Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1726477_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-16092
Den 23. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 433 (MOF alm. del) stillet den 31. januar 2017
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 433
”Hvad mener ministeren, er årsagen til at danske fisk har et indhold af kviksølv
op til 13 gange over miljøkvalitetskravet, og hvad agter ministeren at gøre for
at nedbringe indholdet af kviksølv i danske fisk https://ing.dk/artikel/kviksoelvdanske-
fisk-13-gange-hoejere-end-miljoegraensen-192142?utm_medium=
email&utm_source=ing.dk&utm_campaign=tipenven?”
Svar
Kviksølv nedbrydes ikke efter, at det er udledt til vandmiljøet og det kviksølvindhold, som der i dag
findes i fisk i forbindelse med miljøovervågningen, skyldes hovedsaglig fortidens udledninger. Dette
gælder ikke kun i danske vandområder, men fx også i Østersøen generelt. Herudover sker der stadig en
meget begrænset udledning af kviksølv via spildevand og på grund af afbrænding af kviksølvholdigt
affald og kul.
Kviksølv er en af de farligste miljøgifte, der findes. Kviksølv og kviksølvforbindelser er på EU’s liste over
prioriterede stoffer, og der er fastsat EU miljøkvalitetskrav herfor, som også indgår i dansk lovgivning.
Kviksølv er kendetegnet ved sin grænseoverskridende natur, idet emissionerne kan flytte sig tusindvis af
kilometer særligt gennem luft og vand fra det sted, hvor de er opstået, men også via global handel med
kviksølvholdige produkter. Danmark er netop nu – sammen med de øvrige EU lande – ved at vedtage en
ny EU regulering, der omfatter både forbud mod anvendelse og eksport for at minimere udslippene.
Desuden forventes Danmark i 2017 at ratificere en global aftale – Minamatakonventionen - om kviksølv.
Konventionens bestemmelser regulerer kviksølv i hele stoffets livscyklus fra udvinding og anvendelse til
emissioner og affaldsbehandling med det formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet. Den
globale aftale er et vigtigt skridt i retning af nedbringelse af de globale kviksølvemissioner. Kviksølv er et
af de mest velundersøgte og regulerede stoffer både i Danmark, i EU og også globalt, når
Minamatakonventionen forventeligt træder i kraft i år.
I Danmark er den tidslige udvikling i udledning og forekomst af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet
vurderet, og resultaterne fremgår af en overvågningsrapport fra Aarhus Universitet, ”Miljøfremmede
stoffer og metaller i vandmiljøet” (2015). Der er i udløb fra renseanlæg fundet en signifikant reduktion i
udledning af bly, cadmium, kviksølv, nikkel og zink fra perioden 2004-2006 til perioden 2011-2013.
Resultaterne fra 2015 underbygger denne tendens.
I Danmark har kviksølv været strengt reguleret over en lang årrække, og det er lykkes os at få store dele
af denne regulering spredt til resten af EU og globalt. Dette vil på sigt imødekomme yderligere
forurening i de danske farvande såvel som globalt.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 433: Spm. om, hvad ministeren mener, er årsagen til at danske fisk har et indhold af kviksølv op til 13 gange over miljøkvalitetskravet, og hvad agter ministeren at gøre for at nedbringe indholdet af kviksølv i danske fisk, til miljø- fødevareministeren
Det skal i øvrigt bemærkes, at det konstaterede kviksølvindhold i fisk er under fødevarekravet og således
ikke udgør en risiko for mennesker.
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
2