Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1683868_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Dato: 07-11-2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPSSNI
Sagsnr.: 1609504
Dok. nr.: 210197
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 11. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 55 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Kollerup (S), Maria Reumert Gjerding
(EL), Christian Poll (ALT), Ida Auken (RV) og Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 55:
”Vil ministeren redegøre for udviklingen i antallet af børn, der fødes med blåbørn-
syndrom? ”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen,
som jeg henholder mig til:
”Der lægges til grund for bidraget, at der en ønskes en opgørelse af udviklingen i an-
tallet af spædbørn med methæmoglobinæmi forårsaget af et for højt indtag af nitrat
(via drikkevand eller modermælkserstatning).
Methæmoglobinæmi er en sygdom, hvor blodet indeholder for meget af en unormal
form af hæmoglobin, der ikke kan transportere ilt effektivt, og hvor for højt indtag af
nitrat kan være én blandt flere mulige årsager. Blå-Barn-Syndrom (cyanose) kan bl.a.
være et symptom på methæmoglobinæmi.
Sundhedsdatastyrelsen kan på den baggrund oplyse, at der ikke er oplysninger i de
nationale sundhedsregistre, der muliggør en sådan opgørelse.
I Landspatientregisteret (LPR), der indeholder alle kontakter til sygehusvæsenet, er
der ganske vist mulighed for at registrere methæmoglobinæmi, herunder toksisk
methæmoglobinæmi, som diagnose. Der findes i LPR dog ingen oplysninger om even-
tuelle klinisk identificerede årsager til methæmoglobinæmi, dvs. om sygdommen
skyldes for højt indtag af nitrat eller har andre årsager.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Søs Schack Nielsen