Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
21. marts 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 534 (MOF alm. del) stillet d. 3. marts 2017
efter ønske fra Christian Poll (ALT).
Spørgsmål nr. 534
”Tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen oplyste på samråd den 13. januar 2016, at der
var bestilt en videnssyntese - i modsætning til en "opdatering af betydningen af fravænningsalder",
som der står i kommissoriet for MRSA-ekspertgruppen - om fravænningsalderens betydning for
antibiotikaforbrug og MRSA ved Aarhus Universitet. Det blev oplyst, at udvalget ville få vidensyntesen
oversendt. Hvad kan ministeren fortælle om status for denne videnssyntese og tidshorisonten for
oversendelse udvalget?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Fødevarestyrelsen har bestilt en vidensyntese om alternative muligheder for forebyggelse af
fravænningsdiarré hos grise. Fødevarestyrelsen har taget kontakt til Aarhus Universitet. Universitetet
oplyser, at vidensyntesen vil være færdiggjort i slutningen af april 2017. Det forventes derfor, at
vidensyntesen kan sendes til udvalget ved udgangen af april måned 2017.”
Esben Lunde Larsen
/
Mette Hulstrøm
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk