Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1738713_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. marts 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 541 (MOF alm. del) stillet 6. marts 2017 på
udvalgets vegne af Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 541
”Er ministeren enig i, at individuelle afgifter medfører en forholdsvis stor usikkerhed for, at de
ønskede reduktioner nås, dels grundet faglig usikkerhed om tabet på detailniveau, dels risiko for, at
landmændene ikke agerer økonomisk rationelt, jf. MOF Alm. del –bilag 272 og 280?”
Svar
Der vil være grundlæggende udfordringer forbundet med at beregne afgifter på bedriftsniveau, som
tager højde for indsatsbehov og retention, og samlet set sikrer, at der opnås den ønskede miljøeffekt i
hvert af de enkelte vandområder. Således er der nogenlunde konsolideret viden om udledningen fra de
enkelte vandoplande, mens viden om udledningen fra den enkelte mark med en given afgrøde er noget
mere usikker. Derfor er jeg enig i, at regulering med afgifter på et så detaljeret lokalt niveau kan være
forbundet med forholdsvis store usikkerheder i forhold til at opnå et givent indsatsbehov.
Esben Lunde Larsen
/
Lars O. Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk