Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 28. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 479 (MOF alm. del) stillet den 8. februar
2017 efter ønske fra Pernille Bendixen (DF).
Spørgsmål nr. 479
”Ministeren oplyser til mig i sit svar på spørgsmål S679, at en mærkningsordning om slagtemetode vil
have erhvervsmæssige konsekvenser. Ministeren bedes oplyse, hvilke konsekvenser der er tale om og
omfanget af dem.”
Svar
Hvis der indføres krav om nye mærkningsoplysninger på fødevarer, medfører det erhvervsøkonomiske
konsekvenser for fødevareerhvervet i alle produktions- og markedsføringsled, idet oplysningen skal
videreføres i hvert led, så der i sidste ende kan blive mærket korrekt til forbrugerne.
Flere obligatoriske mærkningsoplysninger på fødevarer vil stille krav om mere plads på etiketterne og
medføre ekstra administrative byrder. Det kan i nogle tilfælde betyde, at virksomhederne skal
investere i nyt udstyr.
Hvis et krav om angivelse af slagtemetode blev indført, ville det desuden betyde, at virksomheder skal
holde kød slagtet på forskellig vis adskilt fra hinanden, hvilket medfører større
produktionsomkostninger.
Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at komme med et præcist tal for omfanget af ovennævnte
byrder.
Esben Lunde Larsen
/
Hanne Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk