Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1738665_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christansborg
1240 København K
Den 30. marts 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 544 (MOF alm. del), stillet den 6. marts
2017 efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 544
”På baggrund af sagerne om vanrøgt af hunde i Randers bedes ministeren komme med en vurdering
af, om strafferammen for den slags lovovertrædelse er passende, og om sagerne giver anledning til at
ændre dyreværnsloven.”
Svar
Jeg er naturligvis optaget af, at der bliver slået ned på de ulovlige hundeopdrættere, hvor forholdene
ikke er i orden for hundene.
./.
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål S 776 den 27. februar 2017 blev strafferammen i
dyreværnsloven senest skærpet ved en lovændring i juli 2016. Baggrunden for skærpelsen af
strafferammen er et ønske om, at straffen i højere grad skal afspejle forholdets grovhed. Ændringen
betyder blandt andet, at overtrædelser af dyreværnsloven, som udgør grovere uforsvarlig behandling,
nu kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, hvor strafferammen tidligere var bøde eller fængsel
indtil 1 år. Har forholdet karakter af mishandling af dyr, kan der nu straffes med fængsel indtil 2 år,
hvor der tidligere kunne straffes med fængsel indtil 1 år og i gentagelsestilfælde med fængsel indtil 2
år. Ændringen gælder overtrædelser såvel i som udenfor erhverv.
Det er således mindre end et år siden strafferammen i dyreværnsloven blev skærpet, og jeg finder ikke,
at der på nuværende tidspunkt er anledning til at ændre strafbestemmelsen igen. Det tilfalder
domstolene at udmåle en passende straf for lovovertrædelser af denne karakter inden for de givne
rammer i lovgivningen.
Esben Lunde Larsen
/
Per Henriksen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk