Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1723327_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 452 (MOF alm. del) stillet 1. februar 2017
efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 452
”Er der behov for at stramme kontrolindsatsen f.eks. ved påbud eller andre sanktioner?”
Svar
Informationspligten vedrører forbrugerprodukter, der som udgangspunkt må anses for ikke at udgøre
en risiko for forbrugerne. Formålet med oplysningspligten i REACH er, at forbrugerne kan få
oplysninger om eventuelt indhold af
særligt problematiske stoffer i forbrugerprodukter, og dermed
kan forbrugerne få mulighed for at handle på et mere oplyst
grundlag.
Hvis en virksomhed ikke lever op til sin forpligtelse om at informere om indholdet af
kandidatlistestoffer, men produktet i øvrigt ikke udgør en risiko for forbrugerne og overholder
gældende regler, vil der ikke være grundlag for, at produktet forbydes eller at udstede et påbud.
Overtrædelsen knytter sig i dette tilfælde ikke til produktets sikkerhed, men til at virksomheden ikke
lever op til sin pligt til at informere.
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i forbindelse med den hidtidige håndhævelse i konkrete sager
indskærpet pligten til at informere i henhold til artikel 33, stk. 2, i REACH. Kemikalieinspektionen har
hidtil ikke fundet det nødvendigt at udstede et påbud eller et salgsstop, fordi de kontrollerede
produkter ikke vurderedes at udgøre en risiko for forbrugerne.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk