Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1727965_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 474 (MOF alm. del) stillet den 7. februar
2017 efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 474
”Ministeren bedes bekræfte, at han med svar på MOF alm. del – spørgsmål 306 mener, at
merudledningen med nitrat i 2016 som følge af lempelserne i Fødevare- og Landbrugspakken først
skal kompenseres med efterafgrøder, der udlægges senest i august 2017.”
Svar
Der er kun tale om en delvis lempelse i 2016. Der er således tale om 2/3 udfasning af normreduktionen
fra marts 2016 vedrørende dyrkningsåret 2015/16 og en fuld udfasning fra august 2016 fra og med
dyrkningsåret 2016/17. Endvidere viser en undersøgelse udført af SEGES, at landbruget forventeligt
ikke har anvendt den fulde mængde ekstra gødning, de havde til rådighed i 2016.
Der er foretaget beregninger af, hvad merbelastningen af hhv. grundvand og kystvande forventes at
være i 2016 som følge af udfasningen af reduktionen af kvælstofnormerne. Disse beregninger har ikke
vist et behov for, at der skal gennemføres en ekstra efterafgrødeindsats for 2016.
De efterafgrøder, der udlægges senest i august 2017, skal kompensere for merbelastningen i 2017.
Esben Lunde Larsen
/
Lars O. Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk