigtigt at understrege, at

afrapporteringer i henhold til nitratdirektivet,

vandrammedirektivet og drikkevandsdirektivet er

bagudrettede. De præsenterer tilstanden og

udviklingen i de forskellige dele af det danske

vandmiljø i løbet af en vis periode, der allerede

ligger bag os.

Oplysninger i disse afrapporteringer giver fra

regeringens side ikke anledning til at trække

foranstaltninger i Fødevare- og landbrugspakken

tilbage.

TALEPAPIR

Samrådstale

–

nitrat i grundvand & indberetninger til EU Kommissionen

Samrådstale

–

nitrat i grundvand & indberetninger til EU Kommissionen

Tiltagene i Fødevare- og landbrugspakken er som

sagt ikke beregnet på baggrund af de

direktivpligtige indberetninger.

De er udelukkede igangsat for at afværge

tilbagegang i vandmiljøets tilstand sådan som

vandrammedirektivet tilsiger. Og de nuværende

tiltag for grundvand tager, som allerede nævnt,

udgangspunkt i nye beregninger gennemført af

GEUS.

Udover de tiltag, der er sat i værk for at sikre mod

tilbagegang på den korte bane, er det en del af

aftalen om Fødevare- og landbrugspakken, at der

skal iværksættes en målrettet regulering af

landbrugets kvælstofudledning. Den målrettede

regulering skal sikre fremgang i tilstanden i det

danske vandmiljø og sikre, at vi vores indsat er

fokuseret der hvor der er problemer. Udviklingen

er i fuld gang og reguleringen vil have effekt fra

2019.

[De generelle indberetningskrav og

–

kadencer]

I relation til overvågning og indberetning af data

gælder forskellige krav i de tre EU-direktiver, der

blandt andet beskytter grundvand. Derfor kan

oplysninger i de respektive afrapporteringer

således heller ikke sammenlignes direkte.

Alligevel bidrager de alle til redegørelse af

tilstanden af vores grundvand.

Hvis vi begynder med

drikkevandsdirektivet,

så vedrører de data, der indberettes til EU

herunder, kun kvaliteten af drikkevand, som det

sendes ud i ledningsnettet - og IKKE kvaliteten af

det grundvand, der indvindes til drikkevand. De

indrapporterede data er repræsentative for

drikkevandskvaliteten fra de store almene

vandforsyninger.

I relation til

nitratdirektivet

efterlever vi to

forskellige afrapporteringsforpligtigelser:

For det første indberettes indhold af nitrat i

dansk grundvand hindrørende fra

landbrugsvirksomhed i forbindelse med den

TALEPAPIR

Samrådstale

–

nitrat i grundvand & indberetninger til EU Kommissionen

Samrådstale

–

nitrat i grundvand & indberetninger til EU Kommissionen

såkaldte 4-årlige artikel 10-rapport. Artikel 10-

rapporten er alene baseret på data fra GRUMO-

boringer i overensstemmelse med

nitratdirektivets krav til overvågning.

For det andet forpligter vores undtagelse fra

nitratdirektivet os til årligt at afrapportere

grundvandsdata fra LOOP-boringer til EU-

Kommissionen, hvor landbrugspåvirkning af

vandmiljøet undersøges i særlig detaljeret grad.

Og så er der forholdene omkring

vandrammedirektivet.

Her er

dataafrapportering koblet til offentliggørelsen af

nye vandområdeplaner

–

det vil sige som

udgangspunkt hvert sjette år.

Til afrapporteringen af de gældende

vandområdeplaner er der anvendt alle relevante

datatyper i JUPITER-grundvandsdatabasen

–

det

vil sige data fra GRUMO-boringer, LOOP-

boringer, indvindingsboringer,

grundvandskortlægningsboringer samt andre

boringer.

Jeg vil gerne fremhæve, at

grundvandsforekomsternes tilstandsvurderinger i

vandområdeplanerne ikke fremgår af den danske

årlige grundvandsovervågningsrapport, idet der

kun opereres med grundvand på

forekomstniveau under vandrammedirektivet.

Dette umuliggør en direkte sammenligning af

data i grundvandsovervågningsrapporten med

vandområdeplanerne.

[Forløbet med EU-Kommissionen siden

sommeren 2016]

Igennem vores forskellige afrapporteringer og

yderligere kommunikation er EU-Kommissionen

altid informeret om tilstanden målt i de

pågældende overvågningsprogrammer efter de

forskellige direktiver. Og det er mit indtryk, at

Kommissionen generelt set er tilfreds med

kvaliteten af det datamateriale, vi leverer.

Med henblik på at efterleve direktivkravene har

EU-Kommissionen siden sidste sommer

TALEPAPIR

Samrådstale

–

nitrat i grundvand & indberetninger til EU Kommissionen

Samrådstale

–

nitrat i grundvand & indberetninger til EU Kommissionen

modtaget en række dokumenter fra styrelserne

under mit ministerium.

Allerede den 27. juni 2016 indrapporterede

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, som nu

er blevet en del af den nye Miljøstyrelse,

vandområdeplanerne for 2015-2021 til

Kommissionen, herunder også nye

tilstandsvurderinger af grundvand.

Primo august blev der derudover sendt et

uddybende brev til EU-Kommissionen om den

kemiske tilstandsvurdering for så vidt angår

nitrat i grundvandsforekomster. Formålet med

brevet var at fjerne enhver tvivl i

landbrugserhvervet om, at Kommissionen ikke

skulle have modtaget de nye tilstandsvurderinger

i vandområdeplanerne.

I relation til nitratdirektivet har Miljøstyrelsen i

september 2016 sendt den seneste artikel 10-

afrapportering til EU-Kommissionen, hvor der

bl.a. redegøres for data fra GRUMO-indtagene.

Der præsenteres primært den gennemsnitlige og

maksimale nitratkoncentration i GRUMO-

indtagene for perioden 2012-15 og udviklingen af

denne siden den forrige 4-årlige

afrapporteringsperiode (2008-2011).

Som påkrævet i forbindelse med bestemmelser i

den danske undtagelse fra nitratdirektivet, har

Miljøstyrelsen i januar 2017 derudover sendt den

seneste danske rapport til EU-Kommissionen.

[Afrunding]

Det var en gennemgang af nogle af de helt

centrale oplysninger i den her sag.

Kravene til landbruget skal altid være så fagligt

underbygget som muligt, og alle vores forskellige

overvågningsindsatser skal ikke kun give os et

dækkende billede af, hvordan det står til med

vores grundvand, men også vise hvordan vores

indsatser virker.

TALEPAPIR

Samrådstale

–

nitrat i grundvand & indberetninger til EU Kommissionen

Samrådstale

–

nitrat i grundvand & indberetninger til EU Kommissionen

Og afslutningsvist vil jeg endnu en gang sige det

helt tydeligt: Ingen har interesse i, at der skulle

være indberettet forkerte tal til EU. Slet ikke jeg.

Jeg ønsker, at der skal være fuld åbenhed om de

tal, mit ministerium indberetter til EU. Og hvis

jeg som minister på et tidspunkt skulle blive

bekendt med en fejl, vil jeg ikke sidde den

overhørig.

Jeg håber, at de igangsatte tiltag fremadrettet vil

skabe en fælles forståelse og give fuld klarhed for

alle når det kommer til overvågning og

indberetning på grundvandsområdet

Tak for ordet.