Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1727887_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 28. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 473 (MOF alm. del) stillet den 7. februar
2017 efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 473
”Ministeren bedes oplyse, hvordan det hænger sammen, at der ifølge Fødevarestyrelsen ved
indberetning af antal avlsdyr i marts 2015 i Danmark foruden mink, ræv, chinchilla, kanin og ildere er
indberettet mårhunde (finnraccoons), når det har været forbudt siden 2011 både at udvide eksisterende
hold samt etablere nye hold af mårhund (såfremt der fødes nye hvalpe, skal disse således aflives) og at
handle, overdrage og/eller forsende levende mårhunde, herunder at importere og eksportere sådanne.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Fødevarestyrelsen kan bekræfte, at det siden 1. juli 2011 har været forbudt at udvide eksisterende hold
eller etablere nye hold af mårhund (finnraccoon). Såfremt der fødes nye hvalpe, skal disse således
aflives. Tillige er det forbudt at handle, overdrage og forsende levende mårhunde, herunder at
importere og eksportere sådanne
1
.
Indtil juni 2013 var der krav om, at besætninger med mårhund skulle registreres i CHR (det Centrale
Husdyrbrugs Register), såfremt besætningen havde mere end 20 mårhunde. Der har som følge heraf
været registreret tre besætninger med mårhund i CHR. Det sidste af disse hold blev meldt ophørt i
2009.
Dansk Pelsdyravlerforening har oplyst, at der er én avler, som har indberettet 12 mårhunde
(finnraccoon) i 2015 i forbindelse med indberetning af avlsdyr til Dansk Pelsdyravlerforening.
Fødevarestyrelsen var på velfærdskontrolbesøg hos den pågældende avler i 2013, men observerede
ingen mårhunde på farmen i forbindelse med dette besøg.
Mårhunde anses som en invasiv art og reglerne om hold af mårhund i fangenskab henhører under
Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen har overfor Fødevarestyrelsen oplyst, at de vil kontakte den pågældende
pelsdyravler med henblik på at afklare, om reglerne vedr. hold af mårhund er blevet overtrådt.
Esben Lunde Larsen
1
/
Esben Egede Rasmussen
Jf. bekendtgørelse om hold af mårhund (Nyctereutes
procyonoides)
i fangenskab nr. 720 af 24/06/2011, §§ 4 og
5.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om indberetning af antal avlsdyr i marts 2015 i Danmark foruden mink, ræv, chinchilla, kanin og ildere er indberettet mårhunde (finnraccoons), til miljø- og fødevareministeren
2