Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. marts 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 539 (MOF alm. del) stillet 6. marts 2017 på
udvalgets vegne af Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 539
”Der er adgang til tilskudsmidler, bl.a. fra landdistriktspuljen under EU’s landbrugspolitik. Disse mid-
ler kan anvendes til at løse miljøudfordringerne og med samme omkostningseffektivitet som de af
vismændene foreslåede modeller, hvor omkostningerne hentes hos landmændene. Er ministeren enig
i, at det samfunds- og erhvervsøkonomisk giver bedst mening at anvende disse til rådighed værende
midler fra EU først, i stedet for at pålægge landmændene byrder, der ikke har en produktionsfrem-
mende virkning, jf. MOF Alm. del – bilag 272 og 280?”
Svar
Ja, det er jeg enig i. Landdistriktsprogrammet giver mulighed for at målrette tilskud i forhold til vir-
kemidler og geografisk placering, så den samlede miljøindsats bliver omkostningseffektiv. Det er med
Landdistriktsprogrammet muligt at oprette en økonomisk incitamentsstruktur, som er lige så omkost-
ningseffektiv som en afgiftsmodel.
Men hvor Landdistriktsprogrammet har en væsentlig EU-medfinansiering, vil en afgiftsmodel påføre
dansk landbrug erhvervsøkonomiske byrder. Disse vil kunne reduceres ved helt eller delvist at tilbage-
føre afgiftsprovenuet. En tilbageføringsmodel vil skulle tilrettelægges inden for rammerne af EU’s
statsstøtteregler og skulle godkendes fa EU-Kommissionen. Endvidere vil en tilbageføringsmodel ikke
kunne sikre tilbageføring 1:1 for den enkelte landmand og vil derfor kunne medføre forvridninger in-
den for branchen.
Esben Lunde Larsen
/
Lars O. Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk