MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 496: Spm. om kommentar til henvendelse af 27/1-17 fra Fair Spildevand om kommunernes håndtering af spildevandsrensning i det åbne land, jf. MOF alm. del - bilag 234 (omtrykt), til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 16. marts 2017

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 496 (MOF alm. del) stillet 16. februar 2017.

Spørgsmål nr. 496

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 27/1-17 fra Fair Spildevand om kommunernes

håndtering af spildevandsrensning i det åbne land, jf. MOF alm. del - bilag 234 (omtrykt)?

./.

Bilaget er vedlagt.

Svar

Som jeg forstår Fair Spildevands brev og power points, mener Fair Spildevand, at mange af de påbud

om forbedret spildevandsrensning til ejendomme i spredt bebyggelse, som kommunerne har meddelt

på baggrund af krav i vandområdeplanerne, er usaglige, og at der savnes tilstrækkelig juridisk

begrundelse for den måde, indgrebet sker på. Samtidig fremhæver foreningen, hvor indgribende

påbuddene i mange tilfælde er.

Jeg har fuld forståelse for, at grundejerne kan opfatte et påbud om forbedret lokal

spildevandsrensning eller krav om tilslutning til kloak som indgribende. Det er derfor også vigtigt at

have sig for øje, at vandområdeplanerne kun indeholder krav om forbedret spildevandsrensning de

steder i landet, hvor et målsat vandløb eller en sø ikke er i god miljøtilstand netop på grund af

spildevandsudledningerne fra de pågældende husstande.

Det er spildevandets indhold af hurtigt omsætteligt organisk materiale, der fører til en dårlig

miljøtilstand i vandløbene, og de steder, hvor kommunerne allerede har gennemført indsatserne

overfor de udpegede ejendomme, har man hurtigt set meget gode miljømæssige resultater i

vandløbene. Den fremgang der har været i søernes tilstand, skyldes også forbedret

spildevandsrensning. Samtidig har gennemførelsen af indsatserne en positiv sidegevinst, idet

indsatserne også reducerer udledningerne af kvælstof til kystvandene. Jeg henviser til vedlagte notat,

hvori Miljøstyrelsen orienterer nærmere om, hvordan spildevand påvirker vandløbenes tilstand

negativt, og om de miljømæssige forbedringer, som spildevandsindsatsen hidtil har ført til.

Vandområdeplanernes krav om forbedret rensning af spildevandet fra ukloakerede ejendomme i

spredt bebyggelse består for langt størstedelens vedkommende af den indsats, der forud for den første

vandplaner 2009-2015 stadig udestod, efter Folketinget i maj 1997 (lov nr. 325) besluttede, at

rensningen af spildevandet fra ejendomme i spredt bebyggelse skulle forbedres. Indsatsen kom

dengang til at omfatte i alt ca. 96.000 ejendomme. Folketinget besluttede samtidig, at grundejere i

helårsboliger skulle kunne vælge kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet. Kort

fortalt betyder det, at grundejeren kan overlade etableringen og driften af spildevandsanlægget til

spildevandsselskabet mod at betale tilslutningsbidrag for spildevand og bagefter betale løbende

afledningsbidrag.

./.

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 496: Spm. om kommentar til henvendelse af 27/1-17 fra Fair Spildevand om kommunernes håndtering af spildevandsrensning i det åbne land, jf. MOF alm. del - bilag 234 (omtrykt), til miljø- og fødevareministeren

I 2015 blev der desuden givet mulighed for at søge om adgang til en hjælpeordning, hvis

husstandsindkomsten ligger under 300.300 kr. årligt (plus tillæg for hjemmeboende børn under 18

år). Hjælpeordningen giver dels en længere frist på mindst 3 år til at gennemføre kommunens påbud,

og dels mulighed for at indhente et tilbud fra spildevandsselskabet om etablering og

afdragsordning, mod at grundejeren afdrager det over 20 år.

Med hensyn til, at kommunernes påbud ifølge Fair Spildevand i mange tilfælde skulle være usaglige og

uden juridisk begrundelse, skal det bemærkes, at forudsætningerne i spildevandsbekendtgørelsens §

35 skal være opfyldt, før et påbud meddeles. Det betyder blandt andet, at kommunen skal have

dokumentation for, at den pågældende husstand bidrager til, at et vandområde ikke opfylder sit

miljømål. I den forbindelse er det i debatten om påbuddene blevet fremført, at der kan være

ejendomme, der udleder via dræn, der i nogle tilfælde får et ubegrundet påbud om forbedret

spildevandsrensning, fordi der ikke kan konstateres udløb fra drænet til vandløbet. Det er derfor blevet

foreslået, at udledningerne fra ejendomme i spredt bebyggelse skal dokumenteres via målinger, før der

udstedes et påbud. Miljøstyrelsen har i det vedlagte notat redegjort for problemstillingen omkring

spildevandsudledninger via dræn, og vanskelighederne ved at gennemføre målinger af udledningerne.

Jeg henviser hertil.

Spildevandsbekendtgørelsens bestemmelser i § 35, stk.1 om forudsætningerne for, at en kommune kan

meddele påbud, der også gengives i Fair Spildevands power points, har netop til formål at sikre, at alle

påbud er sagligt begrundet. Jeg har fuld tillid til, at kommunerne i forbindelse med gennemførelsen af

spildevandsindsatserne administrerer i henhold til lovgivningen.

Resultatet af tilstandsvurderingerne og miljømålene for de vandområder, hvortil der skal gennemføres

en spildevandsindsats, fremgår af vandområdeplanerne 2015-2021. Tilstandsvurderingerne er som

udgangspunkt beregnet på baggrund af målinger foretaget i årene 2008-2012. Har en kommune

imidlertid nye oplysninger der tyder på, at der nu er kommet målopfyldelse i det berørte vandløb kan

kommunen rette henvendelse til Miljøstyrelsen med henblik på, at der gennemføres en fornyet

vurdering af miljøtilstanden på baggrund af nye måledata indhentet af kommunen. Såfremt en fornyet

vurdering skulle vise, at der nu er målopfyldelse i vandområdet, skal indsatsen ikke gennemføres.

Fair Spildevand har endelig nævnt tre konkrete vandløb, som Orbicon i 2010 havde vurderet behovet

for en spildevandsindsats til. Det drejer sig om vandløbssystemet bestående af Freerslev Å/Freerslev

Møllebæk, Stenkildebæk og Tryggevælde Å. Miljøstyrelsen har oplyst over for mig, at der (som det

også fremgår af MiljøGIS til vandområdeplanerne) er målopfyldelse i en mindre strækning af

Tryggevælde Å, mens der ikke er målopfyldelse i resten af det nævnte vandløbssystem. Miljøstyrelsen

har samtidig oplyst, at alle overløb fra fælleskloakkernes regnbetingede udledninger til det pågældende

vandløbssystem indgår i vandområdeplanernes 2015-2021 indsatsprogram, der er videreført fra

vandplanerne 2009-2015.

Esben Lunde Larsen

Mads Leth-Petersen