Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. november 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 45 (MOF alm. del) stillet den 1o. oktober
2016 efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 45
Ifølge artiklen ”DC: "Tilskud fra ministeriet ser ud til at være mega effektiv"”
http://fodevarewatch.dk/secure/Landbrug_Fiskeri/article8952680.ece fra FødevareWatch den
26.08.2016 vil tilskudsordningen til modernisering af slagtesvinestalde 2016 kunne skabe
staldkapacitet til, at der årligt kan opdrættes op i mod 2 mio. slagtesvin. Ministeren bedes kommentere
på, om det er et tal som ministeriet kan genkende, og i så fald om det ikke vil give anledning til en
stigning i den samlede mængde af slagtesvin og dermed have betydning for miljøregnskabet bag
fødevare- og landbrugspakken.
Svar
Jeg er enig i, at ordningen ser ud til at være effektiv, hvilket også er årsagen til at vi har fremrykket
yderligere investeringstilskud svarende til 168 mio. kr., så der i alt tildeles tilskud for 342 mio. kr. i
2016.
Over de senere år har den danske produktion af slagtesvin været faldende, men jeg har et håb om, at
det stiger som følge af Fødevare- og landbrugspakken og højere afregningspriser. Præcis, hvor meget
tilskudsordningen betyder, er svært at sige på nuværende tidspunkt, hvor midlerne ikke er endelig
fordelt. Endvidere er det på nuværende tidspunkt svært at vurdere, hvor mange af de nye stalde, som
vil erstatte eksisterende anlæg, samt hvor mange af disse, som i alle tilfælde ville være blevet bygget.
Esben Lunde Larsen
/
Thøger Lund-Sørensen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk