Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1740046_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 1. april 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 551 (MOF alm. del) stillet 7. marts 2017
efter ønske fra udvalget
Spørgsmål nr. 551
”I
forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål AB-AF bedes ministeren fremsende en oversigt
over de procedurerne, der findes for godkendelse af skibsophugningsfaciliteter i forbindelse på
optagelse på den europæiske liste.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”Proceduren
for oprettelse og ajourføring af den europæiske liste fremgår af
skibsophugningsforordningens artikel 16. Heraf følger, at Kommissionen vedtager
gennemførelsesretsakter for at oprette en europæisk liste over skibsophugningsanlæg, der er
beliggende i Unionen og er anmeldt af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3
samt anlæg der er beliggende i et tredjeland, og hvis optagelse er baseret på en vurdering af de
oplysninger og den dokumentation, der er indgivet eller indhentet i overensstemmelse med artikel 15.
Gennemførelsesretsakterne vedtages efter den såkaldte undersøgelsesprocedure , hvor Kommissionen
bistås af et udvalg med en repræsentant fra alle EU-medlemsstaterne.
Kommissionen fremsætter et udkast til en gennemførelsesretsakt om, at et ophugningsanlæg enten
skal optages på listen eller ikke skal optages på listen. Hvis udvalget afgiver en positiv udtalelse,
vedtager Kommissionen udkastet. Afgiver udvalget en negativ udtalelse, vedtager Kommissionen ikke
udkastet. Dog er der mulighed for, at Kommissionen kan forelægge en ændret udgave af udkastet til
gennemførelsesretsakt for udvalget eller forelægge udkastet for et appeludvalg.
Kommissionen har meddelt, at hvert anlæg beliggende uden for EU, der har anmodet om optagelse på
den europæiske liste, vil blive vurderet enkeltvist i udvalget. Det indebærer, at udvalget skal afgive en
udtalelse for hvert enkelt anlæg og ikke for en samlet pakke af anlæg.
1
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Undersøgelsesproceduren fremgår af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af
16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere
Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
1