Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1729163_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 2. marts 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 457 (MOF alm. del) stillet den 3. februar
efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S).
Spørgsmål nr. 457
”Kan ministeren oplyse, hvilke driftsmæssige konsekvenser det får for kystsikringsprojektet på Anholt,
at anlægget reduceres ved, at de godkendte høfder fjernes?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Kystdirektoratet, som har oplyst mig følgende:
”Det beregnede årlige behov for vedligeholdelsesfodring stiger i forhold til løsning med bølgebrydere
foran – fra 8.000 m3/år til 11.000 m3/år. Forskellen skyldes, at der i det oprindelige projekt
accepteres en negativ påvirkning på nedstrøms nabostrækning (læsideerosion), hvilket ikke er tilfældet
i det justerede projekt. Såfremt begge projekter skal opfylde krav om fuld sandkompensation for såvel
havneområdet som nedstrøms for at undgå læsideerosion, vil der ikke være forskel i sandfodringskrav
og dermed driftsudgiften mellem de to løsninger. Fodringen kan i øvrigt tænkes sammen med
oprensningen i havneindsejlingen og afhængig af oprensningsbehovet, kan udgiften til fodring
reduceres. Det bemærkes, at der ikke i det oprindelige projekt er indregnet omkostninger til
vedligeholdelse af bølgebryderne.
For det oprindelige projekt med en kombination af hård beskyttelse (skråningsbeskyttelse, høfde og
bølgebrydere) samt fodring og accept af læsideerosion, udgør anlægsudgiften 13,6 mio. kr. og
vedligeholdelsesudgiften til sandfordring i gennemsnit 1,2 mio. kr. årligt ved fodring hvert andet år.
For det justerede projekt med en kombination af hård beskyttelse (skråningsbeskyttelse) samt fodring
og uden læsideerosion udgør anlægsudgiften 8,3 mio. kr. og vedligeholdelsesudgiften til sandfodring i
gennemsnit 1,5 mio. kr. årligt ved fodring hvert andet år.
De anvendte enhedspriser bygger på COWI’s angivelser og behovet for vedligeholdelsesfodringen på
Kystdirektoratets beregninger.”
Esben Lunde Larsen
/
Ane Høiberg Nielsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 457: MFU spm. om, hvilke driftsmæssige konsekvenser det får for kystsikringsprojektet på Anholt, at anlægget reduceres, til miljø- og fødevareministeren
2