Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1724813_0001.png
Foreningen Fair Dog
Att.: Charlotte Andersson
[email protected]
Den 17. februar 2017
Kære Charlotte Andersson
Tak for Fair Dogs henvendelse af 6. februar 2017 om bl.a. et nyt forskningsprojekt
på København Universitet vedrørende indkrydsning af forbudte hunderacer.
Indledningsvis skal nævnes, at ressortområdet vedrørende bl.a. hundeloven blev
overført fra Justitsministeriet til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
(nu Miljø- og Fødevareministeriet) i december 2011.
Jeg er ikke bekendt med, at Justitsministeriet i forbindelse med indførelse af
hundelovens såkaldte forbudsordning i 2010 skulle have modtaget et tilbud fra
Københavns Universitet i 2010 om udvikling af et DNA-register til brug for
identificering af, hvorvidt en hund tilhører en forbudt race eller ej.
Derimod undersøgte Fødevarestyrelsen i forbindelse med ændring af hundeloven i
2013/14 mulighederne for oprettelse af et sådant DNA-register, og jeg antager, at
det er dette projekt, der refereres til i jeres henvendelse.
I henvendelsen spørger I om, hvorfor projektet om et DNA-register til
identifikation af, hvorvidt en hund tilhører en forbudt race eller ej, ikke blev
iværksat.
Det fremgår af Københavns Universitets projektbeskrivelse fra 2013, at det er
videnskabeligt muligt at oprette et DNA-register. Imidlertid manglede der – og
mangler stadig – viden om, hvilken indkrydsningsgrad af de forbudte racer der vil
kunne accepteres, dvs. hvor stor en procentdel af en forbudt race en hund vil skulle
indeholde, for at være omfattet af forbudsordningen. Derfor blev det vurderet, at
registret ikke ville kunne give den grad af sikkerhed og deraf følgende
retssikkerhedsmæssige tryghed, der bør være formålet med et sådant register.
Det blev på den baggrund besluttet ikke at arbejde videre med oprettelse af et
sådant DNA-register.
Praktisk erfaring med administration af hundelovens forbudsordning har vist, at
der er behov for at belyse mulighederne for ved hjælp af en DNA-profil at
fastlægge, om der er tale om en hund, der er omfattet af forbudsordningen. På den
baggrund er det blevet besluttet at bevillige penge til det nyligt igangsatte
forskningsprojekt på Københavns Universitet.
Det igangsatte forskningsprojekt er dog ikke identisk med det projekt, som blev
foreslået i forbindelse med ændring af hundeloven i 2013/14. Det nye projekt
omhandler ikke en etablering af et DNA-register for de 13 forbudte hunderacer,
men fokuserer dels på, i hvilken grad det er muligt genetisk at identificere
krydsninger af hunderacer ved anvendelse af det amerikanske DNA-register (Mars
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 438: Spm. om årsagen til, at Fødevarestyrelsen i 2010 takkede nej til tilbuddet fra Københavns Universitet om at udvikle et Dna-register for de 13 nu forbudte hunderacer, således at man kunne racebestemme hundene ved tvivl, jf. MOF alm. del bilag 74, til miljø- og fødevareministeren
1724813_0002.png
Veterinary), og dels på hvordan adfærden hos krydsningshunde er i forhold til de
renracede hundes adfærd.
I jeres henvendelse opfordres til, at hundelovens raceforbud og den omvendte
bevisbyrde sættes i bero, indtil der findes en mulighed for, at ejerne kan løfte
bevisbyrden om, hvorvidt en hund er omfattet af forbudsordningen eller ej.
Det bemærkes, at forbudsordningen og dokumentationskravet for, at en hund ikke
er eller indeholder en ulovlig race, er fastsat ved lov, og ændringer heraf vil kræve
en lovændring. Håndhævelse af reglerne kan således ikke bare uden videre sættes i
bero.
For så vidt angår dokumentationskravet for, at en hund ikke er eller indeholder en
ulovlig race, fremgår det af forarbejderne til hundeloven, at udvalget for hunde ved
udarbejdelsen af forslaget til hundeloven var enige om, at et raceforbud – for at
kunne håndhæves effektivt – må bygge på en model med omvendt bevisbyrde, der
indebærer, at det er hundens ejer, der i tvivlstilfælde skal dokumentere hundens
race eller type. Udvalget for hunde bestod af repræsentanter fra Dansk Kennel
Klub, Danmarks civile Hundeførerforening, Dyrenes Beskyttelse, Den Danske
Dyrlægeforening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Justitsministeriet samt en
landsdommer som formand.
Det betyder, at der stilles krav om større agtpågivenhed fra de personer, der
anskaffer sig hunde, som ligner de forbudte racer, i forhold til at anskaffe
dokumentation for hundens ophav. Der er ikke i loven stillet nærmere krav om,
hvordan hundens ejer dokumenterer, at der ikke er tale om en forbudt hund,
hvilket f.eks. kan være en DNA-attest vedrørende hunden og dens forældre eller
fremlæggelse af stambog eller erklæringer fra personer, der kan redegøre for
hundens afstamning.
Det kan tilføjes, at det ved den seneste ændring af hundeloven i 2013/14 blev
vurderet – på baggrund af bl.a. udsagn fra hundesagkyndige – at hundelovens
forbudsordning havde haft den ønskede effekt på mængden af forbudte hunde. En
ophævelse af forbudsordningen vil potentielt kunne medføre en stigning i antallet
af hunde, som er omfattet af forbudsordningen.
Foreningen nævner desuden i henvendelsen, at man kunne have givet foreninger,
klubber m.v. mulighed for, at bidrage økonomisk til et projekt om oprettelse af et
DNA-register. Det kan i den forbindelse nævnes, at oprettelse og finansiering af et
DNA-register for identificering af hunderacer vil kunne foretages på baggrund af et
privat initiativ. Det er således ikke en forudsætning for oprettelse af et sådant
register, at dette iværksættes og finansieres af en offentlig myndighed.
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
2