Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den .27. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 439 (MOF alm. del) stillet 31. januar 2017
efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 439
”Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af samrådsspørgsmål MOF alm. del – spørgsmål Y
oplyse, hvad det konkret er, at Danmarks Naturfredningsforening har påklaget i forbindelse med det
kystsikringsprojekt, som Roskilde Kommune er på vej med i Jyllinge Nordmark?”
Svar
Jeg har indhentet bidrag fra erhvervsministeren, som har oplyst følgende:
”Nævnenes Hus har oplyst, at Danmarks Naturfredningsforening i forbindelse med selve kystbeskyt-
telsessagen, dvs. Roskilde Kommunes beslutning om at fremme projektet om kystbeskyttelse ved
Jyllinge Nordmark, har klaget dels over det projekterede diges udformning, dels over projektets forløb.
Foreningen har navnlig anført, at den løsning, der er foreslået med et bredt jorddige, vil skade de
strandenge og strandoverdrev, som diget skal placeres på, og at oplevelsen af kystlandskabet vil blive
forringet. Foreningen anfører i øvrigt, at strandengene er udpeget og beskyttet som Natura 2000
områder.
Foreningen har om det foreslåede forløb af diget navnlig anført, at forløbet medfører en afskæring af
de lavliggende arealer, der ellers jævnligt bliver oversvømmede, hvorved der vil ske en grundlæggende
forandring af naturen. Foreningen anfører desuden, at det vil hæmme udsigten og den generelle
visuelle oplevelse af engene.
Danmarks Naturfredningsforening har ydermere indgivet klage over kommuneplantillægget, idet de
anfører, at konsekvensvurderingen bygger på et tidligere projekt, hvorved der efter Danmarks
Naturfredningsforenings opfattelse mangler en relevant miljøvurdering af det nye projekt.”
Esben Lunde Larsen
/
Paolo Perotti
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk