Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1729742_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kystdirektoratet
J.nr. 17/00520
Ref. PHL
06-03-2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 467 (MOF alm. del) stillet 6. februar 2017
efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 467
”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra SIC - Skagen Innovation Center
om ulovlig kystsikring i Løkken, jf. MOF alm. del – bilag 235, herunder om ministeren
er enig i, at stenene de 3 nævnte steder er ulovligt udlagt?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Kystdirektoratet, der oplyser følgende:
”Det stillede spørgsmål vedrører de tre nedkørsler til stranden i Løkken, Nr. Lyngby og Nørlev Strand.
Spørgsmålet besvares særskilt for de enkelte lokaliteter:
Hjørring Kommune har i august 2016 fået tilladelse til nedramning af en spuns samt udførelse af
kompenserende sandfodring ved Ndr. Strandvej i Løkken. Hjørring Kommune oplyser, at der ikke er
tilkørt og udlagt sten ved nedkørslen. Til gengæld ligger der rester fra den ødelagte nedkørsel.
Kommunen vil snart fjerne disse rester.
Flyfotos viser, at stenvolden på stranden, der beskytter nedkørslen ved Nr. Lyngby, er etableret
mellem 1985 og 1992. På det foreliggende grundlag kan det ikke præcist afgøres, om volden er
etableret før eller efter vedtagelse af kystbeskyttelsesloven i 1988, hvorfor den, indtil anden oplysning
foreligger, betragtes som anlagt før 1988. Kystdirektoratet har ikke meddelt tilladelse til stenvolden
efter kystbeskyttelsesloven.
Stenvolden ved Nørlev Strandvej er udført i perioden 1999-2002. Kystdirektoratet har ikke givet
tilladelse til stenvolden. Der pågår derfor en lovliggørelsessag.
Klitten ved Løkken Strandcamping er rykket ca. 13 meter tilbage i perioden 1999 og 2014.
Kystdirektoratet kan ud fra flyfotoplaner i Arealinfo ikke finde dokumentation for udsagnet om, at ”32
huse er skyllet i havet i Hjørring Kommune, efter at SIC systemet er fjernet.””
Esben Lunde Larsen
/
Ane Høiberg Nielsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk