Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 4. april 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 573 (MOF alm. del) stillet
20. marts 2017 efter ønske fra Ib Poulsen (DF).
Spørgsmål nr. 573
”Vil
være med til at opfordre fødevaregiganter, som f.eks. Carrefour, til at stoppe salg
af pangasius med henvisning til opdrætsforholdene i tredjelande, jf.
http://www.fiskerforum.dk/erhvervsnyt/a/europaeisk-foedevaregigant-smiderden-
vietnamesiske-fisk-pangasius-paa-porten-09022017 ?”
Svar
Virksomheder må kun omsætte fødevarer, som lever op til EU's fødevaresikkerheds-,
dyresundheds- og hygiejnekrav. For importerede fødevarer betyder det, at fødevarer-
ne skal opfylde EU's importbetingelser herunder komme fra godkendte tredjelande
og godkendte tredjelandsvirksomheder. Proceduren for at sikre dette er beskrevet i
besvarelse af MOF udvalgsspørgsmål alm. del. nr. 494 af 1. marts 2017.
I den udstrækning importbetingelserne er opfyldt, kan produkterne omsættes frit,
men virksomhederne kan på eget initiativ stille supplerende krav til deres leverandø-
rer herunder til miljømæssige forhold ved produktion af opdrætsfisk. På tilsvarende
vis er det op til den enkelte forbruger, hvilke produkter de vil købe.
Som oplyst i svar på spørgsmål 494 fører Fødevarestyrelsen kontrol med fødevare-
sikkerheden, herunder i importerede fisk fra tredjelande. Herefter er det op til den
enkelte virksomhed at afgøre, hvilke produkter de vil sælge, såvel som det er op til
forbrugerne at afgøre, hvilke produkter de vil købe. Jeg bifalder dog det kritiske fo-
kus, der har været på forholdene for opdræt af pangasius i Asien, da dette bidrager
til, at forbrugerne kan træffe et oplyst valg, når de står ved køledisken.
./.
Esben Lunde Larsen
/
Annelise Fenger
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] •
www.mfvm.dk