Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1736853_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. marts 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 547 (MOF alm. del) stillet 7. marts 2017
efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 547
”Hvordan forholder ministeren sig til ønsket om at standse arbejdet med revlefodringen
ved Årgab ved Hvide Sande, indtil Kystdirektoratet har fremlagt videnskabeligt bevis for virkningen af
revlefodring på Vestkysten, som det er fremført af bl.a. Skagen Innovation Center?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Kystdirektoratet, der oplyser følgende, som jeg henholder mig til:
”Der er i marts 2017 igangsat en revlefodring ved Årgab med 700.000 m
3
sand. Arbejdet forventes
afsluttet til september 2017.
Revlefodring anvendes, når der ikke er akut mangel på sand på stranden. Revlefodring er billigere og
har den samme langtidsvirkning som strandfodring. Ca. 60 % af Kystdirektoratets samlede fodring er
siden slutningen af 90’erne udført som revlefodring.
Kystdirektoratet vil fortsætte med at anvende revlefodring, da revlefodringen har vist sin brugbarhed,
idet de opstillede målsætninger for standsning eller reduktion af kysttilbagerykningen på
fællesaftalestrækningen Lodbjerg-Nymindegab er opfyldt for alle femårige aftaleperioder.
Supplerende kan det oplyses, at den overvejende del af fodringen i Holland med 12 mio. m
3
/år udføres
som revlefodring.”
Esben Lunde Larsen
/
Ane Høiberg Nielsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk