MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/3-17 fra Grundejerforeningen Sunddraget om oversvømmelses problematikken i Linfjorden, jf. MOF alm. del - bilag 351, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord

Teknisk resumé

September 2012

Højbovej 1 • DK 7620 Lemvig

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/3-17 fra Grundejerforeningen Sunddraget om oversvømmelses problematikken i Linfjorden, jf. MOF alm. del - bilag 351, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/3-17 fra Grundejerforeningen Sunddraget om oversvømmelses problematikken i Linfjorden, jf. MOF alm. del - bilag 351, til miljø- og fødevareministeren

Indholdsfortegnelse

1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Resumé og konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Thyborøn Kanal fra 1868 til nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

2 Udfordringerne i Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Udviklingen i stormﬂodsvandstandene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Andre betydende udfordringer i og omkring Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

3 Mulige fremtidige strategier for håndtering af udviklingen i kanalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11

Strategi 1: Fortsættelse af hidtidig udvikling af Thyborøn Kanal - udbygning af kystbeskyttelsen i Limfjorden –

0-alternativ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12

Strategi 2: Begrænsning af indstrømningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13

Udbygning af høfde 58/59 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Udbygning af høfde 63, så kanalen indsnævres mellem høfde 63 og 68 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Forlængelse af høfder på sydenden af Agger Tange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Fremrykning af havneindsejlingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Barriere på fjordgrundene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Dæmning med skibsfartssluse inkl. forlængelse af høfde 58/59 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Højvandsbarriere - Lukning af kanalen under stormﬂoder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

4 Økonomiske betragtninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Indhold

Indledning

Resumé og konklusion

Kystdirektoratet har i perioden 2009 til 2012 gennemført en under-

søgelse af udviklingen af Thyborøn Kanal og dennes betydning for

stormﬂodsvandstandene i den vestlige del af Limfjorden. Resultatet

er rapporteret i tre rapporter; en der gennemgår den historiske

udvikling af kanalen, en som omhandler undersøgelse af storm-

ﬂoder i den vestlige Limfjord samt en teknisk samlerapport, hvori

der udover stormﬂodsvandstandene er analyseret en række andre

udfordringer i Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjord. Undersø-

gelsen omfatter analyse af 7 løsningsmodeller for de analyserede

udfordringer og et 0-alternativ, hvori det antages, at håndteringen

af kanalen og den vestlige Limfjord fortsættes som i dag.

I undersøgelsen er den vestlige Limfjord deﬁneret som området fra

Thyborøn Kanal og indtil Aggersund lige nordøst for Løgstør, se

ﬁgur 1.

Analyserne viser, at den hidtidige morfologiske

udvikling af

Thyborøn Kanal og havspejlsstigningen har medført en stigning i

stormﬂodsvandstandene på 35 cm i de seneste 50 år og vil medføre

en yderligere 59 cm stigning i stormﬂodsvandstandene over de

næste 50 år. Som et led i undersøgelsen er der endvidere udarbejdet

en ny højvandsstatistik

De øgede stormﬂodsvandstande er ikke den eneste udfordring eller

konsekvens af Thyborøn Kanals ændrede morfologi. Oprensnings-

mængderne er i de seneste år steget og bølgeuro i Thyborøn Havn

har betydet, at staten har stigende omkostninger i forbindelse med,

at en såkaldt sandpude

ved havnen kontinuerligt skal fjernes. I

fremtiden vil behovet for sand til kystfodring på Limfjordstangerne

stige som følge af klimaændringerne, hvilket også vil medføre

øgede omkostninger. De aﬂedte konsekvenser af fjernelse af

sandpuden og en eventuel uddybning af Thyborøn Kanal betyder, at

stormﬂodsvandstandene øges yderligere.

De ovenstående forhold er analyseret, og der er foretaget en

analyse af, hvilke løsninger i og omkring Thyborøn Kanal, der bedst

tager hånd om udfordringerne.

Undersøgelsen konkluderer, at der kan spares fremtidige bevillinger

i forhold til 0-alternativet, hvis der vælges en løsning, hvor høfde

58/59

forlænges, så der ikke sker en stigning i stormﬂodsvandstan-

dene frem til år 2060 i kanalen og i den vestlige Limfjord.

På grundlag af målte ekstremer

På grundlag af modelberegnede ekstremer

Bygholm Vejle

Tofthuse

Thisted

Løgstør

Vilsund

Trend

Vestervig

Nees Sund

Hvalpsund

Thyborøn Havn

Draget

Vadum

Virksund

Oddesund

Lemvig

Struer

10 km

Nykøbing Mors

Skive

Landting Mark

Figur 1: Thyborøn kanal og den vestlige Limfjord. De orange punkter

viser, hvor der er modelleret en højvandsstatistik, og stationer med x

viser, hvor der er udarbejdet reviderede højvandsstatistikker.

Morfologi er ændringer i formen (bund og sider).

Højvandsstatistik er en statistik, der viser hvor ofte en given vandstand forekommer eller overskrides. F.eks. vil en 50 års middeltidsvandstand på 2 meter betyde, at der statistisk

set over en længere periode vil forekomme en stormﬂodsvandstand på 2 meter eller derover hvert 50. år. Statistikken er trendfri, hvilket betyder, at den er renset for tidslige

udviklinger så som havspejlsstigninger. Dette medfører, at en trendfri stormﬂodsvandstand for 50 år siden kan sammenlignes direkte med en trendfri stormﬂodsvandstand i dag.

Sandpuden er en sandbanke, der vokser op mellem høfde 63 og 65 på Harboøre Tange, se ﬁgur 5.

Udbygning af høfde 58 eller 59. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til hvilken høfde, der udbygges.

Kapitel 1

Baggrund

Baggrunden for undersøgelsen skal ﬁndes i de mange forhold, der

påvirker Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjords morfologiske

udvikling, herunder også de historiske beslutninger. De mest

betydende begrundelser er listet herunder:

•

Ved ophævelsen

af Thyborøn Loven fra 1946, blev det indstillet

til ministeren ”…, at vandbygningsvæsenet

holder den fort-

satte udvikling under observation og viderefører de fornødne

sikringsarbejder, samt på længere sigt fortsætter allerede

påbegyndte overvejelser for i givet fald at kunne anvise løsning

af Thyborøn-spørgsmålet i overensstemmelse med 1946-lovens

principper gennem andre og billigere tekniske løsninger”

Kystdirektoratet er således pålagt at følge udviklingen og

overveje en fremtidssikret løsning for udfordringerne i og

omkring Thyborøn Kanal.

Siden 1970 lovens vedtagelse er der foretaget mange analyser

og udarbejdet adskillige rapporter om forholdene omkring

Thyborøn Kanal. I perioden 1994 til 1999 blev der foretaget en

grundig analyse

25 år efter ophævelsen af Thyborøn loven fra

1946 i år 1970. Denne rapport samlede op på de forudgående

analyser, hvor fokus var på Limfjordstangerne og ikke på

udviklingen i Limfjorden. For at sikre, at der i tide sættes ind

mod uønskede ændringer, igangsatte Kystdirektoratet i 2009

en ny undersøgelse af forholdene omkring Thyborøn Kanal og

denne gang også med fokus på den vestlige Limfjord.

Thyborøn Kanal har i de seneste år ændret sig. Kanalen er

blevet dybere, og hovedløbet har i dag et andet forløb end

tidligere. En foreløbig analyse har påvist, at dette med stor

sandsynlighed har betydning for stormﬂodsvandstandene i den

vestlige del af Limfjorden, hvorfor dette undersøges nærmere.

I Thyborøn Kanal har der ikke været tilsandinger i en 20-årig

periode frem til 2007. I de seneste år har der imidlertid været

problemer med kontinuerligt at overholde den garanterede

dybde på 8 meter i sejlløbet. For at opfylde forpligtigelsen har

Kystdirektoratet siden februar 2007 ad ﬂere omgange foretaget

ekstraordinære oprensninger.

I tilknytning til problemet med tilstrækkelig vanddybde har

Thyborøn Havn de senere år oplevet forværrede bølgeforhold

ved ydermolerne og inde i selve havnen. Det ønskes undersøgt,

om fjernelsen af sandpuden har nedsat bølgeuroen, og i hvilket

omfang sandpuden påvirker bølgeuroen.

•

Oprensningsbehovet af sandpuden og indsejlingskorridoren til

Thyborøn Kanal vil fortsat være stigende i de følgende år

Kystdirektoratet har store udgifter til kystbeskyttelse af

Limfjordstangerne. De fremtidige udgifter til kystbeskyttelse

af Limfjordstangerne vil være stigende bl.a. som følge af

klimaforandringerne og Thyborøn Kanals udvikling.

Høfderne på Agger Tanges sydende er under et stigende

pres, og i forbindelse med oplæg til ”Fællesaftalestrækningen

Lodbjerg-Nymindegab – Status på kystudviklingen samt forslag

til fremtidig indsats 2014-18” (august 2012) foreslås et større

beløb anvendt til at fastholde kystbeskyttelsen.

Ønske om 10 meters vanddybde i sejlløbet ind til Thyborøn

Havn.

•

Thyborøn Kanal fra 1868 til nu

Thyborøn Kanal har, som vi kender den i dag, været åben for sejlads

siden 1868, og det har været vigtigt for udviklingen både lokalt

og regionalt at holde Limfjordstangerne stabile og dermed sikre

indsejlingen til Limfjorden fra Nordsøen.

I årtierne efter Thyborøn Kanals dannelse var den ikke stabil. Der var

en kraftig udvikling med erosion af kysten og i kanalen.

For at stabilisere Limfjordstangerne blev der allerede fra 1875 og

frem bygget høfder på Limfjordstangerne. Efter en kort årrække

blev det nødvendigt at stabilisere Thyborøn Kanal, og der blev

derfor også opført høfder inde i kanalen. Fra midten af 1930’erne

diskuterede man, hvorledes Thyborøn by kunne sikres, da der skete

en meget kraftig erosion af Limfjordstangerne. Datidens eksperter

var usikre på, om det ville være muligt at sikre byen mod stormﬂod

i fremtiden.

I 1946 blev der vedtaget en anlægslov

, der skulle sikre Agger

og Thyborøn byer samt landbrugets interesser. Den valgte løsning

medførte, at Thyborøn Kanal skulle lukkes med en dæmning inklusiv

en skibsfartssluse og en gennemstrømningssluse. Arbejdet med

sikkerhedsdæmningerne blev påbegyndt og kan i dag ses som de

to store bane- og vejanlæg på henholdsvis Agger og Harboøre

tanger. Projektet blev ikke fuldt ud gennemført, fordi der op

gennem 1950’erne igen opstod diskussion om kanallukningen,

bl.a. i en doktordisputats

, hvor der blev stillet spørgsmålstegn ved

nødvendigheden af kanallukningen. Regeringen valgte at nedsætte

et nyt udvalg i 1957. Udvalget kom med en betænkning i 1968, og

•

Lov om ophævelse af lov om foranstaltninger til sikring af Limfjordstangerne, Thyborøn havn og Thyborøn kanal - lov nr. 477 af 9. december 1970.

Nu Kystdirektoratet.

Limfjordstangerne, 1975. Kystinspektoratet.

Thyborøn 25 års eftersyn, 1999. Kystinspektoratet.

Budgetanalyse af KDI’s oprensningsopgave, 2011.

”Loven om Foranstaltninger til Sikring af Limfjordstangerne, Thyborøn Havn og Thyborøn Kanal” - LOV nr. 454 af 14. august 1946.

Bruun, Per (1954), Coast Stability, Doktordisputats ved Danmarks tekniske Højskole.

udvalgets arbejde medførte, at Folketinget i 1970 ophævede Thy-

borøn Loven fra 1946. Som tidligere beskrevet ﬁk Kystdirektoratet

dog til opgave at følge udviklingen og komme med et nyt udspil til,

hvorledes der kunne ﬁndes en helhedsorienteret og fremtidssikret

løsning for Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjord.

Fra Thyborøn Kanals dannelse og frem til i dag er kanaltværsnittet

vokset som følge af, at åbningen konstant forsøger at tilpasse sig en

ligevægt med vandudvekslingen mellem Nordsøen og den vestlige

Limfjord.

Beliggenheden af Thyborøn Kanal har i store træk været stabil frem

til 1983. I perioden fra 1983 til 2009 har Thyborøn Kanals sejlløb

imidlertid ﬂyttet sig ca. 300 meter mod øst ud for Thyborøn Havn.

De morfologiske ændringer har medført en række uhensigtsmæs-

sigheder, der beskrives i det følgende afsnit.

Udfordringerne i Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjord

Udviklingen i stormﬂodsvandstandene

En af de største udfordringer i Thyborøn Kanal og den vestlige

Limfjord er stigningen i stormﬂodsvandstandene.

I rapporten ”Thyborøn Kanal 2009”

er foretaget en historisk

gennemgang af de tiltag, der har været på Limfjordstangerne og i

Thyborøn Kanal for at klarlægge, hvilke tiltag og strategier, der har

været benyttet gennem tiden. Herefter er foretaget en analyse af

ændringerne i klimatiske og hydrologiske forhold i samme periode

samt en morfologisk analyse af løb og ﬂader i den vestlige Limfjord.

Rapporten konkluderer, at en sammenhæng mellem udviklingen af

Thyborøn Kanal og udviklingen i stormﬂodsvandstande ikke kan

udelukkes.

På denne baggrund er der foretaget en analyse af, hvordan storm-

ﬂodsvandstandene har udviklet sig. Analysen af stormﬂodsvand-

standene i den vestlige Limfjord bygger på en numerisk modellering

af storme på kanalbathymetrierne

i 1958, 2005 og i år 2060, hvor

1958 og 2005 er valgt ud fra tilgængelige data og er suppleret med

en fremskrivning af den hidtidige udvikling til år 2060 ud fra ønsket

om at følge en udvikling af stormﬂodsvandstanden over tid

. For

det øvrige område i den vestlige Limfjord er Farvandsvæsenets

søopmåling anvendt.

For at kalibrere modellen blev en model af 2005 bathymetrien

påvirket med 6 storme fra perioden 2002 til 2008. Herudover er

der foretaget en følsomhedsanalyse for at se hvilke parametre,

der er betydende for modellen. Modelleringen viste en afvigelse i

stormﬂodsvandstanden på mellem 0 og 20 cm, hvilket opfylder det

opstillede kvalitetsmål. Der er udarbejdet en højvandsstatistik for

hver af de tre modelårgange på baggrund af 31 højvandshændelser

fra de modellerede storme.

Analysen viser, at på trods af høfdernes tilstedeværelse, har Thybo-

røn Kanal fortsat en naturlig udvidelse. Udviklingen vil fortsætte,

indtil kanalen er i ligevægt med den daglige vandudveksling

mellem Nordsøen og den vestlige Limfjord. Det er det mindste

kanaltværsnit, som er bestemmende for hvor meget vand, der kan

strømme ind i den vestlige Limfjord under storm. En konsekvens af

den fortsatte naturlige forøgelse af det mindste tværsnit vil derfor,

alt andet lige, være forøgede vandmængder i fjorden under storm

og højere stormﬂodsvandstande end tidligere.

Modelleringen viser, at ændringerne i Thyborøn Kanals tværsnit

betyder op til 29 cm højere stormﬂodsvandstande i 2005 i den

vestlige Limfjord i forhold til en tilsvarende storm i 1958.

Stormﬂodsvandstanden vil dog afhænge af stormes styrke, varighed

og retning samt lokaliteten i den vestlige Limfjord, se tabel 1. Dette

er påvist gennem en detaljeret analyse af 6 forskellige storme samt

modellering af 31 storme til brug for en ny højvandsstatistik

Som eksempel er en stormﬂodsvandstand i 1958 i Lemvig øget fra

166 cm DVR90 til 192 cm DVR90; altså med 26 cm. Hertil kommer

en relativ havspejlsstigning på 5 cm i perioden (1958-2005). Det be-

tyder, at en stormﬂodsvandstand reelt er øget med 31 cm i perioden

fra 1958 til 2005 for den samme storm i Lemvig, se tabel 1.

Højvandsstatistik

Metode

Station

Thyborøn

Lemvig

166

177

192

227

Løgstør

190

181

193

209

Skive

196

184

188

200

Med 1958 kanaltværsnit

Nuværende statistik, 2007

Med 2005 kanaltværsnit

Med år 2060 kanaltværsnit

Modellering

Statistik

Korrigeret statistik

189

184

190

203

Tabel 1: Resultatet af analysen af stormﬂodsvandstandene og efterfølgende beregnet højvandsstatistik, se ﬁgur 1 for stedsangivelse. Tallene er vist

i cm DVR90 som 50 års middeltidsvandstand. Til sammenligning er vist den nuværende højvandsstatistik fra 2007. I anden kolonne er metode for

statistikken angivet. 1958 er resultatet af en ren modellering, 2005 og 2006 er en korrigeret statistik, se forklaring i kilde i fodnote 14.

Knudsen, S.B., Sørensen, C., Toxvig Madsen, H. og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn Kanal 2009 – Teknisk rapport. Kystdirektoratet. December 2011.

Bathymetri er havbundens niveauoverﬂade.

Christensen, B.B., 2011a. Stormﬂodsundersøgelse i Limfjorden. Modelgrundlag, kalibrering og følsomhedsanalyse. Teknisk Notat. Udarbejdet af DHI for Kystdirektoratet. Marts

2011. Christensen, B.B., 2011b. Stormﬂodsundersøgelse i Limfjorden. Teknisk Notat – ny bathymetri og uddybning til 10 meters vanddybde. Udarbejdet af DHI for Kystdirektoratet.

Marts 2011.

Kystdirektoratet udgiver højvandsstatistikker for hele Danmark med 5 års mellemrum bl.a. til brug for Stormrådet. Seneste statistik er fra 2007.

Kapitel 2

For at modellere stormﬂodshændelserne i år 2060 er udviklingen af

Thyborøn Kanal frem til år 2060 fremskrevet under forudsætning af,

at Thyborøn Kanal fortsætter samme udvikling som hidtil. Der er i

udformningen af 2060 bathymetrien lagt vægt på, at tværsnittets

volumenforøgelse, overordnet set, svarer til den forventede

udvikling og i mindre grad på, hvor i kanalen disse ændringer vil

ske. Endvidere har en følsomhedsanalyse vist, at det alene har været

nødvendigt at modiﬁcere bathymetrien omkring Thyborøn Kanal for

at modellere storme i år 2060.

Som det fremgår af tabel 1 og ﬁgur 2, vil en stormﬂodsvandstand

i Lemvig øges fra 192 cm til 227 cm DVR90 i perioden 2005-2060.

Den samlede stigning kan opdeles i 2 bidrag – selve stormens

styrke – altså de 192 cm, hvortil der i 2060 vil komme et ekstra

bidrag fra kanaludviklingen på 35 cm. Herudover vil en formodet

havspejlsstigning bidrage med 24 cm. Det betyder, at 50-års

stormﬂodsvandstanden i år 2060 vil øges med op til 59 cm i forhold

til 2005 i Lemvig.

260

240

220

200

180

160

140

120

100

Havspejlsstigning

Kanaludvidelse

Vandstand i 2005

Højvandsstatistik

192

251

227

192

at fjernelsen af sandpuden i 2010 resulterede i en forøgelse på 4

cm af stormﬂodsvandstandene i Thyborøn Havn. Uddybningen af

sejlrenden ind til Thyborøn Havn vil ligeledes få en effekt på de

fremtidige stormﬂodsvandstande i den vestlige Limfjord. Effekten

bliver i størrelsesorden 1 til 2 cm på en 50 års stormﬂodsvandstand

i Thyborøn. Årsagen til at vandstanden ikke ændres mere er, at

uddybningen kun i mindre grad påvirker det mindste tværsnit.

Konsekvensen af den højere vandstand i fremtiden er beskrevet i

afsnittet ”Mulige fremtidige strategier for håndtering af udviklingen

i kanalen”.

Andre betydende udfordringer i og

omkring Thyborøn Kanal og den vestlige

Limfjord

Høfderne på Limfjordstangerne har reduceret tilbagerykning af Lim-

fjordstangerne, men har ikke kunnet standse tilbagerykningen. Der

bruges i gennemsnit ca. 0,53 mio. m³ sand om året på kystfodring

for at holde tangerne på deres nuværende position

Det er beregnet, at det gennemsnitlige fordringsbehov for de

næste 50 år er på 0,60 mio. m³/år, hvis der ikke tages hensyn til

klimaændringer, mens forstejling og kanaludvidelsen medregnes.

Med en forventet havspejlsstigning på 24 cm frem til år 2060, vil

det fremtidige behov for kystfodring stige, hvis kysten skal holdes

på dens nuværende position

. Stigningen i fodringsbehovet vil være

mindst i starten og størst i år 2060, hvor behovet i 2050-2060 er

beregnet til 0,71 mio. m³ om året.

2005

2060

År

Figur 2: Udvikling i 50-års vandstanden i Lemvig 2005-2060.

De forskellige elementers bidrag er illustreret.

Omkostningen pr. år er i dag ca. 21 mio. kr. Udgiften til kystfodrin-

gen vil i gennemsnit over de næste 50 år, uden kompensation for

klimaændringer, være 24 mio. kr. om året, mens udgiften inklusiv

klimaændringer vil være ca. 26 mio. kr. om året.

Hovedløbet gennem Thyborøn Kanal har siden 1983 forskudt sig

mod nordøst, så kanalen nu ligger tættere ved Agger Tanges sy-

dende, se ﬁgur 3, der viser ændringen i perioden 1937 til 2005. For

at beskytte tangen, blev der på Agger Tanges sydende i 1960’erne

opført en række høfder. Disse høfder er sidenhen ændret ad ﬂere

omgange for at følge kystlinjens tilbagerykning.

I 1990 blev der valgt en strategi med kontrolleret tilbagerykning af

høfderne på Agger Tanges sydende. Med den viden Kystdirektoratet

har i dag, ville fastholdelse eller udbygning af høfderne have været

en bedre strategi for at sikre tangen og færgelejet. Især den syd-

ligste af høfderne (høfde 65) er under pres og skal derfor repareres

inden for kort tid.

Stigningerne er størst i Nissum Bredning (Thyborøn og Lemvig),

da vandet først skal passere indsnævringen ved Oddesund for

at komme ind i den øvrige del af den vestlige Limfjord, hvorved

effekten dæmpes.

Som det fremgår af tabel 1, er der en betydelig forskel mellem den

nuværende og den korrigerede (nye) højvandsstatik. Den nuværende

statistik er op til 15 cm lavere i forhold til den korrigerede statistik.

Den mest betydende årsag er, at der ikke tidligere har været

taget hensyn til kanaludviklingen. Reviderede højvandsstatistikker

offentliggøres ultimo 2012.

I stormﬂodsvandstandsanalysen er der foretaget beregninger af,

hvad fjernelse af sandpuden, som er beliggende i det mindste

tværsnit, betyder for stormﬂodsvandstandene. Det er beregnet,

Gennemsnittet er 2004 til 2008.

Jensen, J. og Sørensen, C., 2008. Fremskrivning af fodringsindsatsen på Vestkysten. Kystdirektoratet har beregnet det fremtidige fodringsbehov med en klimabetinget havsspejls-

stigning.

Agger

tange

Agger

tange

Figur 3: Hovedløbet i Thyborøn Kanal. Med rødt år 1937 og med sort

år 2005.

Figur 5: Oprensningsområder i Thyborøn Kanal. 1: fyrlinjen, 2:

sandpuden og 3: indsejlingen til Thyborøn Havn.

Som det fremgår af ﬁgur 3, vil Thyborøn Kanals fortsatte bevægelse

ind mod høfderne kræve, at der i løbet af et par år tages stilling til,

hvad strategien for høfderne på Agger Tanges sydende skal være.

Strategien med kontrolleret tilbagerykning af Agger Tange høfderne

i Thyborøn Kanal kan ikke fortsætte frem til år 2060, fordi dette vil

udgøre en trussel mod færgelejet på Agger Tange, se ﬁgur 4.

Oprensningsmængden

i indsejlingen til Thyborøn Havn har

gennemsnitligt været på 110.000 m³ om året. I denne undersøgelse

er det skønnet, at den gennemsnitlige oprensningsmængde gradvist

vil stige til 145.000 m³ om året i år 2060. I fyrlinjen er der gen-

nemsnitligt oprenset 18.000 m³ om året.

Af ”Budgetanalyse af Kystdirektoratets oprensningsopgave 2011”

fremgår, at der fremover skal bruges gennemsnitlig ca. 3,2 mio. kr.

årligt til oprensning i kanalen ind til Thyborøn Havn. Denne udgift

vil stige, så der i år 2060 skal anvendes ca. 4,3 mio. kr. (2011 priser)

til oprensning i kanalen ind til Thyborøn Havn. Endvidere afhænger

udgiften af, om og hvordan oprensningssandet kan nyttiggøres. Ud-

giften for staten vil samlet set blive mindre, hvis oprensningssandet

nyttiggøres til fodring på Limfjordstangerne i stedet for klapning.

Udgiften vil dog afhænge af, hvordan Thyborøn Kanal håndteres i

fremtiden.

Thyborøn Kanals bevægelse mod nordøst har som beskrevet

medført, at der er opstået en sandpude ud for høfderne 60 til 63 på

Thyborøn siden af kanalen – vist som nr. 2 på ﬁgur 5. Sandpuden

har, ifølge analyser foretaget af DHI

i 2009 og Kystdirektoratet i

2011, betydning for bølgeuroen i Thyborøn Havn. Sandpuden blev

fjernet i foråret 2010 og dette havde en signiﬁkant indﬂydelse på

bølgeuroen. Dog har Kystdirektoratet’s analyser påvist, at bølgeret-

ningen og dybden foran Thyborøn Havn har større betydning end

selve sandpuden. To år efter at sandpuden blev fjernet, er den imid-

lertid opstået igen. Det er ikke en holdbar løsning, at sandpuden

skal fjernes hvert andet år, da der er store omkostninger forbundet

med oprensning på så lave vanddybder. Sandpuden opstår desuden

ud for stedet med det mindste kanaltværsnit. Det betyder, at når

sandpuden fjernes, vil udviklingen af kanalens mindste tværsnit

fremskyndes til det større tværsnit, der beregningsmæssigt først kan

forventes om ca. 10 år.

Færgeleje

Høfde 65

Figur 4: Stedsangivelse for høfde 65 og færgeleje på Agger Tanges

sydspids.

En anden konsekvens af Thyborøn Kanals bevægelse mod Agger

Tanges sydende er, at der aﬂejres sand på Thyborøn siden af

kanalen. Det betyder, at der i området ud for Thyborøn Havns

indsejling aﬂejres så meget sand, at det i 2007 for første gang

blev nødvendigt at rense op i indsejlingen og i 2008 i fyrlinjen

(indsejlingen til Thyborøn Kanal), se ﬁgur 5. Der er foretaget en

opgørelse af, hvor meget sand der oprenses i selve indsejlingen

til Thyborøn Havn, i fyrlinjen og på sandpuden. Vurdering af den

fremtidige sandmængde er baseret på tal fra den korte periode med

oprensning.

Gennemsnit af årene 2007 til 2011. Eksklusiv oprensning i fyrlinjen og sandpuden, se ﬁgur 5

DHI: Dansk Hydraulisk Institut er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsvirksomhed. Analyse udført for Thyborøn Havn.

I Havnepakke II (del af Traﬁkaftalen 2011) blev der afsat 1 mio. kr.

til at undersøge, om kanalen kan uddybes fra en besejlingsdybde på

de nuværende 8 meter til 10 meter. Da området er meget dynamisk,

og der derfor hurtig kan opstå store aﬂejringer, er en forudsætning

for at holde en sejlrende med en garanteret dybde på 10 meter, at

der bliver uddybet til 12 meter. For at ﬁnde den optimale løsning,

har Kystdirektoratet undersøgt 4 mulige tracéer for uddybning, se

ﬁgur 6, og foretaget en geologisk undersøgelse af Thyborøn Kanals

ydre del for at vurdere mængderne af sand og ler.

Set i forhold til de analyserede løsninger og omkostningerne

til uddybning og oprensning er den bedste løsning et sydligt

forløb eller et nordligt forløb. Det er meget vanskeligt at beregne

oprensningsmængderne i de to valgte tracéer, men ud fra erfaring er

bedste skøn, at en sydlig sejlrende vil forøge oprensningen i fyrlinjen

fra ca. 0,02 mio. m³ om året i dag til 0,4 mio. m³ om året, mens

oprensningsmængden for den nordlige og meget længere sejlrende

vil vokse til 1,3 mio. m³ om året, hvis der foretages en uddybning af

sejlrenden i dag.

rdl

sej

lre

Sydlig sejlrende

0,5

1 km

Figur 6: De 4 undersøgte sejlrende forløb. De to valgte tracéer er vist

med fyldte kasser.

Mulige fremtidige strategier for håndtering af udviklingen

i kanalen

Sammenfatning

I de følgende afsnit gives et resumé af analysen af to strategier for

håndtering af udviklingen i kanalen:

Strategi 1: lade kanalen fortsætte sin udvikling og beskytte de over-

svømmelsestruede områder i den vestlige Limfjord i takt

med, at stormﬂodsvandstandene stiger, 0-alternativet.

Strategi 2: tage hånd om den fremtidige forøgelse af storm-

ﬂodsvandstandene; altså standse tværsnitsforøgelsen

af kanalen og dermed fastholde det nuværende ka-

naltværsnit. Der ses på 7 forslag til begrænsning af

indstrømningen til den vestlige Limfjord.

Der er gjort rede for de enkelte forslags fordele og ulemper, samt

givet et overblik over deres økonomiske konsekvenser. Det samlede

resultat er vist i tabel 2.

I tabellen er fordele og ulemper ved de enkelte løsningsforslag

angivet med farve.

Grøn: Løsningsforslaget har en positiv virkning på udfordringen.

