MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 487: Spm. om uddybning af MOF alm. del - svar på spm. 312 om jagttider for kronvildt m.m., til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 3. marts 2017

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 487 (MOF alm. del) stillet den 9. februar

2017 efter ønske fra Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 487

”Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af MOF alm. del -spørgsmål 312 af 20. januar 2017:

a. redegøre konkret for, hvorledes "Vildtforvaltningsrådets tanker afspejles i ministerens udspil"?

b. oplyse hvilke personer, som udgjorde den "brede kreds af interessenter og fagfolk", som deltog i

høringen på Christiansborg i august 2016, herunder om disse repræsenterede organisationers eller

enkeltpersoners interesser?

c. redegøre for baggrunden for, at Vildtforvaltningsrådets indstilling indebar mulighed for at

opretholde "brunstjagten" i september, herunder om rådets forslag om opretholdelse af denne

mulighed skal ses i sammenhæng med, at forstyrrelse i brunstperioden ville blive reduceret som led i

indstillingens forslag om et maksimum på 1 ældre hjort, for hver 100 hektar og den heraf følgende

reducerede jagtintensitet i september?

d. oplyse, hvilke virkemidler og incitamenter ministeren ser i sit forslag for at sikre, at jægernes fokus i

perioden 16. oktober til 31. december ikke vil være på hjorte set i lyset af, at ministeren i forhold til

rådets forslag har flyttet jagttiden på hjorte ældre end spidshjort, til denne periode?

e. oplyse, om det er muligt med sikkerhed eller blot med stor sandsynlighed at aldersbestemme

kronvildt alene ved hjælp af dyrets størrelse?

f. redegøre for, om ministeren vurderer, at jægere ved tryk- og drivjagt i februar vil være i stand til at

skelne kalve entydigt fra andre aldersklasser af ikke trofæbærende kronvildt?

g. oplyse, om ministeren er bekendt med kronvildtets fysiologiske tilpasning til det forringede

fødeudbud i vintermånederne?

h. i forlængelse af sit svar på ovenstående spørgsmål redegøre for baggrunden for sin vurdering af det

etisk forsvarlige i målrettet at forstyrre hinder, der er drægtige i femte måned, ved at indføre jagt på

kalve i februar, for at nedlægge enkelte kronkalve, herunder i forhold til lovens § 3 stk. 2 nr. 4)?

i. oplyse baggrunden for, at ministeren i sammenhæng med indførelse af februarjagt på kalve ikke

samtidig indfører et forbud mod tryk- og drivjagt i februar i lyset af, at ministeren har ønsket dette

forbud i perioden 1. september – 15. oktober?

j. oplyse om ministeren finder, at regulering af kalve i sommermånederne er bestandsregulerende,

eller adfærdsregulerende?”

Svar

Som det fremgår af min besvarelse af MOF alm. del spm. 312, har jeg inddraget Vildtforvaltningsrådets

forslag i min beslutning om ny model. Det gælder delvis adskillelse af jagttiden for hjorte større end

spidshjort og hind, kalv og spidshjort, mulighed for lokale forsøgsordninger, regulering af fodring samt

regulering af tryk- og drivjagt i kronvildtets brunsttid.

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 487: Spm. om uddybning af MOF alm. del - svar på spm. 312 om jagttider for kronvildt m.m., til miljø- og fødevareministeren

Vildtforvaltningsrådets beslutning om at fastholde brunstjagten indeholdt overordnet to elementer.

For det første at brunstjagten er en forudsætning for en målrettet afskydning af kronhjorte. For det

andet har det været et ønske at adskille jagttiden for hjorte større end spidshjort fra jagttiden på hind,

kalv og spidshjort. Som erstatning for dette er der i modellen mulighed for at lægge 14 dages jagttid på

hjorte i brunsttiden, hvilket muliggør en målrettet afskydning. Samtidig er jagten i januar forbeholdt

hind, spidshjort og kalv. Dertil kommer jagt på kalv i februar. Dermed kan jægerne i disse perioder

koncentrere sig om afskydning af hinder og unge dyr.

Hvad angår Hjortehøringen, hvor jeg var inviteret til at tale, var der såvel i panelet som blandt de

fremmødte en række forskellige fagligheder repræsenteret, herunder biologiske, juridiske,

landbrugsmæssige og jagtlige. Det er min opfattelse, at der var såvel enkeltpersoner som

organisationsrepræsentanter tilstede.

Spørgeren peger på, at brunstjagten skal ses i sammenhæng med arealkravet med hensyn til

forstyrrelse. I forhold til arealbegrænsningen har effekten heraf været diskuteret, bl.a. med henvisning

til ejendomsstrukturen. Blandt andet vil en ejendomsstruktur med mange små ejendomme kunne

betyde, at effekten både i forhold til reduktion af antal skudte hjorte og i forhold til reduktion af

forstyrrelsen udebliver.

Reguleringen af kalve i sommerperioden har til hensigt at ændre kronvildtets adfærd, så de i mindre

grad fouragerer på markafgrøder. Men da der er en tæt sammenhæng mellem bestandens størrelse og

omfanget af skader på mark og i skov, vil også behovet for regulering afhænge af bestandsstørrelsen.

Derfor har det været vigtigt for mig at øge mulighederne for afskydning af især de unge dyr.

Miljøstyrelsen oplyser, at det af DCE's notat ”Modeller for måling af udvikling i andelen af ældre hjorte

i danske krondyrbestande” fra Aarhus Universitet fremgår, at det på baggrund af den fysiologiske

fremtræden, herunder vægt og størrelse på gevir, ”… principielt vil være muligt at foretage en

omtrentlig aldersklassevurdering, ...”. Man kan således ikke alene på baggrund af størrelse fastslå et

dyrs præcise alder.

Disse vurderinger vedrører voksne dyr. Det er imidlertid muligt at skelne kalve fra voksne dyr. I

februar er der fortsat tydelig størrelsesforskel på kalvene og voksne dyr, og da dyrene i denne periode

færdes i rudler med kalve og hinder sammen, vil det være muligt at skelne dyrene, også i forbindelse

med tryk og drivjagt. Som i andre sammenhænge er det jægerens ansvar, hvad der skydes på. Er man i

tvivl, skal man undlade at skyde.

For så vidt angår forstyrrelse i forbindelse med jagttid på kronkalv i februar skal jeg henvise til min

besvarelse af MOF alm. del spm. 312.

Kronvildtet er robust og tilpasset den danske natur og den danske vinter, herunder til at modstå et vist

omfang af forstyrrelser fra eksempelvis rovdyr. Enkelte forstyrrelser i forbindelse med jagt forventes

derfor ikke at have en væsentlig betydning for kronvildtbestanden. Jeg er bekendt med, at kronvildtet

er tilpasset skiftende årstider, og fysiologisk tilpasser sig den mindre næringsrige føde om vinteren

herunder, at kronvildtet pga. den ringere fødekvalitet er mindre aktive i vinterperioden. Jeg er bevidst

om, at hinderne i denne periode behøver ekstra næring til udvikling af foster. Derfor vil jeg opfordre

til, at jægeren er målrettet, når der drives jagt på kalvene i februar, og at jægeren afsøger mulighederne

for at samarbejde med naboerne for at minimere forstyrrelsen.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 487: Spm. om uddybning af MOF alm. del - svar på spm. 312 om jagttider for kronvildt m.m., til miljø- og fødevareministeren

Når modellen for forvaltning af kronvildt bliver evalueret, vil det give mulighed for også at se på

erfaringerne med jagt på kalve i februar.

Esben Lunde Larsen

Hans Christian Karsten