Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1739938_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2017-3214
Den 01. april 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 567 (MOF alm. del) stillet 17. marts 2017
efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 567
”Vil ministeren redegøre for status for arbejdet med at finde årsag til den omfattende
pludselige bidød
de seneste år og herunder besvare følgende spørgsmål:”
1)
”Hvilken rolle spiller mideangreb
og de kemiske midler, der anbefales og anvendes for at
komme mideangreb til livs?”
2)
”Hvilke rolle antages pesticider at spille, og er der aktivstoffer og midler, som er under særlig
mistanke?”
3) Forelægger der undersøgelser af et mere kompliceret samspil mellem disse faktorer og
coctaileffekter fra flere kemikalier”
4)
”Har forekomsten af pludselig bidød i Danmark andre årsager sammenlignet med andre
steder i Europa eller på andre kontinenter?”
5)
”Er der konstateret lignende tilfælde af pludselig bidød blandt vilde arter?”
6)
”Er der konstateret en direkte eller indirekte effekt af den pludselige bidød hos avlede bier
blandt vilde biarter
f.eks. øget udbredelse af vilde biarter, der ikke længere oplever
konkurrence fra kommerciel biavl?”
7)
”Hvad kan ministeren oplyse
om internationalt samarbejde for at finde årsagen til den
pludselige bidød f.eks. i EU og FN?”
Svar
”Jeg
har forelagt spørgsmål 567, for Landbrugs- og Fiskeristyrelsen og Miljøstyrelsen, som også har
indhentet bidrag hos Aarhus Universitet DCA til besvarelsen. Det oplyses at:
’Bidød’
er forårsaget af et samspil mellem forskellige stressfaktorer for bierne. Generelt sker der hvert
år efter en vinter et bitab på mellem 10
15 procent i Danmark dog med enkelt udsving, senest i 2008,
da dødeligheden var højere. Det er Danmarks Biavlerforening, der årligt opgør vinterdødeligheden
blandt sine medlemmer. Tilsvarende gennemsnitlige tab er opgjort i de øvrige lande i Skandinavien og
i Baltikum fra vinteren 2015/2016. Bitabet for vinteren 2016/2017 er endnu ikke opgjort.”
Svar på 1. underspørgsmål
”Varroamider
spiller en væsentlig rolle for bitab. Miderne opformerer sig på biernes yngel og
fortsætter med at snylte på de voksne bier. Udover varroamidernes direkte effekt på bierne, overfører
de også virus mellem bierne. Der er blandt europæiske forskere, bl.a. i EU-netværket
’COLOSS’,
konsensus om, at det er mest sandsynligt, at alvorlige virusinfektioner, som overføres af varroamider,
er langt den
hyppigste kausale årsag til ’bidød’ i Europa og Danmark. Denne
konsensus bygger på, at
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 567: Spm. om Vil ministeren redegøre for status for arbejdet med at finde en årsag til den omfattende pludselige bidød de seneste år, til miljø- og fødevareministeren
symptomerne på ’bidød’ svarer til symptomerne på ikke-akut
dødelige infektioner af paralysevirus.
Videre er der altid indicier på meget høje infektionsrater af varroamider i bifamilier, der angiveligt har
været udsat for ’bidød’.
Derfor jo flere varroamider, der er i en bifamilie, jo større er risikoen for, at
bifamilien går tabt. En stor opformering af varroamider betyder, at varroamider hyppigt skifter vært
fra syge til raske bier og dermed overfører vira til stadig flere bier. Den kolde sommer i 2016 betød, at
mange bier havde en dårlig ernæringstilstand og derfor var svage. Det spiller også en rolle både i
forhold til biernes immunforsvar og varroamidens udvikling.
I Danmark bliver der hovedsageligt anvendt fire midler til bekæmpelse af varroamider. Blandt de
organiske syrer, bliver mælkesyre relativt sjældent anvendt, mens anvendelse af myresyre og oxalsyre
er mere udbredt. Endvidere bliver det godkendte thymolprodukt Apiguard anvendt af relativt få
biavlere.
Varroamider kan ikke udryddes, men med rettidig bekæmpelse kan varroamiderne holdes under
skadetærsklen. Derfor er biavlernes behandling af varroamider af afgørende betydning for
bifamiliernes overlevelse.”
Svar på 2. underspørgsmål
”Som nævnt ovenfor antages pesticider ikke at spille en væsentlig rolle for ’bidød’ i Danmark.
Før godkendelse af pesticider i Danmark gennemgår midlerne en grundig risikovurdering i forhold til
honningbier som følger gældende fælleseuropæiske retningslinjer og reguleringer. Pesticider
godkendes kun, hvis der kan vises sikker anvendelse af midlerne i forhold til bl.a. bier.
Specielt for aktivstofferne imidacloprid, clothianidin og thiamethoxam, kaldet neonicotinoider, er der
blevet indført skærpelser af godkendelserne (Kommisionens ændringsdirektiv nr. 21/2010/EU og
gennemførelsesforordning (EU) nr. 485/2013). Hvorefter anvendelse af disse stoffer i afgrøder, der er
nektar- eller pollenkilder for bier, er blevet forbudt. Der er således fastsat passende risikobegrænsende
foranstaltninger ved anvendelse af aktivstofferne i øvrige afgrøder.”
Svar på 3. underspørgsmål
”Se
ovenstående svar i forhold til samspil mellem forskellige faktorer. I forhold til coctaileffekter af
pesticider overfor bier er det kun dokumenteret for gruppen af ergosterole-biosyntese hæmmere (som
findes i visse svampemidler) og pyrethoidet lambda-cyhalothrin (som findes i visse insektmidler). Når
honningbier rammes af begge stoffer øges giftigheden af lambda-cyhalothrin 16 gange. Der er ikke
dokumenteret andre eksempler på cocktaileffekter forårsaget af pesticider eller andre kemikalier, som
bier måtte blive udsat for. For at undgå risiko for bier er pesticider med lambda-cyhalothrin mærket
med følgende advarselssætning:
’Farligt
for bier - for at beskytte bier og andre bestøvende insekter må
dette produkt ikke anvendes i blomstrende raps, rybs og sennep i biernes
flyvetid fra kl. 03 til kl. 21.’ ”
Svar på 4. underspørgsmål
”Forekomsten
af
’bidød’
i Danmark skyldes formentlig skadegørere og sygdomme, men også
forringede fourageringsmuligheder kan måske også spille en rolle på nogle lokaliteter og tidspunkter af
året. Det er det samme billede som ses andre steder i Europa. De komplekse sammenhænge mellem
virus sygdomme, varroamide angreb og biernes ernæringstilstand, kan i enkelte år føre til væsentlig
forværret tilstand hos bierne. I Danmark er det specielt bekæmpelse af varroamider, der er
udfordringen, og deres overførsel af virussygdomme.”
Svar på 5. underspørgsmål
”Der er ikke
dokumenteret
noget sådant, fordi der ikke er systematisk kontrol med de vilde bier”
2
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 567: Spm. om Vil ministeren redegøre for status for arbejdet med at finde en årsag til den omfattende pludselige bidød de seneste år, til miljø- og fødevareministeren
Svar på 6. underspørgsmål
”Der
er observeret enkelte nye arter af bier i Danmark i de senere år. Det må antages, at det skyldes
klimaændringer og naturlig indvandring. Generelt er de vilde bier tilsvarende presset som
honningbier, især på grund af ringe fødegrundlag og manglende redesteder, som følge af
strukturudviklingen i landbruget. Der er i England rapporteret om forekomst af virustyper i vilde bier,
som tidligere kun er kendt fra honningbier. Det er dog ikke klart om, der er tale om spredning af
sygdom fra honningbier til andre bier, eller om der er tale om hvilende infektions hos de vilde bier.
Overførsel af virus kan finde sted, når forskellige biarter besøger samme blomst, men der mangler
dokumentation for, at det udløser en aktiv infektion med symptomer til følge.”
Svar på 7. underspørgsmål
”Der
er flere internationale samarbejdsprojekter omhandlende bidød. Her kan nævnes:
SmartBees, et EU program omkring varroatolerance i forhold til at finde gener for tolerance og
derved bevaring af honningbier. Aarhus Universitet deltager.
SUPER-B - Sustainable Pollination in Europe: COST action i samarbejde med FAO om bestøver
krisen. Aarhus Universitet deltager.
Epilobee netværk mellem reference laboratorier i EU for honningbi sundhed. Aarhus Universitet
deltager.
COLOSS
Prevention of honey bee COlony LOSSes: Et internationalt netværk, der arbejder for
at forhindre og undersøge tab i honningbier. Aarhus Universitet og Danmarks Biavlerforening er
aktive deltagere.
Must-B-Model team. Aarhus Universitet arbejder for den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) med at underbygge en model til undersøgelse af
sammenhænge mellem pesticider og bidød.
STEP - Status and Trends of European Pollinators under EU og FAO. Aarhus Universitet
deltager.
International Commission for Plant-Pollinator Relationships (ICPPR). Miljøstyrelsen er
observatør i arbejdsgruppe vedr. udvikling af protokoller for pesticid tests på vilde bier.
Esben Lunde Larsen
/
Kim Holm Boesen
3