Gul:

Løsningsforslaget har en neutral virkning på udfordringen.

Rød: Løsningsforslaget har en negativ virkning på udfordringen.

Det er desuden valgt at vise effekten med og uden havspejls-

stigning.

Strategi 1

Hidtidig udvikling

inkl. kyst-beskyttelse,

0- alternativ

Strategi 2

Udbygning af havnen

Udfordringer

Havspejlsstigning

Stormﬂodsvandstandene

Behov for kystfodring på

Limfjordstangerne

Oprensning i indsejling

Oprensning i fyrlinje

Oprensning på sandpuden

Bølgeuro

Erosion på NØ-siden af kanalen

Besejlings-forholdene generelt

Nødhavn

Højvandsbarriere

Barriere på

fjord-grundene

Tabel 2: Oversigt over fordele og ulemper ved de enkelte løsninger. I tabellen står E for Eksklusiv havspejlsstigning og I for Inklusiv havspejlsstigning.

Dæmning m.

skibsfartssluse

Udbygning af

høfde 58/59

Udbygning af

høfde 63

Udbygning af

høfde 65-69

Kapitel 3

Strategi 1: Fortsættelse af hidtidig udvikling af Thyborøn Kanal - udbygning af kystbe-

skyttelsen i Limfjorden – 0-alternativ

Fortsættelse af hidtidig udvikling af Thyborøn Kanal vil medføre,

at stormﬂodsvandstanden, pga. kanalens udvikling og havspejls-

stigning frem til år 2060, kan stige op til 59 cm i forhold til i dag,

ved en 50 års storm. Flere ejendomme vil derfor opleve ﬂere og

mere voldsomme oversvømmelser i fremtiden.

For at vurdere om der er behov for yderligere kystbeskyttelse i

den vestlige Limfjord, er der foretaget en analyse af potentielt

oversvømmelsestruede værdier. Analysen tager udgangspunkt i de

eksisterende værdier såsom ejendomme (helårsbeboelse, erhverv

og sommerhuse) og infrastruktur (veje og jernbaner) samt arealer

(boligarealer, erhvervsarealer, landbrugsarealer og naturarealer).

Analysen viser, at 750 km veje, 17 km jernbane, 180 ha erhvervsom-

råde, 27.000 ha landbrugsområde, kan blive oversvømmet under en

50 års stormﬂodsvandstand i år 2060, hvilket vurderes at medføre

et tab på op til 11,5 mio. pr. stormﬂod.

Der er i dag ca. 86 km diger i den vestlige del af Limfjorden, som

Kystdirektoratet har kendskab til. Flere Limfjordsbyer som for

eksempel Lemvig forbereder sig i disse år på, at vandstanden vil

blive højere i fremtiden. For at imødegå den fremtidige udvikling i

stormﬂodsvandstanden i takt med at Thyborøn Kanal udvider sig,

og havspejlet stiger, vil der skulle bygges ﬂere og højere diger i

Limfjordsområdet for at bibeholde det nuværende sikkerhedsniveau.

Det vurderes nødvendigt at udvide den samlede digelængde med

ca. 177 km, hvis det nuværende sikkerhedsniveau skal holdes.

Kystdirektoratet har i denne analyse ikke set på, hvorvidt der er

juridiske, tekniske eller miljømæssige hindringer for at anlægge de

177 km diger. Omkostningen til forhøjelse af eksisterende diger og

anlæggelse af nye diger er beregnet til 516 mio. kr. over 50 år. Hertil

kommer en udgift til vedligeholdelse af kystbeskyttelsen på ca. 129

mio. kr. I alt vil den samlede udgift være 645 mio. kr. over 50 år

se tabel 3.

Ud fra en gennemsnitlig 50 års stormﬂodsvandstand for hele den

vestlige Limfjord på 1,9 m DVR90

er den maksimale gennemsnit-

lige skadesværdi for ejendomme opgjort til ca. 3 mia. kr.

i dag,

mens den i år 2060, hvor den gennemsnitlige stormﬂodsvandstand

er steget til 2,24 m DVR90, beregnet til 3,7 mia. kr. (2011

prisniveau).

Det betyder, at skadeværdien vil vokse med minimum 0,7 mia. kr.

for ejendomme i den vestlige Limfjord, hvis det antages, at der ikke

bygges nye ejendomme, og ejendommene fastholder deres værdi.

Hertil kommer et ukendt beløb til infrastruktur og afgrødetab.

For at kompensere for denne stigning i stormﬂodsvandstanden, er

det nødvendigt at opføre ny kystbeskyttelse og foretage forstærk-

ning/forhøjelse af eksisterende kystbeskyttelse i den vestlige del af

Limfjorden.

Fordelene ved denne strategi er, at der kun foretages kystbeskyt-

telse, hvor det er nødvendigt, og at oprensningen af fyrlinjen med

stor sandsynlighed bortfalder ved en havspejlsstigning på 24 cm

kombineret med en fortsat naturlig uddybning af Thyborøn Kanal.

Ulempen er imidlertid, at de andre udfordringer i og omkring

Thyborøn Kanal ikke imødegås. Det medfører et fortsat pres på

høfderne på Agger Tanges sydende, øget behov for fodring på

Limfjordstangerne, et øget behov for oprensning i indsejlingen til

Thyborøn Havn, samt fortsatte problemer med bølgeuroen, hvis

sandpuden ikke fjernes. I tabel 3 ses de samlede udgifter ekskl. og

inkl. havspejlsstigninger.

Kanalens udvikling fortsætter

”0-alternativ”

Udgifter [mio. kr.]

Strategi 1

Udgift frem til år 2060

224 mio. kr.

1.415 mio. kr.

1.639 mio. kr.

Udgift frem til år 2060

inkl. havspejlsstigning

645 mio. kr.

1.533 mio. kr.

2.178 mio. kr.

Kystbeskyttelse i Limfjorden

Kystdirektoratets øvrige udgifter i og omkring Thyborøn Kanal inkl.

fodring på Limfjordstangerne indtil år 2060.

Udgift i alt

Tabel 3: Skønnede udgifter (2011 priser) til oprensning og kystbeskyttelse m.m., hvis skadespotentialet skal fastholdes på det nuværende niveau vha.

kystbeskyttelse i den vestlige Limfjord.

Omkostningen til kystbeskyttelse i Limfjorden er vurderet ud fra standard- og erfaringspriser, som det fremgår af den tekniske rapport. I beregningerne af kystbeskyttelsesudgiften

er der benyttet priser varierende fra 550 til 2500 kr. pr. løbende meter alt efter, om diget forhøjes eller nybygges. Der er tillagt 0,5 % af anlægssummen til årlig vedligeholdelse i en

50 års periode.

Dansk Vertikal Reference.

For at opgøre værdien af boligerne og udregne det maksimale skadespotentiale under en 50 års storm, er der benyttet samme beregningsmetode som i Toxvig et al. 2006. Detaljer

fremgår af den tekniske rapport.

Strategi 2: Begrænsning af indstrømningen

Denne strategi betyder en fastholdelse af kanaltværsnittet, så der

ikke sker en forøgelse af stormﬂodsvandstandene i den vestlige

Limfjord frem til år 2060. Der er ﬂere metoder til dette; enten

udbygning af høfder eller andre former for indsnævring af kanalen

eller forskellige former for barrierer, der hindrer vandindstrømning.

De forskellige metoder er beskrevet i det følgende. Der er i dette

projekt ikke foretaget en vurdering af miljøændringerne som følge

af strategi 2, da indstrømningsmængden af vand ikke ændres,

hvis der kun tages hensyn til Thyborøn Kanals morfologi. Alt andet

lige betyder det, at miljøforholdene i den vestlige Limfjord ikke

påvirkes negativt. Hvis havspejlsstigningen medtages, kan det ikke

udelukkes, at løsninger kan påvirke vandmiljøet, hvorfor dette skal

undersøges nærmere ved den valgte løsning.

Fordele og ulemper ved de enkelte løsningsforslag er summeret i

tabel 2.

Nordsøen når stormen tager af og vandstanden i Limfjorden falder.

Thyborøn Havn kan stadig fungere som nødhavn.

Det vil sige, at samtidig med at stormﬂodsvandstandene forbliver

uændrede, sker der forbedringer på næsten alle andre udfordringer i

og omkring Thyborøn Kanal, se tabel 2.

Anlægsudgift og vedligeholdelse regnet som 2 % af anlægsprisen i

50 år er 500 mio. kr., se tabel 4, for de samlede skønnede udgifter

uden havspejlsstigning. Prisen inkl. havspejlsstigning er 558 mio. kr.

Som det fremgår af tabel 4, betyder havspejlsstigningen kun en lille

forøgelse af den samlede investering.

Udbygning af høfde 58/59

En metode til at reducere effekten af kanaludviklingen er en

trinvis indsnævring af kanalens åbning mod vest mellem høfderne

58/59 og høfde 72. I dette skøn er udbygningen vist over 3

etaper, se principskitse til højre. Der er taget udgangspunkt i en

udbygning af høfden til en indsnævring af kanalen til 500 m med

en effektiv bundsikring mellem de to høfdeender. Herved opnås et

kanaltværsnit svarende til kanalens nuværende mindste tværsnit.

Dette tager hånd om kanalens naturlige uddybning frem til år 2060.

Da der også skal tages hensyn til havspejlsstigningen skal kanalen

yderligere indsnævres.

Som det fremgår af tabel 2, vil løsningen indebære, at storm-

ﬂodsvandstandene inde i Limfjorden forbliver uændrede frem til

år 2060, behovet for fodring på Limfjordstangerne reduceres,

oprensningen i kanalen holdes på samme niveau eller reduceres og

behovet for oprensning i fyrlinjen bortfalder sandsynligvis inden år

2060. Presset på høfderne på Agger Tanges sydende reduceres.

Besejlingsforholdene forbedres generelt, dog ikke ved udsejling til

Etape III

Etape II

Etape I

0,5

1 km

Udbygning af høfde 58/59

Udgifter [mio. kr.]

Strategi 2

Udgift frem til år 2060

inkl. havspejlsstigning

Udgift frem til år 2060

inkl. havspejlsstigning set

i forhold til ”0-alternativ”

-87 mio. kr.

Anlægspris for valgt løsning inkl. vedlige-

holdelse indtil år 2060

Kystdirektoratets øvrige udgifter i og

omkring Thyborøn Kanal inkl. fodring på

Limfjordstangerne indtil år 2060.

Udgift i alt

500 mio. kr.

558 mio. kr.

1.008 mio. kr.

1.508 mio. kr.

1.095 mio. kr.

1.653 mio. kr.

-438 mio. kr.

-525 mio. kr.

Tabel 4: Skønnede udgifter (2011 priser) til oprensning og kystbeskyttelse m.m. hvis skadespotentialet skal fastholdes på det nuværende niveau vha.

udbygning af høfde 58/59.

Det fremgår, at denne løsning samfundsmæssigt set er 525 mio. kr.

billigere end blot at lade kanalen fortsætte sin hidtidige udvikling,

0-alternativet. Det betyder således, at der er en samfundsøkonomisk

gevinst ved at gennemføre en samlet løsning i stedet for at foretage

kystbeskyttelse inde i Limfjordsområdet.

Udbygning af høfde 63, så kanalen indsnævres

mellem høfde 63 og 68

En anden måde at kompensere for effekten af kanaludviklingen på,

er ved trinvist at indsnævre åbningen mellem høfde 63 og 68 til 500

m ved at forlænge høfde 63, se principskitse til højre. Høfde 63 er

valgt, da den kan udbygges på den eksisterede sandpude. For at

kompensere for en uddybning i kanaltværsnittet mellem høfde 63

og 68 udføres bundsikring mellem høfderne.

Løsningen indebærer, at stormﬂodsvandstandene inde i Limfjorden

forbliver uændrede frem til år 2060. Behovet for fodring på Lim-

fjordstangern vil fortsat stige. Oprensning i indsejlingen til Thyborøn

Havn forbliver uændret. Oprensningen i fyrlinjen bortfalder sandsyn-

ligvis inden år 2060. Bølgeuroen reduceres. Presset på høfderne på

Agger Tanges sydende vil stige. Besejlingsforholdene bliver generelt

forbedret, men kan dog forværres under storm, se tabel 2. Thyborøn

Havn kan stadig fungere som nødhavn.

Anlægsudgift og vedligeholdelse regnet som 2 % af anlægsprisen

i 50 år er 376 mio. kr. for udbygning af høfde 63, se de samlede

udgifter i tabel 5.

Etape III

Etape II

Etape I

0,5

1 km

Udbygning af høfde 63 så kanalen indsnævres

mellem høfde 63 og 68

Udgifter [mio. kr.]

Strategi 2

Udgift frem til år

2060

Udgift frem til

år 2060 inkl.

havspejlsstigning

376 mio. kr.

Udgift frem til år 2060

inkl. havspejlsstigning set i

forhold til ”0-alternativ”

-269 mio. kr.

Anlægspris for valgt løsning inkl. vedligeholdelse

indtil år 2060

Kystdirektoratets øvrige udgifter i og omkring

Thyborøn Kanal inkl. fodring på Limfjordstan-

gerne indtil år 2060.

Udgifter i alt

350 mio. kr.

1.354 mio. kr.

1.704 mio. kr.

1.470 mio. kr.

1.846 mio. kr.

-63 mio. kr.

-332 mio. kr.

Tabel 5: Skønnede udgifter (2011 priser) til oprensning og kystbeskyttelse m.m., hvis skadespotentialet skal fastholdes på det nuværende niveau vha.

udbygning af høfde 63.

Forlængelse af høfder på sydenden af Agger

Tange

De høfder, der er anlagt på sydenden af Agger Tange, har tidligere

været mellem 35 og 115 meter længere søværts end i dag. Høfderne

65 til 69 forlænges trinvis, så kanalen får et jævnt konvekst forløb,

se principskitse til højre.

Høfdemellemrummene vil sandsynligvis fyldes med sand, og høfde-

enderne og det mindste kanaltværsnit beskyttes med bundsikring.

Forlængelsen af høfde 65 til 69 vil tage hånd om ﬂere af udfordrin-

gerne i den vestlige Limfjord. Løsningen forudsætter, at Thyborøn

Kanal kan tvinges tilbage mod syd mod Harboøre Tange. Da de

morfologiske fremskrivninger er usikre for denne løsning, er den

forbundet med nogen usikkerhed.

Af tabel 2 fremgår, at løsningen ikke kan tage hånd om havspejls-

stigningen i den vestlige Limfjord alene. Løsningen skal derfor

suppleres med kystbeskyttelse inde i fjorden. Fodringsbehovet ned-

sættes ikke på Limfjordstangerne ved denne løsning, men behovet

for oprensning i indsejlingen, i fyrlinjen og af sandpuden nedsættes.

Bølgeuroen mindskes og erosionen på sydenden af Agger Tange

nedsættes pga. bundsikringen, men selve vedligeholdelsesudgiften

for høfderne og især bundsikringen bliver høj, se tabel 10. Besej-

lingsforholdene forbedres eller holdes neutrale. Thyborøn Havn kan

stadig fungere som nødhavn.

Anlægsudgift og vedligeholdelse regnet som 2 % af anlægsprisen i

50 år er 682 mio. kr. for udbygning af høfde 65 til 69 suppleret med

kystbeskyttelse i Limfjorden, se tabel 6.

Noter:

Etape I

Etape II

0,5

1 km

Etape III

Forlængelse af høfder på sydenden af Agger

Tange

Udgifter [mio. kr.]

Strategi 2

Udgift frem til år

2060

Udgift frem til

år 2060 inkl.

havspejlsstigning

682 mio. kr.

Udgift frem til år 2060

inkl. havspejlsstigning set i

forhold til ”0-alternativ”

37 mio. kr.

Kystbeskyttelse i Limfjorden og anlægspris for

valgt løsning inkl. vedligeholdelse indtil år 2060

Kystdirektoratets øvrige udgifter i og omkring

Thyborøn Kanal inkl. fodring på Limfjordstan-

gerne indtil år 2060.

Udgift i alt

458 mio. kr.

1.230 mio. kr.

1.688 mio. kr.

1.346 mio. kr.

2.028 mio. kr.

-187 mio. kr.

-150 mio. kr.

Tabel 6: Skønnede udgifter (2011 priser) til oprensning og kystbeskyttelse m.m., hvis skadespotentialet skal fastholdes på det nuværende niveau vha.

udbygning af høfde 65-69.

Fremrykning af havneindsejlingen

Thyborøn Havn overgik til kommunal selvstyrehavn i 2001. I

havnens masterplan 2008 til 2030 foreslås, at havneindsejlingen

rykkes søværts ud i Thyborøn Kanal som vist på principskitsen,

se herunder. Gennem de seneste 10 år har havnen investeret ca.

180 mio. kr. i nye kajanlæg, moler, uddybninger og nye arealer.

På længere sigt er der planer om etablering af en ny indsejling,

fremrykning af yderværker og etablering af nye havnearealer på

yderligere ca. 50 ha. Havneudbygningen vil mindske den forventede

kanaltværsnitsforøgelse, men efter en tid vil kanalen udvide sig mod

øst, og effekten vil forsvinde.

Barriere på fjordgrundene

Begrænsning af stormﬂodsvandstandene i den vestlige Limfjord kan

ske ved etablering af en barriere i form af et stenrev på fjordgrun-

dene lige øst for Thyborøn Kanal, jf. principskitsen herunder. Herved

lukkes de centrale løb på fjordgrundene, mens det sydlige løb og

det nordlige løb forbliver åbne. Stenrevet har en længde på 3,2 km,

en kronekote på 2 m DVR90 samt en kronebredde på 5 m, når det

er udbygget til fuld størrelse. Der er i dette skøn regnet med, at det

2,5 km lange dige mellem Thyborøn Havn og by forhøjes til 3,25 m

DVR90, hvis havspejlsstigningen skal medtages.

Etape III

Etape II

Etape I

Etape II

0,5

1 km

0,5

1 km

Etape III

Udbygning af Thyborøn Havns indsejling vil ikke tage hånd om

stormﬂodsvandstandene på længere sigt, hvis den ikke kombineres

med en eller ﬂere af de andre løsninger, se tabel 2. Årsagen er,

at Thyborøn Kanal blot vil fortsætte sin udvikling nu blot rykket

endnu længere mod øst og tættere på Agger Tanges sydende.

Det er vurderet, at udbygningen vil mindske oprensningsbehovet i

indsejlingen og af sandpuden. Udbygningen vil også have en positiv

effekt på bølgeuroen, men sydenden af Agger Tange vil opleve

stigende erosion. Et groft skøn over udgifterne til en fremrykket

havneindsejling opført med spuns og granitstenkastning på yder- og

indersiden er på 330 mio. kr. Bygges kun en granitstenkastning

uden spuns skønnes udgifterne til 245 mio. kr. Forslaget er vist på

principskitsen herover.

Løsningen er ikke medtaget i den videre analyse, hvorfor vurdering

af de økonomiske parametre ikke vises.

Der vil kun være behov for ekstra kystbeskyttelse af Thyborøn by

og Havn. Øgningen i erosion af Limfjordstangerne fortsætter og

medfører, at fodringsbehovet stiger. Aﬂejringen på sandpuden og i

indsejlingskorridoren vil øges og dermed også oprensningsbehovet,

se tabel 2 og 7. Oprensningen i fyrlinjen vil forsvinde, og bølgeuroen

kan kun mindskes, såfremt sandpuden fjernes. Besejlingsforholdene

vil forværres i Sælhundeholmløbet ved stenrevets sydende, og

især når der tages hensyn til havspejlsstigningen. Thyborøn Havn

kan stadig fungere som nødhavn, dog kan nødpladsen efter fuld

udbygning af stenrevet ikke benyttes.

Anlægsudgift og vedligeholdelse regnet som 2 % af anlægsprisen

i 50 år er 742 mio. kr. for udbygning af stenrev suppleret med kyst-

beskyttelse af Thyborøn by. De samlede udgifter fremgår af tabel 7.

Som det vises i tabel 7, er der ikke længere tale om en besparelse i

forhold til 0-alternativet. Prisen er ca. 160 mio. kr. højere for denne

løsning.

Barriere på fjordgrundene

Udgifter [mio. kr.]

Strategi 2

Udgift frem til år

2060

Udgift frem til

år 2060 inkl.

havspejlsstigning

Udgift frem til år 2060

inkl. havspejlsstigning set i

forhold til ”0-alternativ”

Kystbeskyttelse af Thyborøn by og anlægspris

for valgt løsning inkl. vedligeholdelse indtil år

2060

Kystdirektoratets øvrige udgifter i og omkring

Thyborøn Kanal inkl. fodring på Limfjordstan-

gerne indtil år 2060.

Udgift i alt

709 mio. kr.

742 mio. kr.

97 mio. kr.

1.477 mio. kr.

2.186 mio. kr.

1.593 mio. kr.

2.335 mio. kr.

60 mio. kr.

157 mio. kr.

Tabel 7: Skønnede udgifter (2011 priser) til oprensning og kystbeskyttelse m.m., hvis skadespotentialet skal fastholdes på det nuværende niveau vha.

en barriere på fjordgrundene.

Dæmning med skibsfartssluse inkl. forlængelse

af høfde 58/59

Løsningen svarer stort set til den oprindelige løsning beskrevet i

1946 loven om Thyborøn Kanal, dog med en noget større gen-

nemstrømningssluse. Det er nødvendigt med en gennemstrømnings-

sluse, der kan tage hånd om påvirkningen af vandmiljøet. Der er

ikke her taget stilling til, hvor stor slusen skal være for at håndtere

vandmiljøproblematikken, men den skal have en betydelig størrelse.

For at tilgodese havnens udviklingsplaner, bør dæmningen placeres

som vist på principskitsen nedenfor. I Sælhundeholmløbet placeres

en skibsfartssluse. Dæmningen fortsætter henover den vestlige del

af fjordgrundene, hvor dybderne er moderate, og får forbindelse

med Agger Tange umiddelbart nord for færgehavnen.

Når gennemstrømningen i kanalen bliver nedsat, vil meget af san-

det, der kommer ind i kanalen, aﬂejres. Det er derfor nødvendigt,

at forlænge høfde 59 med i størrelsesordenen 700 m, så tilførslen

af sand begrænses. Der er regnet med en kronebredde på 10 m for

dæmningen, så der er plads til etablering af vej. Selve udgiften til

vej på dæmningen er ikke medtaget i beregningerne. Kronekoten er

+4 m DVR90 bortset fra de beskyttede landender, hvor den er +3,5

m. Der anvendes hovedsagligt sand til dæmningen. Slusen er en

kammersluse med kammerlængde på 200 m og en gennemsejlings-

bredde på 30 m. Der regnes med en 8 m bred vippebro over slusen.

Løsningen betyder, at Thyborøn by skal beskyttes mod fremtidige

større stormﬂodsvandstande. Løsningen vil, kombineret med en

forlængelse af høfde 58/59 medføre et nedsat behov for fodring

på Limfjordstangerne. Oprensningsbehovet i indsejlingen vil blive

mindre, men behovet for oprensning i fyrlinjen kan stige. Behovet

for fjernelse af sandpuden forsvinder, og bølgeuroen mindskes.

Selve Thyborøn Havn kan stadig fungere som nødhavn, dog kan

nødpladsen ikke benyttes. Se tabel 2.

Overslaget er for slusens vedkommende baseret på sammenlignelige

projekter. Da stormﬂodsvandstandene i Thyborøn by vil stige til

minimum stormﬂodsvandstanden for havet, er der afsat 19 mio. kr.

til at kompensere for forhøjelse af eksisterende diger og højvands-

beskyttelse. Anlægsudgift og vedligeholdelse regnet som 2 % af

anlægsprisen i 50 år er 2,2 mia. kr. for dæmning med skibsfartssluse

inkl. forlængelse af høfde 58/59 og suppleret med kystbeskyttelse

af Thyborøn by. I tabel 8 er vist de samlede udgifter i forbindelse

med denne løsning.

0,5

1 km

Skibsfartssluse

Dæmning med skibsfartssluse inkl. forlængelse

af høfde 58/59

Udgifter [mio. kr.]

Strategi 2

Udgift frem til år

2060

Udgift Udgift frem

til år 2060 inkl.

havspejlsstigning

frem til år 2060 inkl. hav-

spejlsstigning set i forhold

til ”0-alternativ”

Kystbeskyttelse af Thyborøn by og anlægspris

for valgt løsning inkl. vedligeholdelse indtil år

2060

Kystdirektoratets øvrige udgifter i og omkring

Thyborøn Kanal inkl. fodring på Limfjordstan-

gerne indtil år 2060.

Udgift i alt

2.224 mio. kr.

2.229 mio. kr.

1.584 mio. kr.

918 mio. kr.

3.142 mio. kr.

1.004 mio. kr.

3.233 mio. kr.

-529 mio. kr.

1.055 mio. kr.

Tabel 8: Skønnede udgifter (2011 priser) til oprensning og kystbeskyttelse m.m., hvis skadespotentialet skal fastholdes på det nuværende niveau vha.

en dæmning med skibsfartssluse inkl. forlængelse af høfde 58/59.

Højvandsbarriere - Lukning af kanalen under

stormﬂoder

Barrieren aktiveres kun i forbindelse med stormﬂod, og er således

neutral i forhold til ind- og udstrømning resten af tiden. En udform-

ning, hvor spærringen rejses fra bunden, opfylder kravene. Barrieren

tænkes placeret umiddelbart vest for havnen, hvor kanalens bredde

er mindst, jf. principskitsen til højre.

Med denne placering undgår man forhøjede stormﬂodsvandstande i

Thyborøn Havn og by. Med højvandsbarrieren vil det være muligt at

regulere og begrænse stormﬂodsvandstandene i den vestlige Lim-

fjord. Med et stigende havspejl vil oprensningen i fyrlinjen forsvinde,

men løsningen tager ikke hånd om de øvrige udfordringer i og

omkring Thyborøn Kanal, se tabel 2. Hertil kommer, at løsningen vil

hindre brugen af Thyborøn Havn som nødhavn under storm.

Anlægsudgift og vedligeholdelse samt drift regnet som 1 % af

anlægsprisen i 50 år er ca. 11 mia. kr. Prisen er vurderet på basis af

3 allerede etablerede højvandsbarrierer i Europa, se tabel 9 for de

samlede udgifter.

0,5

1 km

Højvandsbarriere

Udgifter [mio. kr.]

Strategi 2

Udgift frem til år

2060

Udgift Udgift frem

til år 2060 inkl.

havspejlsstigning

11.250 mio. kr.

frem til år 2060 inkl. hav-

spejlsstigning set i forhold

til ”0-alternativ”

10.605 mio. kr.

Anlægspris for valgt løsning inkl. vedligehol-

delse indtil år 2060

Kystdirektoratets øvrige udgifter i og omkring

Thyborøn Kanal inkl. fodring på Limfjordstan-

gerne indtil år 2060.

Udgift i alt

11.250 mio. kr.

1.390 mio. kr.

12.640 mio. kr.

1.506 mio. kr.

12.756 mio. kr.

-27 mio. kr.

10.578 mio. kr.

Tabel 9: Skønnede udgifter (2011 priser) til oprensning og kystbeskyttelse m.m., hvis skadespotentialet skal fastholdes på det nuværende niveau vha.

en Højvandsbarriere.

Økonomiske betragtninger

I tabel 10 er alle løsningsforslag sammenlignet ud fra økonomiske

parametre og under forudsætning og medregning af havsspejls-

stigning. Tallene er angivet i hele mio. kr. Da der er tale om

overslag, og da TRM’s anlægsbevillingsberegning ikke er benyttet,

skal tallene benyttes med forsigtighed og kan ikke danne grundlag

for en eventuel endelig bevilling. Bemærk at den relevante del af

fællesaftale bevillingen er udspeciﬁceret i to poster: vedligehol-

delsen af høfderne på Agger Tanges sydende og fodringen på

Limfjordstangerne.

Den teknisk anbefalede løsning, hvor høfderne 58/59 udbygges, vil

have den laveste samlede udgift frem til år 2060 i 2011 priser. Den

samfundsmæssige udgift er estimeret til at være 1.653 mio. kr.

Strategi 1

Udgifter [mio. kr.]

Hidtidig

udvikling

fortsætter

Udbygning

af høfde

58/59

Udbygning

af høfde

Høfde

65-69

Strategi 2

Barriere

på fjord-

grundene

Dæmning m.

skibsfarts-

sluse

Højvands-

barriere

Anlægs- og driftsudgifter:

Kystbeskyttelse i Limfjorden

og/eller anlægspris for valgt

løsning indtil år 2060

Vedligeholdelse af løsning

indtil år 2060

I alt anlægs- og driftsudgif-

ter (A)

Fællesaftalebevilling:

Vedligeholdelse af høfderne

på Agger Tanges sydende

Fodring på Limfjordstan-

gerne

Fællesaftalebevilling i alt

(B):

Kystdirektoratets øvrige

udgifter til oprensning i

Thyborøn Kanal indtil år

2060 (C).

Udgift i alt (A+B+C)

Udgifter i alt inkl. uddyb-

ning af kanalen til 10 meters

besejlings-dybde

516

279

188

408

378

1.123

7.500

129

279

188

274*

364

1.106

3.750

645

558

376

682

742

2.229

11.250

1316

974

1316

974

1316

1366

999

1368

1316

1366

974

1364

167

102

227

142

2.178

1.653

1.846

2.028

2.335

3.233

12.756

2.229

1.914

1.905

2.111

2.448

3.512

12.869

Tabel 10: Oversigt over de skønnede udgifter i 50 år i mio. kr (2011 priser). Alle udgifter er angivet inkl. kompensation for havspejlsstigning. *Vedli-

geholdelse af høfderne på Agger Tanges sydende (B) er i ”Høfde 65-69 scenariet” indeholdt i de 274 mio. kr. (se *).

Kapitel 4