Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 2. marts 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 454 (MOF alm. del) stillet 1. februar 2017
efter ønske fra Bjarne Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 454
”Vil ministeren redegøre for, hvad det vil koste at oversvømmelsessikre de ti
områder, hvor der, som angivet i kystanalysen, er risiko for oversvømmelser?”
Svar
I Danmark skal kommuner med områder, der er udpeget efter oversvømmelsesloven, udarbejde en
risikostyringsplan. Risikostyringsplanerne skal udarbejdes på grundlag af kort og data, som staten
stiller til rådighed. Planernes formål er at fastsætte passende mål for sikkerhed og tiltag til styring af
oversvømmelsesrisici under inddragelse af alle aspekter af risikostyring med særlig fokus på
forebyggelse, sikring og beredskab.
Etablering af kystbeskyttelse vil kunne gennemføres som kommunale kapitel 1a sager, jf.
kystbeskyttelsesloven og med de i loven fastsatte finansieringsprincipper. Det er ikke muligt eller
hensigten med oversvømmelsesloven at pålægge kommunerne at etablere en specifik form for
højvandsbeskyttelse eller gennemføre andre initiativer. Kystdirektoratet har derfor ikke et grundlag for
at beregne kommunernes omkostninger til eventuelle indsatser.
Som opfølgning på Kystanalysen videreudvikles de samfundsøkonomiske analyseværktøjer, der kan
kvalificere det økonomiske beslutningsgrundlag for etablering af kystbeskyttelse. Værktøjet planlægges
udviklet til ultimo 2017.
Esben Lunde Larsen
/
Ane Høiberg Nielsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk