MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 549: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2/3-17 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 6. marts 2017, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 10. marts 2017

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 549 (MOF alm. del) stillet den 7. marts 2017.

Spørgsmål nr. 549

”Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 2. marts 2017 om indstilling til den kommende

dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 6. marts 2017.”

Svar

"Der vedlægges det udkast til talepapir, som dannede grundlag for Miljø- og Fødevareministerens besvarelse

af 2. marts 2017 af samrådsspørgsmål AP (MOF alm. del)".

./.

Esben Lunde Larsen

/Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

ww.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 549: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2/3-17 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 6. marts 2017, til miljø- og fødevareministeren

EU og internationalt

Den 2. marts 2017

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål

AP stillet den 22. februar 2017 af Pia Adelsteen (DF).

Samrådsspørgsmål AP:

”Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den kommende

dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 6. marts 2017

samt eventuelle sager, hvortil der søges mandat i

Europaudvalget.”

(Det talte ord gælder)

Svar:

Der er tale om en kort dagsorden til rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 6. marts. Alle punkter er til orientering. Punkt 3 er til

tidlig forelæggelse.

Det første punkt er

fremtidens landbrugspolitik,

hvor

Kommissionen har igangsat en offentlig høring frem til den 2.

maj 2017. Formandskabet ønsker på den baggrund en drøftelse

på rådsmødet.

Forventningen er pt., at Kommissionen først i slutningen af 2017

vil fremlægge en meddelelse om fremtidens landbrugspolitik.

Egentlige forslag vil så først følge i 2018.

Det hænger sammen med tidsplanen for EU’s fremtidige budget.

Udgangspunktet er helt grundlæggende, at budgetspørgsmålet

ikke forhandles af landbrugsministrene. Fokus er her på

indholdet i landbrugspolitikken.

Umiddelbart er der 3 overordnede hovedemner. For det første

skal vi holde fast i markedsorienteringen og styrke landbrugets

konkurrenceevne. Det gør vi ikke gennem mere landbrugsstøtte

og slet ikke gennem mere ”gammeldags” støtte som højere priser

og kvoter.

Vi skal undgå nye støtteordninger eller regler, som øger

markedsreguleringen. Derimod bør der fokus på samspillet med

innovation og forskning og nye indtjeningsmuligheder.

For det andet så skal landbrugspolitikken også kunne bidrage til

at løfte de udfordringer, der er på for eksempel miljø- og

klimaområdet. Det gælder særligt i forhold til klima, hvor der er

brug for at tænke nyt.

Endelig så er der et helt afgørende punkt, og det er forenkling. Vi

har en landbrugspolitik, der er udviklet over 50 år. Der er brug

for, at vi ser på de mange lag af støtteordninger og regelsæt.

Hele kontrollen af landbrugspolitikken er i mange tilfælde

baseret på landbrugspolitikken fra 1980’erne, hvor støtten blev

givet til produkter. I dag gives støtten derimod i overvejende grad

til arealer og ud fra helt andre betingelser. Derfor skal vi have

mere proportionalitet i kontrollen og den byrde, som den

pålægger landmændene og administrationen.

Der er brug for at se på, om det reelt er en risiko, hvis der for

eksempel også udbetales støtte til et vådt hjørne af en mark. Og

der er brug for at overveje, hvordan for eksempel information fra

landmændenes anvendelse af præcisionslandbrug og øget adgang

til satellitbilleder kan gøre hverdagen lettere.

Et andet eksempel er de mange lag af regulering med hvert deres

tilhørende sæt af kontrol og sanktioner. Bare på den direkte

støtte er der basisbetalingen, grønning og

krydsoverensstemmelse. Det må overvejes, hvordan det kan

samtænkes eller som minimum kontrolleres enklere.

Der er mange emner at tage fat i. På forenkling har vi sammen

med Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen præsenteret

konkrete forslag til forenkling overfor Kommissionen, og

eksperterne arbejder i fællesskab på flere. Det er især med fokus

på administrative og tekniske emner. Det hjælper at gå sammen

med andre medlemsstater.

Desuden skal vi også forberede os på en forhandlingssituation,

hvor Storbritannien ikke er med. Men det bliver en lang proces,

som vil blive drøftet over de mange kommende år.

Punkt 2 er præsentation af et forslag til en

flerårig plan for

små pelagiske bestande i Adriaterhavet

– altså ansjos og

sardin. Vi har ikke nogen direkte interesser i forslaget, men der er

horisontale bestemmelser om kontrol, hvor vi som i Østersøen og

Nordsøen ønsker en enklere tilgang.

Punkt 3 er

fiskerimuligheder for tobis i 2017.

Den

biologiske rådgivning for de 7 forvaltningsområder i Nordsøen,

Skagerrak og Kattegat kom den 23. februar 2017. Den er markant

bedre end i 2016 for de områder, der er beliggende i EU-farvande

af Nordsøen og Skagerrak. Hvilket vi selvfølgelig glæder os over.

I de 5 fangstområder i EU-farvand, når rådgivningen samlet op

på over 480.000 tons. Med ca. 94 % af den samlede EU-kvote vil

de danske fiskere også få tildelt en markant større kvote i 2017. I

2016 var de samlede danske tobiskvoter på ca. 82.000 tons.

Det afgørende er nu at få en hurtig vedtagelse af forslaget, så

fiskerimulighederne er fastsat, når sæsonen begynder 1. april

2017. Vi har også løbende fokus på, hvor forvaltningen og

rådgivningen om tobis kan forbedres.

---o0o---

Under

siden sidst

vil jeg ikke nævne nogen punkter.