Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 486 (MOF alm. del) stillet 9. februar efter
ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 486
” Hvordan ville fordelingen af flidspuljen pr. fartøj være, hvis halvdelen alle fartøjer, der var tilmeldt
kystfiskerordningen i 2016 og som er under 15 meter, tilmeldte sig den beskyttede ordning? Halveringen
bedes fordelt ligeligt i alle fartøjskategorier. Det ønskes oplyst, hvordan flidspuljen fordeles for
fartøjskategorier (redskab), længde, antal fartøjer i hver kategori samt på havneniveau. Fordelingen af
flidspuljen skal tage udgangspunkt i, at mængderne fordeles forholdsmæssigt i forhold til det enkelte
fartøjs kvoteandele af de enkelte kvoter”
Svar
Jeg har forelagt Landbrugs- og Fiskeristyrelsen spørgsmålet. Styrelsen har udarbejdet den ønskede
beregning, som grundet den usædvanligt store datamængde, er vedhæftet besvarelsen i form af bilag 1.
Styrelsen har ved beregningen lagt følgende forudsætninger til grund:
Ved beregningen indgår alle aktive FKA-fartøjer pr. 13. februar 2017 på 15 meter og derunder i
datagrundlaget.
Ved fordelingen af flidspræmien er der taget udgangspunkt i, at 50 pct. af de FKA-fartøjer med
en længde på 15 meter og derunder, der var tilmeldt kystfiskerordningen pr. 31. december
2016 tilmelder sig den tidsubegrænsede ordning. Denne udvælgelse er sket tilfældigt
(elektronisk).
Ved beregningen flidspræmien er der udgangspunkt i, at mængderne fordeles forholdsmæssigt
i forhold til det enkelte fartøjs kvoteandele af de enkelte kvoter.
Fartøjer, der anvender skånsomme redskaber, er fastlagt som de fartøjer, der pr. 31. december
2016 var tilmeldt kystfiskerordningen, og hvor fartøjsejeren havde angivet, at fartøjet
anvendte skånsomme redskaber.
Fartøjerne er opdelt i længdekategorierne fra 0 m til 11,99 meter og fra 12 meter til 15 meter.
Oplysningerne om fartøjernes basishavn, er udtrukket fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsens
fartøjsregister pr. 13. februar 2017.
Ved denne beregning er samme datasæt som ved besvarelse af MOF alm. del spørgsmål 483
anvendt.
./.
Esben Lunde Larsen
/
Anders Munk Jensen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk