MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 440: Spm. om oversende talepapiret fra samrådet den 26/1-17 om behandlingen af sagerne vedr. kystbeskyttelse ved Roskilde Fjord, jf. MOF alm. del - samrådsspm. Y, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

Samråd den 26. januar 2017 mellem 14:00 –

16:00 vedr. flytningen af behandlingen af

klagesagerne vedr. kystbeskyttelse ved Roskilde

Fjord.

Samrådsspørgsmål Y

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren

på samråd i Miljø- og fødevareudvalget den 23.

november oplyste, at han som minister flyttede

behandlingen af sagerne vedr. kystbeskyttelse ved

Roskilde Fjord fra departementet til Natur- og

miljøklagenævnet for at sikre god og effektiv

sagsbehandling, når ministeren var klar over, at

ventetiden i Natur- og Miljøklagenævnet var lige-

så lang som i departementet (jf. artiklen ”Mini-

steren taler usandt i Folketinget, og imens er der

borgere, som risikerer at få deres hjem ødelagt”,

bragt i Berlingske den 27. november 2016,

http://www.b.dk/nationalt/ministeren-

talerusandt-i-folketinget-og-imens-er-der-

borgere-som-risikerer-at-fa)?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian

Rabjerg Madsen (S) og Pia Adelsteen (DF).

”Det talte ord gælder”

Ja, tak for det. Også tak for at blive indkaldt i

samråd.

Jeg har allerede beklaget i pressen, at jeg på

samrådet i Folketinget den 23. november sidste

år kom til at udtrykke mig upræcist, og derfor vil

jeg også gerne takke for lejligheden til at gøre det

over for udvalget – det ligger mig meget på sinde

at være korrekt og præcis i mine oplysninger til

Folketinget.

Det kom til at lyde, som om regeringen ikke

vidste, at der var stigende sagsbehandlingstider i

Natur- og Miljøklagenævnet, da klagerne vedr.

kystbeskyttelse blev overført til nævnet fra

departementet.

Det vidste vi naturligvis godt. Regeringen har

fulgt sagsbehandlingstiderne i Natur- og Miljø-

klagenævnet løbende og haft opmærksomhed på,

hvordan de udviklede sig.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 440: Spm. om oversende talepapiret fra samrådet den 26/1-17 om behandlingen af sagerne vedr. kystbeskyttelse ved Roskilde Fjord, jf. MOF alm. del - samrådsspm. Y, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Samråd Y om flytning af kystsager 26. januar 2017

Derfor vidste vi også, at de gennemsnitlige

sagsbehandlingstider var stigende i sommeren

2016 – fra gennemsnitligt 162 dage i -15, til 210

dage i 2. kvartal af 2016.

I foråret 2016 orienterede jeg også jer her i

udvalget om de stigende sagsbehandlingstider i

nævnet på baggrund af et almindelig del

spørgsmål, stillet af fru Maria Reumert Gjerding.

I samrådet den 23. november svarede jeg da også

hr. Bjarne Laustsen, at regeringen vidste, at der

var en politisk pris at betale som følge af

udflytningen af statslige arbejdspladser. Blandt

andet ved en periode med længere sagsbehand-

lingstider. Jeg sagde også, at det er en pris,

regeringen er villig til at betale, da det er gavnligt

at udflytte statslige arbejdspladser.

Men jeg beklager, det ikke blev tilstrækkelig klart,

at regeringen var opmærksom på de stigende

sagsbehandlingstider i Natur- og Miljøklage-

nævnet, da kystbeskyttelsessagerne blev flyttet.

I det her samråd er jeg også blevet bedt om at

redegøre for, hvorfor jeg på samrådet 23.

november oplyste, at jeg flyttede

sagsbehandlingen eller behandlingen af klagesag-

erne vedr. kystbeskyttelse ved Roskilde Fjord fra

departementet til Natur- og Miljøklagenævnet for

at sikre god og effektiv sagsbehandling, når jeg

vidste, at sagsbehandlingstiden i nævnet var lige

som lang som i departementet.

Det vil jeg meget gerne redegøre for, og det

kræver ganske kort forhistorie, nemlig:

I 2014, der overførte den tidligere regering

kystbeskyttelsesloven fra Transportministeriet til

Miljøministeriet. Den daværende socialdemo-

kratiske miljøminister, Kirsten Brosbøl, fremsatte

i november 2014 et lovforslag, hvorefter klager

over afgørelser efter kystbeskyttelsesloven skulle

påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Der skulle ikke længere klages til miljøminister-

en, og Folketinget vedtog ændringen af

TALEPAPIR

Samråd Y om flytning af kystsager 26. januar 2017

kystbeskyttelsesloven den 24. februar 2015 med

stemmer fra samtlige partier.

Formålet med at flytte klageadgangen var at ens-

arte klagereglerne i kystbeskyttelsesloven med

den øvrige lovgivning på Miljøministeriets

område, og på miljøområdet er der klageadgang

til Natur- og Miljøklagenævnet, som bl.a. er

etableret og organiseret med det formål at sikre

en god og effektiv behandling af klagesager.

Min bevæggrund for at flytte kystbeskyttelses-

sagerne til Natur- og Miljøklagenævnet var altså

af følge af den lovgivning, Folketinget har

vedtaget.

Efter loven var vedtaget, skulle overflytningen

ske, når nogle underliggende bekendtgørelser var

blevet justeret. Det var de pr. 1. juli 2016, hvilket

var så hurtigt, som det kunne lade sig gøre.

Det er en lovgivning, jeg helt kan tilslutte mig –

efter min mening er der en god fornuft i at lade

klagesager blive behandlet i et klagenævn.

Klagesagsbehandlingen er ikke en klassisk

departemental arbejdsopgave, og der er typisk

ikke den tilstrækkelige ekspertise i departementet

til at sikre, at klagesager behandles bedst eller

hurtigst dér.

Jeg begrundede flytningen med, at det var for at

sikre en god og effektiv sagsbehandling af klager i

forbindelse med kystbeskyttelsessagerne. Det er

min overbevisning, at man får en god og effektiv

klagesagsbehandling i Natur- og Miljøklage-

nævnet. Det forventer jeg også, at man vil få i det

nye Miljø- og Fødevareklagenævn fra 1. februar.

Som nævnt var der en gennemsnitlig

sagsbehandlingstid for klager i 2015 på 182 dage,

mens den var steget til 232 dage på tværs af alle

sagsområder i 2016 – dog eksklusiv de nye

kystbeskyttelsessager.

Til sammenligning kan jeg oplyse, at da Natur- og

Miljøklagenævnet overtog de sidste 60 klager

vedr. kystsager fra departementet sidste sommer,

TALEPAPIR

Samråd Y om flytning af kystsager 26. januar 2017

var hovedparten mere end 1 år gamle – flere

sager var over 3 år gamle, og en enkelt sag var

tilbage fra 2008. Bestemt ikke tal man kan være

tilfreds med – men det viser, det er en

misforståelse at tro, at klagesager bliver hurtigere

løst i et departement end i et klagenævn.

Som det fremgår af tallene, er sagsbehandlings-

tiderne i Natur- og Miljøklagenævnet desværre

steget, og jeg er også glad for, at den daværende

erhvervs- og vækstminister fik iværksat en

ekstraordinær indsats på i alt 23 mio. kr. for at få

nedbragt sagsbehandlingstiderne igen. Som

bekendt har Erhvervsministeren overtaget

ressortansvaret for Natur- og Miljøklagenævnet

den 1. januar.

Regeringen ønsker med de ekstra midler blandt

andet at prioritere klagesagerne om kystsikrings-

projekter og andre samfundsvigtige sager.

Den ekstraordinære indsats vil bestå af 3

elementer:



Der sammensættes et korps af 20 tidligere

og nye medarbejdere i København, der skal

afvikle sager, så sagsbehandlingstiden

nedbringes. Desuden skal de erfarne folk

bidrage til at kompetenceudvikle den

fremtidige medarbejderstab i Viborg.



I en periode ansættes der 10 nye

medarbejdere i Nævnenes Hus, som også

skal nedbringe sagsbehandlingstiderne.



Og Kammeradvokaten, der har ekspertise

til hurtigt at bistå behandlingen af sagerne.

Jeg tror, det er det, jeg vil sige, og så bare lægge

vægt på her til sidst, at regeringen er optaget af at

få en effektiv sagsbehandlingstid, og det er derfor

vi har iværksat en ekstraordinær indsats.