Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1731313_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 10. marts 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 549 (MOF alm. del) stillet den 7. marts 2017.
Spørgsmål nr. 549
”Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 2. marts 2017 om indstilling til den kommende
dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 6. marts 2017.”
Svar
"Der vedlægges det udkast til talepapir, som dannede grundlag for Miljø- og Fødevareministerens besvarelse
af 2. marts 2017 af samrådsspørgsmål AP (MOF alm. del)".
./.
Esben Lunde Larsen
/Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 549: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2/3-17 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 6. marts 2017, til miljø- og fødevareministeren
1731313_0002.png
EU og internationalt
Den 2. marts 2017
Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål
AP stillet den 22. februar 2017 af Pia Adelsteen (DF).
Samrådsspørgsmål AP:
”Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den kommende
dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 6. marts 2017
samt eventuelle sager, hvortil der søges mandat i
Europaudvalget.”
(Det talte ord gælder)
Svar:
-
Der er tale om en kort dagsorden til rådsmødet (landbrug og
fiskeri) den 6. marts. Alle punkter er til orientering. Punkt 3 er til
tidlig forelæggelse.
1.
-
Det første punkt er
fremtidens landbrugspolitik,
hvor
Kommissionen har igangsat en offentlig høring frem til den 2.
maj 2017. Formandskabet ønsker på den baggrund en drøftelse
på rådsmødet.
-
Forventningen er pt., at Kommissionen først i slutningen af 2017
vil fremlægge en meddelelse om fremtidens landbrugspolitik.
Egentlige forslag vil så først følge i 2018.
-
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 549: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2/3-17 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 6. marts 2017, til miljø- og fødevareministeren
1731313_0003.png
-
Det hænger sammen med tidsplanen for EU’s fremtidige budget.
Udgangspunktet er helt grundlæggende, at budgetspørgsmålet
ikke forhandles af landbrugsministrene. Fokus er her på
indholdet i landbrugspolitikken.
-
Umiddelbart er der 3 overordnede hovedemner. For det første
skal vi holde fast i markedsorienteringen og styrke landbrugets
konkurrenceevne. Det gør vi ikke gennem mere landbrugsstøtte
og slet ikke gennem mere ”gammeldags” støtte som højere priser
og kvoter.
-
Vi skal undgå nye støtteordninger eller regler, som øger
markedsreguleringen. Derimod bør der fokus på samspillet med
innovation og forskning og nye indtjeningsmuligheder.
-
For det andet så skal landbrugspolitikken også kunne bidrage til
at løfte de udfordringer, der er på for eksempel miljø- og
klimaområdet. Det gælder særligt i forhold til klima, hvor der er
brug for at tænke nyt.
-
Endelig så er der et helt afgørende punkt, og det er forenkling. Vi
har en landbrugspolitik, der er udviklet over 50 år. Der er brug
for, at vi ser på de mange lag af støtteordninger og regelsæt.
-
Hele kontrollen af landbrugspolitikken er i mange tilfælde
baseret på landbrugspolitikken fra 1980’erne, hvor støtten blev
givet til produkter. I dag gives støtten derimod i overvejende grad
til arealer og ud fra helt andre betingelser. Derfor skal vi have
mere proportionalitet i kontrollen og den byrde, som den
pålægger landmændene og administrationen.
-
Der er brug for at se på, om det reelt er en risiko, hvis der for
eksempel også udbetales støtte til et vådt hjørne af en mark. Og
der er brug for at overveje, hvordan for eksempel information fra
landmændenes anvendelse af præcisionslandbrug og øget adgang
til satellitbilleder kan gøre hverdagen lettere.
2
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 549: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2/3-17 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 6. marts 2017, til miljø- og fødevareministeren
1731313_0004.png
-
Et andet eksempel er de mange lag af regulering med hvert deres
tilhørende sæt af kontrol og sanktioner. Bare på den direkte
støtte er der basisbetalingen, grønning og
krydsoverensstemmelse. Det må overvejes, hvordan det kan
samtænkes eller som minimum kontrolleres enklere.
-
Der er mange emner at tage fat i. På forenkling har vi sammen
med Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen præsenteret
konkrete forslag til forenkling overfor Kommissionen, og
eksperterne arbejder i fællesskab på flere. Det er især med fokus
på administrative og tekniske emner. Det hjælper at gå sammen
med andre medlemsstater.
-
Desuden skal vi også forberede os på en forhandlingssituation,
hvor Storbritannien ikke er med. Men det bliver en lang proces,
som vil blive drøftet over de mange kommende år.
2.
-
Punkt 2 er præsentation af et forslag til en
flerårig plan for
små pelagiske bestande i Adriaterhavet
– altså ansjos og
sardin. Vi har ikke nogen direkte interesser i forslaget, men der er
horisontale bestemmelser om kontrol, hvor vi som i Østersøen og
Nordsøen ønsker en enklere tilgang.
-
Punkt 3 er
fiskerimuligheder for tobis i 2017.
Den
biologiske rådgivning for de 7 forvaltningsområder i Nordsøen,
Skagerrak og Kattegat kom den 23. februar 2017. Den er markant
bedre end i 2016 for de områder, der er beliggende i EU-farvande
af Nordsøen og Skagerrak. Hvilket vi selvfølgelig glæder os over.
-
I de 5 fangstområder i EU-farvand, når rådgivningen samlet op
på over 480.000 tons. Med ca. 94 % af den samlede EU-kvote vil
de danske fiskere også få tildelt en markant større kvote i 2017. I
2016 var de samlede danske tobiskvoter på ca. 82.000 tons.
-
Det afgørende er nu at få en hurtig vedtagelse af forslaget, så
fiskerimulighederne er fastsat, når sæsonen begynder 1. april
3
3.
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 549: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2/3-17 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 6. marts 2017, til miljø- og fødevareministeren
1731313_0005.png
2017. Vi har også løbende fokus på, hvor forvaltningen og
rådgivningen om tobis kan forbedres.
---o0o---
-
Under
siden sidst
vil jeg ikke nævne nogen punkter.
4