MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 496: Spm. om kommentar til henvendelse af 27/1-17 fra Fair Spildevand om kommunernes håndtering af spildevandsrensning i det åbne land, jf. MOF alm. del - bilag 234 (omtrykt), til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Vandplanlægning

Ref. MK

SVANA-001-16223

Den 3. marts 2017

Notat om effekterne af forbedret

spildevandsrensning og spildevandsudledning

via dræn

Spildevandspåvirkning af vandløb

Udledninger fra spredt bebyggelse, hvor der kun sker simpel mekanisk rensning i en

bundfældningstank, har et forholdsvist højt indhold af let omsætteligt organisk iltforbrugende stof

(BI5). Udledning af BI5 fra en bundfældningstank ligger i størrelsesorden 300 mg/l. Indhold af let

omsætteligt organisk stof påvirker vandkvalitet i vandløb. I de tidligere retningslinjer for

recipientkvalitetsplaner var det vejledende krav til indhold af organisk stof i vandløb maksimalt 3 mg/l

for at kunne opfylde målsætningerne for vandløb. Nyere undersøgelser fra Aarhus Universitet har

imidlertid vist, at indhold af BI5 maksimalt må være ca. 1,5 mg/l i vandløb for at kunne opfylde mål

om god økologisk tilstand. I vandløb, særligt med ringe vandføring, kan udledning fra enkelte eller

ganske få ejendomme dermed medføre, at målsætningen for vandløb ikke kan opfyldes.

NOVANA overvågningen har vist, at tilstanden i de danske vandløb er blevet meget betydeligt

forbedret siden 1990. Der anføres i NOVANA 2015 rapporten: ”Der er en meget klar positiv udvikling i

tilstanden i de vandløb, som indgår i denne del af NOVANA programmet, hvor andelen af stationer

med faunaklasse ≥ 5 (god tilstand) er steget fra ca. 20 % til i dag godt 60 %. Udviklingen synes dog at

være stagneret de seneste 4-5 år, så andelen af stationer med faunaklasse ≥ 5 de senere år er omkring

60 %”….. ”Udviklingen skyldes primært en bedre spildevandsrensning”.

Der er desuden påvist en klar sammenhæng mellem faldende indhold af organisk stof i vandløb og en

stigning i antallet af vandløb med faunaklasse i god tilstand. Spildevandsindsats kan kun påbydes i

oplande til vandløb, der ikke opfylder målsætningen i vandområdeplanen.

Spildevandsudledninger til dræn og Miljøstyrelsens fortolkning af reglerne i

spildevandsbekendtgørelsens § 35, stk.1.

Udledninger fra den spredte bebyggelse sker til flere forskellige recipienter, åbne eller rørlagte

vandløb, lokal vejafvanding, grøfter og drænledninger. For de helt enkeltliggende ejendomme i det

åbne land afledes ofte til markdræn. Markdræn findes typisk i områder, hvor dræning – pga. af høj

vandstand en del af året - er nødvendig for at kunne dyrke jorden, dvs. ofte jordtyper med et vist

lerindhold. Der er typisk drænafstrømning i drænledninger, når grundvandsspejl står over bunden af

dræn. I sommerperioden er der derfor ofte kun begrænset vandføring i dræn. Udsivningen af

spildevand fra drænledning afhænger af jordtype, transportvej og grundvandsstand.

Det er derfor muligt, at der i sommerperioden ikke er vandføring i dræn. Udledes der spildevand fra en

bundfældningstank i et drænopland, hvor der er lang transportvej til vandløb, kan

spildevandsmængden være så lille, at den udsiver fra dræn under vejs til vandløb og ikke/eller kun i

Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 37606030 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 496: Spm. om kommentar til henvendelse af 27/1-17 fra Fair Spildevand om kommunernes håndtering af spildevandsrensning i det åbne land, jf. MOF alm. del - bilag 234 (omtrykt), til miljø- og fødevareministeren

begrænset omfang løber ud i vandløb i sommerperioden. I denne periode vil spildevandet sedimentere

i drænrør og udsive fra dræn. Når grundvand i efterår/vinterperioden stiger, vil der ske afstrømning i

dræn, og det sedimenterede organiske stof kan genopskylles. I denne periode udledes til vandløb dels

det genopløste sedimenterede organiske stof og dels det husspildevand, der udledes til drænledningen.

Ofte vil man have flere ejendomme på samme drænsystem, og det er det samlede bidrag fra disse, der

påvirker vandløb nedstrøms udledningspunkt for dræn. Det vil derfor ofte være meget vanskeligt

(umuligt) at måle bidrag fra den enkelte ejendom, og det vil kræve, at der måles over en længere

tidshorisont for at få en repræsentativ fordeling af afstrømningen i dræn. En udfordring er desuden, at

der for enkeltejendomme ved målinger i dræn på relativt små vandmængder – dog med høje

koncentrationer af organisk stof - vil være en betydelig usikkerhed.

Kommunerne skal ved meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning til ejendomme i spredt

bebyggelse sikre, at følgende forudsætninger er opfyldt:

1) Ejendommens afløbsforhold og udledning skal være fastlagt.

2) Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af det omhandlede nedstrøms liggende

vandområde.

3) Der skal være dokumentation for, at det omhandlede nedstrøms liggende vandområde er forurenet

af spildevand i et omfang, der gør, at det miljømål for vandområdet, der er fastsat i bekendtgørelse om

miljømål udstedt i medfør af lov om vandplanlægning, ikke er opfyldt.

MST fortolker generelt reglerne i spildevandsbekendtgørelsens § 35, stk. 1 sådan, at der som

udgangspunkt ikke er en nedre bagatelgrænse for en udlednings påvirkning af det omhandlende

vandområde, men at indgrebet (påbuddet) skal være en forholdsmæssig passende reaktion på den

faktiske forurening, jf. proportionalitetsprincippet. I den forbindelse anses det for afgørende, at

forureningen er dokumenteret ved en bedømmelse af miljøkvaliteten og vurdering i relation til den

aktuelle målsætning. Det er den enkelte kommune, der foretager afvejningen heraf på grundlag af den

konkrete sag.

Der henvises til landsretsdommen fra 18. maj 1995 (stadfæstelse af byretsdom), hvorefter modtageren

af et påbud ikke kan stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er dokumenteret gennem

konkrete målinger eller analyser. Derudover fremgår det af Højesterets dom fra 28. maj 2002, at

forudsætningen for at udstede påbud er, at anlæggets afløbsforhold er oplyst, at der er fastsat en

målsætning for recipientens vandkvalitet, som ikke opfyldt, og at det kan lægges til grund, at

spildevandet fra anlægget bidrager til forureningen til recipienten.

I dommen fremgår bl.a., at det lægges til grund, at sagsøgerne (grundejerne) bidrager til forurening, da

de ikke har godtgjort, at udledningen fra det enkelte spildevandsanlæg ikke bidrager til den

pågældende forurening. Endvidere er det i dommen lagt til grund, at de foranstaltninger, der kræves til

opfyldelse af påbuddene i sagen, ikke er af ekstraordinær karakter, hvorfor de ikke står i misforhold til

den forventede rensning af spildevandet fra den enkelte ejendom som led i en samlet løsning af

forureningsproblemet.

Den endelige stillingtagen til konkrete sager om kommuneres udstedelse af påbud til enkeltpersoner

hører under domstolene.