Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1741864_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kystdirektoratet
J.nr. 17/00962
Ref. HTM
06-04-2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 562 (MOF alm. del) stillet 16. marts efter
udvalgets ønske.
Spørgsmål nr. 562
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen fra SIC - Skagen Innovation Center
af 12/3-17 om ulovlig udlægning af sten på stranden ved nedkørslerne i Løkken, Nr. Lyngby og Nørlev
strand, jf. MOF alm. del - bilag 318?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Kystdirektoratet, der oplyser følgende:
”Vedrørende nedkørslen Ndr. Strandvej i Løkken har
Kystdirektoratet fortsat tillid til, at Hjørring
Kommunes oplysninger om, at der ikke er tilkørt og udlagt sten ved nedkørslen, samt at kommunen
snart vil fjerne resterne af nedkørslen, er korrekte.
Stenvolden foran nedkørslen i Nr. Lyngby er ikke fysisk blevet flyttet, men uoverensstemmelser i det
anvendte billedmateriale kan give dette indtryk. Flyfotoet fra 2004 ligger forkert i Google Earth. Det
kan ses ved at sammenligne beliggenheden af tagryggen på strandfogedgården tæt på nedkørslen på
fotoet fra 2004 med beliggenheden på fotos fra andre årgange. At fotoet fra 2004 er placeret forkert i
Google Earth, kan desuden bekræftes ved at anvende Arealinfo.
Stenvolden ud for Nørlev Strandvej er udført i perioden 1999-2002 uden tilladelse. Derfor verserer der
i øjeblikket en lovliggørelsessag vedrørende anlægget. Her sker der en vurdering af, om anlægget skal
retligt lovliggøres, eller om der skal påbydes fysisk lovliggørelse. I den forbindelse bliver anlæggets
virkning på nabostrækningerne vurderet.
Der er foretaget en optælling af huse for 1954, 2014 og 2016 på grundlag af flyfotos i Arealinfo og
Kystdirektoratets WebGis. På den baggrund er det vurderet, at der siden 1954 mellem Hirtshals og
Løkken er i størrelsesordenen 60 huse langs kysten, der enten er fjernet eller skredet ned.
Kystdirektoratet fastholder, jævnfør svaret på MOF alm. del 546, at der ud fra flyfotos fra 1999 og 2014
i Arealinfo er sket en tilbagerykning af klitten ved Løkken Strandcamping på ca. 13 m i perioden.”
Esben Lunde Larsen
/
Ane Høiberg Nielsen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk