MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm. om, i hvilket omfang legetøj sælges som redskaber, så man på den måde omgår reglerne for eksempelvis hormonforstyrrende stoffer, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 28.marts 2017

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 543 (MOF alm. del) stillet 6. marts 2017

efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).

Spørgsmål nr. 543

Kan ministeren i forlængelse af sin besvarelse af S 799 den 1. marts 2017 redegøre

for, i hvilket omfang legetøj sælges som redskaber, så man på den måde omgår reglerne for

eksempelvis hormonforstyrrende stoffer?

Svar

Definitionen af legetøj følger af legetøjsbekendtgørelsen, som hører under Erhvervsministeriet.

Jeg har derfor forelagt spørgsmålet for Erhvervsministeriet, som oplyser følgende:

”Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervsministeriet er den overordnede myndighed på legetøjsområdet og

fører kontrol med den fysiske og mekaniske sikkerhed. Som kontrolmyndighed udfører styrelsen

risikobaseret markedsovervågning af legetøj og vejleder branchen om de gældende regler. Sikkerheds-

styrelsen har ansvaret for vurderingen af, hvornår noget er legetøj i legetøjsbekendtgørelsens forstand.

Legetøj er primært reguleret i legetøjsbekendtgørelsen, der implementerer EU's legetøjsdirektiv. Et

produkt er omfattet af legetøjsbekendtgørelsens anvendelsesområde, når følgende kriterier er opfyldt,

jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1:

1. Produktet skal udelukkende eller delvist være konstrueret og beregnet til at blive brugt af børn

2. Produktet skal være til børn under 14 år

3. Produktet skal være til brug under leg

Produkter, der er omfattet af legetøjsbekendtgørelsen, skal leve op til en række sikkerhedsmæssige

krav, herunder enten være konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med harmoniserede

standarder eller være konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med en typegodkendt prototype,

jf. legetøjsbekendtgørelsens § 5.

”Sportsudstyr” er specifikt undtaget legetøjsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3, men er

ikke defineret nærmere.

Når Sikkerhedsstyrelsen skal foretage en vurdering af, hvorvidt der er tale om sportsudstyr, der er

undtaget bekendtgørelsen, eller legetøj, der er omfattet af bekendtgørelsen, tager styrelsen

udgangspunkt i vejledningen ”Guidance Document No. 14 on the Application of the Directive on the

Safety of Toys” fra EU-Kommissionen. Til brug for vurderingen kigger Sikkerhedsstyrelsen på følgende

karakteristika, der taler for, at der er tale om legetøj:

- Produkter med klare, tiltalende farver og temaer designet til at tiltrække børn;

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm. om, i hvilket omfang legetøj sælges som redskaber, så man på den måde omgår reglerne for eksempelvis hormonforstyrrende stoffer, til miljø- og fødevareministeren

- Produkter designet i andre materialer for at gøre det samme produkt mere børnevenligt

(legetøjsversionen er ofte produceret i plast);

- Produkter designet som et legetøjs modstykke til sportsudstyr;

- Produkter, som klart opfattes som legetøj og ikke er accepteret eller anerkendt til brug under sport

eller træning;

- Produkter, hvor en lav pris indikerer, at der er tale om legetøj og ikke sportsudstyr.

Det er således en konkret vurdering, om noget kan betragtes som et legetøj eller som ”sportsudstyr”,

der er undtaget legetøjsbekendtgørelsen.

Sikkerhedsstyrelsen har ikke kendskab til eller indtryk af, at legetøj sælges som sportsudstyr for at

undgå reglerne.”

Miljøstyrelsen fører kontrol med legetøjs kemiske egenskaber. Jeg har derfor forelagt spørgsmålet for

Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:

”Miljøstyrelsen har ikke viden om, i hvilket omfang virksomheder eller detailhandel skulle forsøge at

omgå reglerne for hormonforstyrrende stoffer i legetøj ved at definere produktet som andet end

legetøj.

Forbrugerprodukter, der ikke er omfattet af en begrænsning for indhold af ftalater, må gerne

indeholde ftalater, men må, ifølge den generelle produktsikkerhedslov, ikke udgøre en risiko.

Herudover gælder oplysningspligten for særligt problematiske stoffer under REACH for alle

produkter. Her har man som forbruger krav på at få oplysninger om indhold af særligt problematiske

stoffer indenfor 45 dage ved en forespørgsel.”

Jeg har i øvrigt inviteret relevante brancheorganisationer til et møde den 29. marts, hvor vi blandt

andet skal drøfte, hvad byggemarkedsbranchen vil gøre for at sikre, at reglerne bliver overholdt

fremadrettet.

Esben Lunde Larsen

Michel Schilling