Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1737300_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 28.marts 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 543 (MOF alm. del) stillet 6. marts 2017
efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 543
Kan ministeren i forlængelse af sin besvarelse af S 799 den 1. marts 2017 redegøre
for, i hvilket omfang legetøj sælges som redskaber, så man på den måde omgår reglerne for
eksempelvis hormonforstyrrende stoffer?
Svar
Definitionen af legetøj følger af legetøjsbekendtgørelsen, som hører under Erhvervsministeriet.
Jeg har derfor forelagt spørgsmålet for Erhvervsministeriet, som oplyser følgende:
”Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervsministeriet er den overordnede myndighed på legetøjsområdet og
fører kontrol med den fysiske og mekaniske sikkerhed. Som kontrolmyndighed udfører styrelsen
risikobaseret markedsovervågning af legetøj og vejleder branchen om de gældende regler. Sikkerheds-
styrelsen har ansvaret for vurderingen af, hvornår noget er legetøj i legetøjsbekendtgørelsens forstand.
Legetøj er primært reguleret i legetøjsbekendtgørelsen, der implementerer EU's legetøjsdirektiv. Et
produkt er omfattet af legetøjsbekendtgørelsens anvendelsesområde, når følgende kriterier er opfyldt,
jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1:
1. Produktet skal udelukkende eller delvist være konstrueret og beregnet til at blive brugt af børn
2. Produktet skal være til børn under 14 år
3. Produktet skal være til brug under leg
Produkter, der er omfattet af legetøjsbekendtgørelsen, skal leve op til en række sikkerhedsmæssige
krav, herunder enten være konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med harmoniserede
standarder eller være konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med en typegodkendt prototype,
jf. legetøjsbekendtgørelsens § 5.
”Sportsudstyr” er specifikt undtaget legetøjsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3, men er
ikke defineret nærmere.
Når Sikkerhedsstyrelsen skal foretage en vurdering af, hvorvidt der er tale om sportsudstyr, der er
undtaget bekendtgørelsen, eller legetøj, der er omfattet af bekendtgørelsen, tager styrelsen
udgangspunkt i vejledningen ”Guidance Document No. 14 on the Application of the Directive on the
Safety of Toys” fra EU-Kommissionen. Til brug for vurderingen kigger Sikkerhedsstyrelsen på følgende
karakteristika, der taler for, at der er tale om legetøj:
- Produkter med klare, tiltalende farver og temaer designet til at tiltrække børn;
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm. om, i hvilket omfang legetøj sælges som redskaber, så man på den måde omgår reglerne for eksempelvis hormonforstyrrende stoffer, til miljø- og fødevareministeren
- Produkter designet i andre materialer for at gøre det samme produkt mere børnevenligt
(legetøjsversionen er ofte produceret i plast);
- Produkter designet som et legetøjs modstykke til sportsudstyr;
- Produkter, som klart opfattes som legetøj og ikke er accepteret eller anerkendt til brug under sport
eller træning;
- Produkter, hvor en lav pris indikerer, at der er tale om legetøj og ikke sportsudstyr.
Det er således en konkret vurdering, om noget kan betragtes som et legetøj eller som ”sportsudstyr”,
der er undtaget legetøjsbekendtgørelsen.
Sikkerhedsstyrelsen har ikke kendskab til eller indtryk af, at legetøj sælges som sportsudstyr for at
undgå reglerne.”
Miljøstyrelsen fører kontrol med legetøjs kemiske egenskaber. Jeg har derfor forelagt spørgsmålet for
Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Miljøstyrelsen har ikke viden om, i hvilket omfang virksomheder eller detailhandel skulle forsøge at
omgå reglerne for hormonforstyrrende stoffer i legetøj ved at definere produktet som andet end
legetøj.
Forbrugerprodukter, der ikke er omfattet af en begrænsning for indhold af ftalater, må gerne
indeholde ftalater, men må, ifølge den generelle produktsikkerhedslov, ikke udgøre en risiko.
Herudover gælder oplysningspligten for særligt problematiske stoffer under REACH for alle
produkter. Her har man som forbruger krav på at få oplysninger om indhold af særligt problematiske
stoffer indenfor 45 dage ved en forespørgsel.”
Jeg har i øvrigt inviteret relevante brancheorganisationer til et møde den 29. marts, hvor vi blandt
andet skal drøfte, hvad byggemarkedsbranchen vil gøre for at sikre, at reglerne bliver overholdt
fremadrettet.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
2